Disse djøf-uddannelser giver mest i løn

En universitetsøkonom med ti års erfaring i bagagen tjener typisk 63.600 kroner brutto om måneden, mens en handelshøjskoleøkonom tjener næsten 10.700 mindre. Det viser Djøfs Privats lønstatistik for 2013.

Der er i det hele taget store forskelle på djøfernes lønniveau alt efter, hvilken uddannelse de har i bagagen. (Se statistik nederst på siden).

Og der er også store forskelle på, hvordan de nyuddannede djøfere kommer fra start lønmæssigt alt efter, hvilken kandidattitel de har.

En nyuddannet universitetsøkonom ligger i toppen med en typisk startløn på næsten 38.000 kroner om måneden, mens en samfunds- og forvaltningsuddannet lægger ud med lige godt 32.000 om måneden.

Branche og geografi spiller ind på lønnen

Men det er ikke uddannelse i sig selv, der har den store betydning for, hvorvidt man havner i den ene eller anden ende af lønskalaen. Det er branche, geografi og jobtype, der som regel er afgørende, siger Anders Hjortshøj, projektchef i Djøf.

”Mange universitetsøkonomer finder job i den finansielle sektor, der typisk lønner højt, mens forholdsvis flere handelshøjskoleøkonomer får job i mindre virksomheder og også i højere grad i provinsen, hvor man ikke lønner så højt.”

Men sammenligner man lønnen for en universitetsøkonom og en handelshøjskoleøkonom med 0-2 års anciennitet, der begge er ansat i den finansielle sektor, er lønnen stort set den samme.

Og når samfunds- og forvaltningsuddannede ligger i den lave ende af lønskalaen, kan det hænge sammen med, at man finder en overvægt af dem i interesseorganisationerne, fx humanitære organisationer, hvor man mange steder ikke giver de højeste lønninger, siger Anders Hjortshøj.

Gruppen ’øvrige’ kandidater, som omfatter fx cand.mag.er, ligger for den erfarne dels vedkommende også over handelshøjskoleøkonomerne.

”Her kan forklaringen være, at flere fra gruppen melder sig ind i Djøf på et senere tidspunkt i karrieren, hvor de har fået ledertitler, så de har vurderet, at Djøf er den rette organisation for dem,” siger Anders Hjortshøj.

Vejen til den høje løn

Er det den høje løn, man går efter, skal man allerede sætte ind i løbet af studiet.

”Stærkt generaliseret arbejder man på polit.studiet med matematiske modeller og makroøkonomi, mens man måske fokuserer mere på drifts- og virksomhedsøkonomi på cand.merc.studiet. Men i princippet kan man jo spore sin uddannelse i den retning, man har lyst til, så den fx giver en god ballast i forhold til et job i den finansielle sektor,” siger Anders Hjortshøj.

Men skåret helt firkantet ud ser vejen til en løn i den høje ende sådan her ud:

”Gå efter et økonom- eller chefjob i den finansielle sektor i hovedstadsområdet,” 
lyder det fra Anders Hjortshøj.

Typisk bruttoløn (median) pr. måned

Kilde: Djøf Privats lønstatistik 2013

Universitetsøkonomer: Bl.a. polit, oecon, act, scient.oecon, oecon.agro.
Handelshøjskoleøkonomer: Bl.a. merc, merc.pol, merc.kom, merc.fil, merc.dat, merc.it, merc.aud, marc.mat.
Samfunds- og forvaltningsudd.: Bl.a. soc, samf.bas, scient.anth, scient.pol, scient.adm, samf, adm.pol, sicent.soc, techn.soc.
Øvrige kandidatudd.: Bl.a. mag, comm, komb, merc.int, merc.jur, negot, scient.san.publ m.fl.