Ofrede jobbet for at kritisere sin arbejdsplads

06-11-2013
7 min.

Hans Bøgesvang Riis, 38-årig jurist, fik sat presse, minister og ombudsmand i sving, da han med insiderens viden skrev en hårdtslående kronik om arbejdsvilkår og faglighed i Arbejdsskadestyrelsen.

Den 3. oktober var kronikken i Politiken dagens tema på forsiden og tophistorien på netavisen. For det var en helt usædvanlig kronik.

En djøfer i staten, juristen Hans Bøgesvang Riis, skrev om stressede og skræmte sagsbehandlere, som spytter afgørelser ud i en vældig fart – fyldt med fejl, ufuldstændige begrundelser og en blafrende, tilfældig faglig linje.

’Arbejdsskadestyrelsen er blevet til en pølsefabrik’ hed kronikken.

Han skrev kronikken efter kun fem måneders ansættelse. Bægeret var løbet over. Fra den første uge i jobbet i februar kunne han se, at der var noget helt galt, fortæller han. Da ledelsen i juni så udmeldte nye og endnu højere måltal for sagsbehandlingen, gik han hjem og satte sig til tasterne. Men han lod kronikken ligge i skuffen indtil september. Han havde da sagt op.

”Hvis man går ud med en så kraftig kritik af sin arbejdsplads, synes jeg ikke, at man skal være ansat længere. For ellers kan ledelsen med rette kan sige, at man er illoyal. Det skader jo arbejdspladsen voldsomt.”

Før han sendte kronikken til avisen, fik han en erfaren kollega til at læse den igennem.

”Jeg ville være sikker på, at der ikke var faktuelle fejl, eller at jeg overdramatiserede. Den eneste indvending var, at ledelsens kynisme skulle mere frem. Jeg lavede dog ikke noget om i teksten. Jeg syntes, det stod tydeligt nok mellem linjerne.”

Udløste en lavine

Hans Bøgesvang Riis har ti års erfaring som sagsbehandler i staten. Først i Udlændingestyrelsen, så i IT- og Telestyrelsen. Han har været tillidsrepræsentant i fem år, han har været souschef, han kunne opfylde sine måltal, og han havde forsøgt at råbe højt på de indre linjer først – fra direktør til trivselsrådgiver.

I kronikken skrev han, at ’praksis for vores afgørelser blafrede i vinden og fagligheden sejlede’ i den Lean-polerede organisation.

At ledelsen havde fremelsket ’en uetisk kultur’, hvor sagsbehandlerne kun bekymrer sig om at nå månedens måltal. Hvor de sidder alene med at lægge det faglige snit i tunge afgørelser for borgerne. Hvor de registrerer færre timer, end de reelt arbejder, og hvor de alt for tit lægger sig syge med ondt i livet.

Kronikken udløste en lavine.

I skrivende stund afventer ministeren en redegørelse fra styrelsens ledelse. Ombudsmanden vil iværksætte en undersøgelse, og pressen borer i kvaliteten af sagsbehandlingen af arbejdsskadesager.

Tilbage i styrelsen sidder et par hundrede djøf-kolleger.

”Mange er enige i hovedparten af de ting, han skriver,” bekræfter Djøf-tillidsrepræsentant Jacob Pless-Schmidt.

”Det eneste, folk var kede af med den kronik, var, at det i nogle aviser kom til at lyde som om, at vi bare er ligeglade. Men det var fordi, det blev trukket ud af sammenhængen. Hvis man læser den i sammenhæng, fremgår det tydeligt, at vi gør vores allerbedste, og at det er, fordi man har presset os ud over vores kapacitetsgrænse.”

Kunne aldrig være kommet så langt uden kronikken

Djøferne i styrelsen har holdt klubmøder om de nye måltal, møder med direktøren og møder med Djøf, fortæller Jacob Pless-
Schmidt.

”Men systemer som vores har det med
at lukke sig om sig selv i sådan en situation. Vi kunne aldrig være kommet så
langt ud med det her uden kronikken.”

Selv kunne han dog ikke have skrevet den.

”Nej. Som tillidsrepræsentanter har vi en loyalitetsforpligtelse. Vi skal sikre gode forhold for vores kolleger, og det kan vi ikke, hvis vi ødelægger vores relation til ledelsen. Og den ville jo være blevet ødelagt, hvis vi var gået i pressen med en kronik som den, Hans skrev. Vi er nødt til at tage det lange, seje træk med ledelsen.”

Der er ikke mange som Hans Bøgesvang Riis. Så hvordan sikrer man, at kritisable arbejdsforhold kommer frem i lyset, uden at folk skal ofre deres job på sagen?

Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening, har kun det samme svar som tillidsrepræsentanten. Det er det lange seje træk sammen med klubben.

”De krav, som bliver stillet fra ledelsen i Arbejdsskadestyrelsen, hænger ikke sammen med et godt arbejdsmiljø. Det er godt, når vores medlemmer og tillidsrepræsentanter siger fra. Det er helt nødvendigt. Men i denne her type konflikt er der desværre ingen snuptagsløsninger til, hvordan man får den rigtige, blivende løsning. Det tager tid og kræver opmærksomhed fra mange sider.”

Hans Bøgesvang Riis mener selv, at en mulig løsning kunne være en whistlblower-ordning.

”Det vil kunne være med til at skabe en mere åben kultur, hvor det er naturligt at gå til ledelsen med sin kritik og i sidste ende anonymt til en uvildig instans, hvis ledelsen ikke vil gå i dialog om problemerne.”

En illoyal og farlig mand?

Nu er Hans Bøgesvang Riis på dagpenge og jobsøgende. Men måske er han stemplet som en illoyal og farlig mand i statens styrelser.

Men det vil være helt urimeligt, lyder det fra Lars Qvistgaard.

”Hans har brugt sin lovfæstede ytringsfrihed, og han ville have haft ret til at skrive det samme, selvom han var blevet i sit job. Hans er et positivt eksempel på, at vi som djøfere tager vores faglighed alvorligt.”

Selv føler Hans sig både stolt og styrket af forløbet.

”Hele den her proces har tændt en indre glød i mig, som jeg er utrolig glad for. Nogle døre har nok lukket sig for mig, men en arbejdsplads, hvor ledelsen er bekymret for at ansætte sådan én som mig, er alligevel ikke det rigtige sted for mig.”

Men hvor kom modet fra?

Hans har altid haft en stor retfærdighedssans, og fem år som Djøf-tillidsrepræsentant har lært ham at tage de nødvendige konflikter, også i forhold til topledelsen, mener han.

En vigtig forklaring ligger også i, at han har fået vendt alle sten efter en stresssygemelding i IT- og Telestyrelsen.

Derfor turde han gå linen ud, sige op og sende kronikken, forklarer han.

”Det har udviklet og styrket mig meget at blive klogere på mine stærke og svage sider.  Og jeg har det rigtig godt i dag, selvom min fremtid er lidt usikker jobmæssigt. Hvis ikke jeg havde været dét forløb igennem, tror jeg, at jeg havde gjort som alle andre: Fundet mig i det og søgt væk uden at smække med døren af frygt for konsekvenserne.”

Den offentlige sektor har et problem

I dag er han forbeholden over for igen at søge en stilling som sagsbehandler i staten.

Den offentlige sektor har et ledelsesproblem, mener han.

Vi skal alle holde for efter finanskrisen, fastslår han.

”Men det går galt, når man henter en metode som Lean ind fra bilfabrikkerne og lægger den ned over sagsbehandlingen af tunge borgersager. Det er opskriften på et stressende psykisk arbejdsmiljø,” forklarer han.

”Det sender også et rigtig skidt signal, når ledelsen mister styringen over økonomien på grund af et kuldsejlet it-projekt og lader medarbejderne betale ved markant at forøge kravet til effektivitet – uden at det samtidig medfører ændringer i ledelsen.”

Der er i den offentlige sektor et misforhold mellem de krav, som man inspireret af den private sektor stiller til sine medarbejderne og til sine ledere, siger han.

”Man ønsker ikke at tage ledelsesansvaret fra de ledere, som ikke er dygtige nok, og man stiller ikke de samme krav til lederne, som jeg har indtryk af, man gør ude i det private.”

Se bare på min kone

”Se bare på min kone,” siger han.

”Hun er lige blevet ansat i, hvad jeg troede, var et kedeligt, konservativt forsikringsselskab. Men jeg bliver helt misundelig, når jeg hører, hvor flot hun er blevet taget imod, og hvor godt de har styr på HR-redskaberne.”



Dén dag, Hans sagde op, havde hans kone stadig to en halv måned tilbage af prøvetiden i sit nye job, men de turde alligevel godt beslutte, at det var nu, han skulle sige op.

”Hun kunne jo også mærke, at jeg blev påvirket af de dårlige arbejdsforhold. Hun har støttet mig hele vejen”.

Fremover vil han selv gerne arbejde med HR-jura, arbejdsmiljø og motivation.

Han overvejer nu, om han skal træffe endnu en vigtig beslutning og tage en master i Human Resource Management. Dét har han også opbakning til fra hjemmefronten. 

6 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jesper Bech-Larsen

16.11.2013 kl. 11.21

Endelig!
Det samme gør sig gældende i arbejdsmarkedsstyrelsen og jeg mistede min tro på det danske samfund, fuldstændig efter at have mødt bureaukratiet.

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael Kristiansen

19.11.2013 kl. 19.33

Ja jeg sidder idag og føler mig så røvrendt af det danske system og især af arbejdsskade styrelsens afgørelse. Efter 11 års kamp har jeg måtte sande at systemet ikke virker. De 2 første afgørelser fra ASK gav de mig medhold i at min skade var en arbejdsskade. men da vi så efter 10 år skulle i retten med virksomheden for at afgøre størrelsen på min erstatning, så ændre ASK deres mening til det pludselig ikke er en arbejdsskade, selvom de har haft de samme papirer under hele forløbet, hvilket så gjorde at 3F måtte opgive sagen og min erstatning forsvandt ud i den blå luft. Jeg er så skuffet over hvor dårligt systemet behandler folk med arbejdsskader. Men uanset hvilke medier jeg har kontaktet så er der ikke nogle der åbenbart tør tage sagen op.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

gitte meulengracht

20.11.2013 kl. 10.20

sku godt der er en der vil sige fra har kæmpet mod arbejdsskadestyrelsen siden 1995 og gør det stadig sådan som det er nu er der rigtige mange syge der sidder tilbage med at de er blevet røvrendt af dem der skal se deres sager kunne brække mig over at vi i danmark har en arbejdsskadestyrelseder laver så mange fejl og pisser på de syge SÅ FÅ DET DA LAVET OM TAG JER NU SAMMEN

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

niels bern-lindrup

20.11.2013 kl. 14.20

Ja .... endnu en der pludseligt tager bladet fra munden (så og sige).... men stadig forstår jeg ikke den ufattelig uretfærdige 1 års anmeldelsesfrist der var så streng i perioden 03-07.... arbejdsgiveren begår et lovbrud... og den skadede bliver straffet på den helt store klinge... min skade lå desværre i den periode... min daværende arbejdsgiver er siden gået bort, men hvis jeg lige (som jo umuligt er) vil få hende til og skrive at hun påtager sig svigtet, så vil der muligvis kunne dispenseres... NICE ... ik ???? jeg mener vi alle skal behandles LIGE FOR LOVEN.... alt andet er uhørt.... mvh Niels

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rune Bai Nielsen

06.01.2014 kl. 09.42

Jeg tror også vi er en del forældre der gerne så nogle forandringer i praksis og ledelsesværktøjer i landets statsforvaltninger, hvor sagsbehandlingen også tydeligt bærer præg af at der er fokus på kvantitet og ikke kvalitet.

Jeg tror personligt også det ville være godt at erkende at der er praktiske grænser for hvor store faglige og administrative skøn det er hensigtsmæssigt at lægge ned i lovgivningen, hvis vi vil bevare en velfungerende demokratisk kontrol over admninistrationen, sikre borgernes retsstilling, og de begrænse de administrative byrder.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Michael Kristiansen

07.01.2014 kl. 17.24

Ja jeg har skrevet herinde før om min arbejdsskade i 2003. Her en lille opfølgning, da jeg fik nye oplysninger her i julen. Jeg var en tur oppe i det nordjyske og holde juleferie med min kæreste ved mine forældre, og en aften bestilte vi pizza, som jeg kørte ned for at hente, og tilfældigt møder jeg en gammel kollega som jeg ikke har set siden 2004 fra den virksomhed som jeg kom galt afsted på, og under samtalen om hvordan det går siger Lizzie så "Ja jeg kom jo også galt afsted med mit ben ligesom dig, og har været under kniven 2 gange nu" Hun fortalte at hun som sikkerhedsrepræsentant også havde anmeldt hendes skade til virksomheden. men også hendes skade havde de syltet, og da hun tog kontakt til kontordamen som sad med disse sager fik hun blot denne besked " Ja hvis vi skal anmelde alle de arbejdsskader som i kommer med så snart i har fået en lille skade, så kan vi ikke lave andet" Så er det jeg ikke forstår at sådan en (Undskyld mit fransk" kælling kan få lov til at sidde med sådan noget, for det er sku hendes pligt at sende det ind når man som tilskadekommende HAR udfyldt de skemaer. Men de rettede bare i dem og fjernede de krydser som der var sat hvor det skulle sendes til forsikrings selskabet og til arbejdsskade styrelsen. Men den kvinde mente hun havde sin fulde ret til at bestemme hvem der skulle anmeldes og hvem der ikke skulle. Og som det ser ud nu, ja så står jeg til og tabe min sag, for jeg kan ikke finde de 50-130.000 kr til advokatsalær, så jeg bliver tvunget til at droppe min sag.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.