Vild med folkeoplysning

Folkeuniversitetet. Smag på ordet og sig det første, der falder dig ind. Støvet? Pensionister? Kedeligt?

Folkeuniversitetet er ganske vist etableret i 1898 og har det noble formål at ’udbrede kendskabet til forskningens metoder og resultater’. Men det kan gøres på mange måder, og det behøver ikke at være kedeligt. Det kan involvere kvælerslanger, en guitarspillende professor eller forskere, der formidler deres nyeste forskning på fire minutter – med karakterer fra publikum og et kritisk dommerpanel.

Det lyder som noget fra et realityprogram, men det er Folkeuniversitetet i Aarhus, der følger med tiden. Og publikum er fulgt med. I løbet af ti år er deltagerantallet steget fra 6.700 i 2002 til 63.000 i 2012. Omsætningen er på 24 millioner kroner om året, og gennemsnitsalderen er faldet fra langt over 60 til 49 år.

Folkeuniversitetet i Aarhus har nu også afdelinger i Herning, Ebeltoft og København, og udbuddet er både varieret og efter-
spurgt. Mange naturvidenskabelige forelæsninger bliver udsolgt flere gange, psykologikurset Tankernes kraft var en publikumsmagnet, som samlede 300 mennesker seks mandage i træk, og sågar kurser i japansk litteratur (Murakami) er velbesøgte.

Psykologifuttelihut

I spidsen af det hele står cand.scient.pol. Sten Tiedemann, som har været rektor siden 2001. Dengang var der to HK’ere ansat, i dag er de 16 i sekretariatet. Men før vokseværket startede for alvor, var der krise i butikken. For selvom den tidligere gymnasielærer på Tørring Gymnasium selv så Folkeuniversitetet som en væsentlig institution, der gør folk klogere, var det et foretagende, der var stivnet, gammelt og gråt. Oven i det hele blev den offentlige støtte efter kort tid beskåret med mere end 50 procent.

Sten Tiedemann gik derfor til Aarhus Universitets rektor, Henning Lehmann, for at bede om støtte til et husstandsomdelt program. Tanken var, at borgerne i demokratiets navn skulle vide, at tilbuddet fandtes, så de i det mindste kunne foretage et aktivt fravalg på et oplyst grundlag. Men der var ingen støtte fra Henning Lehmann og universitetet, fordi det på det tidspunkt var et fåtal af forelæserne, der var forskere fra universitetet. Og fordi der var “meget psykologifuttelihut på det yderste overdrev,” som Tiedemann selv siger i dag.

“Kort tid efter mødtes jeg med nogle af mine gamle gymnasiekolleger, og jeg kan huske, at jeg sad og tudede i en øl over for Henning Lehmanns datter, som var en god kollega fra Tørring. Jeg kommer aldrig i gang med det her, det er forfærdeligt, sagde jeg. To uger senere ringede hun og sagde, at hun havde sagt til sin far, at jeg var sådan en sympatisk fyr med et godt projekt, som han burde støtte. Så fik vi 50.000 kroner, som vi brugte på husstandsomdelte programmer, og så var vi i gang,” husker Sten Tiedemann.

Ud til 600.000 danskere

Sten Tiedemann fortæller historien i sit hjørnekontor i Aarhus Midtby. Der er moderne malerier på væggene og bøger i reolerne, hvor han også henter nogle af de første programmer, som af onde tunger blev beskyldt for at være et billedblad. I dag går programmet ud til 600.000 husstande på landsplan, og omsætningen er firedoblet. I dag står Aarhus for 50 procent af Folkeuniversitetets omsætning i Danmark i forhold til kun 17 procent tidligere.

“Man kan begræde, at grundtilskuddet på finansloven kun dækker fem procent af vores udgifter. På den anden side gør det os sindssygt stolte. Vi eksisterer ikke, fordi der er nogle politikere, der synes, det er vigtigt, men på markedsvilkår. Fordi der er et publikum, der synes, vi er interessante,” siger Sten Tiedemann.

Det, der startede med en modvillig støtte, er blevet til et taknemmeligt samarbejde for moderuniversitetet.

“De har fantastiske produkter, som udvikler sig år for år. Og de er med til at løfte en vigtig opgave for Aarhus Universitet, fordi de får forskningen ud at arbejde. Og de har en kreativ rektor, som sammen med holdet bag ham er god til at få og realisere idéer,” lyder skudsmålet fra prorektor Søren E. Frandsen.

Forskning på fire minutter

En af de mere kreative idéer er den såkaldte forskerfight, hvor forskere for fulde huse konkurrerer i at være bedst til at formidle deres forskning. Med gode råd fra en formidlingscoach skal forskerne på fire minutter servere deres nyeste viden på en levende, interessant og overbevisende måde. Publikum giver karakterer, og fire dommere giver kritik, som man kender det fra for eksempel Vild med dans.

Og ligesom det er tilfældet med dansedysten i prime time TV er også forskerfighten populær - hos både tilhørere og forskere. En af dem er professor i økonomi, Peter Løchte Jørgensen, som vandt titlen som årets forskerfighter i 2011 på et indlæg om strukturerede obligationer.

“Det er en udfordring at formidle forskning til almindelige mennesker, som ikke er et fagpublikum med samme snævre interesser. Det skærper ens evne til at formidle til et bredt publikum. Det må gerne være pointedrevet Hans Bischoff-kommunikation, hvor man har humor med. Jeg lærte meget af det og nød det meget,” fortæller Peter Løchte Jørgensen.

Guitar og kvælerslange

Samarbejde er et nøgleord i Sten Tiedemanns arbejde. Ja, han kalder det ligefrem en overlevelsesstrategi og har blandt meget andet lavet samarbejder med kunstmuseet ARoS og Aarhus Teater. For hvis man kan gå på museum eller i teateret, kan man også gå på Folkeuniversitetet. Målet har været at afmystificere Folkeuniversitetet som noget, der var utilnærmeligt og selvhøjtideligt.

Og forskerne er tilsyneladende med på at udvide rammerne for at oplyse folket. Sten Tiedemann er vært for en såkaldt vidensbrunch på Café Hack i Aarhus, hvor publikum har mulighed for at lære en forsker bedre at kende. Forskerne bliver bedt om at tage noget med, som siger noget om dem og deres forskning. Historiker Bertel Nygaard tog for nylig sin guitar med og gav et nummer, mens en zoobiolog hev en levende kvælerslange frem foran de brunchspisende cafégæster. Er rektoren ikke bange for, at det bliver for poppet?

“Jo, men jeg synes, man skal hæfte sig ved, at vi skal formidle forskningens resultater og metode. Det står i lovgrundlaget. Der står ikke noget om, hvordan vi skal gøre det. Så jeg synes, vi skal bruge alle de virkemidler, formater og scener i byen, vi kan. Vi er folkets universitet. Jeg synes ikke, der er nogen grænser, så længe det er forskere, der formidler deres forskning. En sang, Bertel Nygaard synger om den onde Pinochet i Chile, kan tilføre ligeså meget viden som en meget lærd, struktureret forelæsning.”

En lyttende leder

Spørger man folk omkring Sten Tiedemann, er der ingen tvivl om, at rektoren er manden bag succesen. Han er en nytænkende og innovativ inspirator, mener for eksempel Noe Munck, lektor i jura på Aarhus Universitet og derudover formand for Folkeuniversitetets styrelse.

“Han lever for Folkeuniversitetet. Folkeuniversitetet var mere traditionelt, da han kom til. Han så, at hvis man skal leve længe, er en vis fornyelse nødvendig. Som så mange andre steder er det et samarbejde, men han har en stor del af æren for succesen,” siger Noe Munck, og programkoordinator Marie Larsen er enig.

“Vi har initiativretten. Han lægger ansvar ud til os og siger: Det kan du godt klare. Det motiverer os og giver os ejerskab til projekterne. Det, vi laver, kræver benarbejde, og for at det skal lykkes, skal vi have lyst til selv at drive det. Det har han set for længst,” siger hun, mens også professor i ledelse, Steen Hildebrandt, som har siddet i styrelsen i små ti år, hylder rektorens lederevner.

“Han er ikke en jeg-alene-vide person, men har samlet nogle mennesker omkring sig - ansatte, rådgivere og styrelse - som han er god til at lytte til. Og de er motiverede til at hjælpe, fordi de kan se, at der bliver lyttet til dem. Mange vil gerne forelæse, for selv om det ikke er attraktivt økonomisk, lægger man sig i selen for at bidrage og vil gerne være en del af succesen,” siger han.

Krise i København

Succesen er nu også at finde i hovedstaden. Da Aarhus Universitet etablerede en filial i Emdrup, var det naturligt, at Folkeuniversitetet fulgte med.

“Vi starter derovre, fordi vi tilbyder noget helt andet end Folkeuniversitetet i København. Vi har flere forelæsningsrækker med aktive forskere. Og det foregår i aftentimerne i modsætning til deres, der er i dagtimerne,” forklarer Sten Tiedemann.

Dermed er opkomlingen i Aarhus, som først kom til i 1946, pludselig blevet en konkurrent til det oprindelige københavnske Folkeuniversitet. Men selv om man er fra 1898, er ens overlevelse ikke en given ting, mener Sten Tiedemann.

“Roskilde gik bankerot for få år siden, og København har det
også hårdt. Det er ikke nogen hemmelighed. De har haft million-
underskud flere år i træk, så det er ikke teatertorden. Det er en superalvorlig situation, vi står i, men det er ikke første gang, for grundpræmisserne er enormt svære,” siger Aarhus-rektoren og
uddyber:

“Der er ikke et tilstrækkeligt økonomisk fundament, som gør, at vi overlever uanset hvad. Derfor er man pinedød nødt til at være kreativ for at få det til at lykkes. Der er ikke nogen automatik i det, bare fordi vi er en væsentlig institution for Videndanmark. Man kan ikke regne med, at man lever evigt, hvis man ikke følger med.”

Sten Tiedemann har i sin tid som rektor altså gjort indhug i nye markeder og fået flere gennem tælleapparaterne. De mere alternative arrangementer fungerer for eksempel som appetitvækkere, der skal lokke deltagere til de længere forløb. Han kalder det for godt købmandskab at tage kunderne alvorligt og tilpasse udbuddet efter deres ønsker.

“Ellers var vi døde. Vi er der jo ikke, hvis vi ikke fornemmer, hvad folket gerne vil have. Sådan er det. Man kunne sagtens være en 100 procent offentligt finansieret institution, som lavede nogle arrangementer, som ingen kom til. Der har simpelthen været så mange skåltaler i folkeoplysningens navn, hvor man bare tænker: “Hold nu kæft.” Vi kan ikke blive ved med at tale om Grundtvig, og hvad han gjorde for bønderne i højskolerne. Vi er altså et helt andet sted i dag.”

Fakta om Folkeuniversiteterne

Folkeuniversitetet blev etableret i København i 1898 og blev siden landsdækkende. I dag er der afdelinger i de fire universitetsbyer København, Aarhus, Odense og Aalborg. Folkeuniversitetets aktiviteter hører under Folkeoplysningsloven, men adskiller sig fra aftenskolerne ved, at alle tilbud er på universitetsniveau, og at alle forelæsere er akademikere. Dog stilles der ikke særlige krav til deltagerne, og der er hverken eksamener eller merit for kurserne.