Vi fungerer bedst i små uformelle grupper

”I langt den største del af menneskets levetid har ledelse været langt mere uformel, egalitær og demokratisk, end vi oplever i dag. Den har været udøvet i små grupper og aldrig været en permanent titel, som man kunne besidde hele livet. Det er den form for ledelse, vi er indrettet til, og som stadig passer bedst til vores psyke. Og derfor også den man bør efterstræbe, hvis man vil skabe bedre vilkår for ledelse i dag,” siger Mark van Vugt, professor i psykologi på VU University Amsterdam, research associate på Oxford Universitet og en af tidens førende autoriteter inden for ledelse set fra et evolutionært perspektiv.

Moderne organisationer for
avancerede

Van Vugt udgav sidste år bogen Selected: Why some people lead, why others follow
and why it matters. Her beskriver han, hvordan ledelse blev udøvet i sin helt oprindelige form af homo sapiens, hvilke fundamentale ledelsesbehov vores instinkt stadig er indrettet efter, og hvorfor samme naturlige ledelse efter hans mening har alt for svære vilkår i dag.

”Kigger man på menneskets evolution, så har vores hjerne ikke udviklet sig ret
meget siden jæger-samler stadiet for to millioner år siden. Men det har de sociale
grupper, som vi arbejder indenfor imidlertid. Altså vores arbejdspladser. Faktisk har vi fået skabt nogle organisationer, der er blevet så avancerede, at de er ude af trit med vores oprindelige behov,” siger den hollandske professor.

Vi er skabt til at arbejde i små
 uformelle grupper

I bogen argumenterer Mark van Vugt for det, han kalder for Mismatch-hypotesen mellem menneskets hjerne og moderne organisationer. Og kapitel for kapitel beskriver han, hvordan arbejdspladser er begyndt at hægte de menneskelige behov af, og hvilke negative konsekvenser det har fået. Et af de områder er organisationers størrelse.

”Vores forfædre har i millioner af år
levet i små tætte familieknyttede grupper
på max 150 mennesker, hvor alle kendte hinanden godt. Det er det antal mennesker, vores hjerner er udviklet til at kunne rumme. Desværre har kravet om stordriftsfordele i den moderne verden tilsidesat det behov, fordi det økonomisk er en fordel med større enheder, selv om det ikke er naturligt for os. Det er derfor ikke noget tilfælde, at undersøgelser i dag dokumenterer, at medarbejdere trives bedst i små organisationer, og at for store arbejdspladser virker fremmedgørende og demotiverende på mange,” siger evolutionsforskeren.

Han fortæller videre, at leveformen i små grupper betød, at forholdet mellem gruppens ledere og beboere var stærkt uformelt og tæt. Hvilket betyder, at vi som individer i dag stadig er udstyret med et ønske om at være tæt på vores ledere og kende dem. Og forklarer mange menneskers overdrevne nysgerrighed efter at kende lederes og kendte personligheders private forhold, selv om det egentlig er irrelevant. Vi er nemlig fra naturens ånd indstillet på at kende de personer, som vi skal følge og arbejde under.

”Men også det er et basalt behov, som har det svært i kæmpe organisationer i dag, hvor den topleder, der udstikker retningen, befinder sig så langt fra medarbejderne, at det er umuligt at opnå en personlig relation. Og også det strider mod vores natur og er med til at fremmedgøre folk i for store organisationer i dag,” siger van Vugt.

Ledelse var oprindelig egalitær

Et andet markant træk for ledelsesstilen på savannen var ifølge van Vugt, at forholdet mellem lederen og resten af gruppen var langt mere lige, end det er i dag. Livet i stenalderen handlede primært om overlevelse, og eksistensen afhang af, om gruppen hjalp hinanden. Lederen var derfor tvunget til at dele byttet ligeligt imellem alle. Hvis ikke han gjorde det, risikerede han udstødelse og ville ikke selv kunne overleve.

”Relationen mellem ledere og deres følgere har i det meste af vores eksistens været udpræget lige. Magt og ulighed opstod først sådan rigtigt med landbrugssamfundet for 13.000 år siden, og er derfor meget nyt i menneskets historie. Først dér blev det muligt at akkumulere ressourcer og velstand og skabe den forskel på rig og fattig, som vi kender i dag. De enorme magt- og lønforskelle, vi har i moderne organisationer i dag, er derfor helt ude af trit med vores menneskelige instinkt og skaber i mine øjne et stort mismatch mellem det, vi er født til og de vilkår, vi alligevel har skabt for os selv,” siger den hollandske professor.

Gruppen valgte lederen

Endelig peger han på udvælgelsen af ledere, som endnu et misforhold mellem gruppelivet på savannen og det i organisationer i dag.

”Udvælgelsen af ledere har i næsten hele vores historie været demokratisk. Den eneste grund til, at ledelse overhovedet opstod, var, at livet i grupper krævede større koordination, hvilket betød, at nogen var nødt til at tage têten, når forskellige opgaver skulle løses. Det havde to afgørende konsekvenser. Den ene var, at det var gruppens medlemmer, der valgte den, man mente, var bedst egnet til at gå forrest. Den anden var, at samme person aldrig var leder i lang tid af gangen. Det var bestemt af opgaven og situationen,” siger van Vugt og forklarer, at ledere altså blev valgt demokratisk, og at titlen aldrig var permanent.

To forhold som i hans øjne også står i skærende kontrast til moderne arbejdspladser, hvor ledere udpeges af toppen og kan beholde titlen, så længe de - og deres overordnede - ønsker det.

Vi skal genoverveje vores 
ledelsesform

Han understreger, at hans ærinde med bogen ikke er at skrue tiden to millioner år bagud, og at han på ingen måde ønsker, at vi som mennesker skal tilbage til stenalderens utrygge og barske vilkår. Men skal vi skabe større glæde og trivsel på dagens arbejdspladser, mener van Vugt ikke desto mindre, at det er bydende nødvendigt, at
vi tager mere hensyn til vores oprinde-
lige behov.