Djøferne brokker sig mindre og arbejder mere

En ny undersøgelse, som Djøf har gennemført, viser, at djøferne gennem den senere tid har ændret adfærd på jobbet. Og det gælder særligt de djøfere, der føler sig i farezonen for at miste deres job. Her tilkendegiver 77 procent, at de opfører sig anderledes på arbejdet. Men også djøfere, der ellers føler sig trygge i sadlen, har i højere grad stukket piben ind – her har 27 procent ændret adfærd.

Djøferne mest påvirket

Djøferne er blevet mindre kritiske ’i forhold til at ændre på forhold’, mere optaget af ’at synliggøre resultater’, flere arbejder mere, og flere siger mindre fra over for ’urimelige arbejdsvilkår’. De er også mere bange for at begå fejl, og flere end tidligere går på arbejdet, selv om de er syge.

Og faktisk har djøferne generelt set i højere grad ændret adfærd på jobbet i forhold til befolkningen som helhed, viser Djøfs undersøgelse.

Men det er faktisk slet ikke så underligt, mener Peter Busch-Jensen, adjunkt på Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, Aalborg Universitet.

”Velfærdsstaten er under pres, og der er ingen tvivl om, at det er en konkurrencestats tankegang, vi er på vej ind i. Det betyder et rasende fokus på besparelser og omstruktureringer, og her står djøferne i et krydspres, for det er ofte dem, der skal implementere og legitimere forandringsprocesserne.”

Og det er jo noget af en klemme at være i, siger
 Peter Busch-Jensen.

”For samtidig kan de sagtens stå med en tvivl om, hvorvidt det nu også er den rigtige vej at gå – ikke mindst fordi de ofte befinder sig i et voksende spændingsfelt mellem, hvordan tingene er ud fra strategisk ledelsesmæssigt perspektiv, og hvordan tingene ser ud i praksis. Og dybest set synes de måske selv, at man burde gå i en anden retning. De har nok lyst til at udtrykke deres tvivl, men gør det ikke.”

Vi måles og vejes

Vibeke Andersen, lektor ved Institut for
Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, er lidt i samme boldgade. Hun mener, at New Public Management har en stor del af skylden.

”Mange djøfere sidder i embedsværket, hvor alt bliver målt og vejet. Der laves statistik på os som aldrig før, og det giver ledelsen rigtige gode muligheder for at vælge til og fra med ’objektive’ data. Man bliver målt på en performance, der måske ikke harmonerer med den kvalitet, man selv ønsker i arbejdet. Men det giver jo ikke altid mening – for hvad er god sagsbehandling – er det, at du får rigtig mange sager fra hånden?”

Du bliver altså målt på noget, der faktisk ikke harmonerer med din egen standard for faglighed. Og alligevel er der ikke noget at sige til, at djøferne ikke er så kritiske længere, siger Vibeke Andersen.

”Det kan virke paradoksalt, for langt de fleste både offentlige og private arbejdspladser præsentere værdier som åbenhed, kreativitet og samarbejde på deres hjemmeside. Men det gælder bare ikke altid indefra. Ledelsen er ofte ikke interesseret i kritik – ikke fordi de er dårlige mennesker, men fordi de også har nogle mål at leve op til. Derfor har de ofte deres opmærksomhed rette opad og ikke nedad.”

Og så gavner det jo nok heller ikke situationen, at vi er i krisetider, og at jobmarkedet er derefter, mener hun.

”Man kan jo ikke bare lige finde et nyt job, hvis man ikke kan lide lugten i bageriet,” siger
Vibeke Andersen.

Peter Busch-Jensen mener også, det er forståeligt nok, at djøferne ikke i særlig høj grad lufter deres kritik - men han ville ønske, at de gjorde det.