6.11.2013
af
Eva Bøgelund
Kommunalvalget står for døren. Vi har spurgt otte djøfere, der stiller op for hvert deres parti, hvorfor de stiller op, hvad de vil og hvad deres
djøf-baggrund betyder i det lokalpolitiske spil.
Hver anden synes, at arbejdsbyrden er for høj.
Hver anden efterspørger en form for sekretariatsbistand til de menige medlemmer.
37 procent af dem, som ikke genopstiller, siger, at de har brug for mere tid til deres job og/eller familien.
15 procent siger, at det skyldes, det ikke er kommunalbestyrelses-medlemmerne, men embedsmændene som bestemmer.
Kilde: Djøfs analysebrev DeFacto
”I kommunalpolitik taler man ikke om, at der er alt for mange djøfere i politik. Der taler man om, at forvaltningerne har taget magten, fordi politikerne ikke er dygtige nok.”
Sådan lyder det fra den 30-årige djøfer Søren Sand Kirk, som er byrådskandidat for S i Hvidovre.
Han er den eneste akademiker på S-listen i Hvidovre, men afviser, at der er en anti-stemning blandt hans lokale partifæller mod ham som djøfer.
”Hvis jeg kommer lige fra job i slips og hvid skjorte til et borgermøde, så gætter de fleste på, at jeg er fra LA eller Venstre. Men jeg oplever ingen negative reaktioner, fordi jeg er djøfer,” siger Søren Sand Kirk.
Han peger i stedet på en række strukturelle barrierer, der afholder djøfere og andre højtuddannede fra at engagere sig i kommunalpolitik.
Det handler om tid, lav økonomisk kompensation, og at politisk engagement ikke altid er en fordel for karrieren.
Hvor det typisk er karrierefremmende for de lavest uddannede at gå ind i lokalpolitik, bliver djøferen nærmere sat tilbage i karriere. Det tager tid fra jobbet, og det er ikke velset i alle typer job at bekende politisk kulør.
”Jeg er selv privat ansat og har ikke mulighed for komme på deltid, hvis jeg bliver valgt ind, selv hvis jeg havde råd. Jeg kan også nævne en stribe djøf-jobs, som jeg ikke længere kan få, hvis jeg søgte dem,” siger Søren Sand Kirk.
Undersøgelser viser, at et menigt byrådsmedlem uden tillidshverv bruger omkring 21 timer om ugen på byrådsarbejdet.
Det giver med det nuværende vederlag en timeløn på 109 kr. svarende til mindstelønnen for ufaglært arbejde.
”Man går ikke ind i politik for pengenes skyld,” siger Nishandan Ganesalingam, der er djøfer og kandidat for C i København. ”Men der er altså et stort gab mellem den kompensation, som en studerende og en privatansat djøf opnår ved at sidde i byrådet.”
Han mener, at det er et kæmpe tab, at der ikke er flere djøfere og folk med praktisk erfaring fra det private erhvervsliv
Det er en afgørende forudsætning, at arbejdsbyrden og mødetimingen bliver tilrettelagt, så folk kan passe byrådsarbejdet samtidig med deres job, mener han.
Mærkesag: Stop for centralisering.
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”For at gøre en forskel. Mange af de borgernære områder som velfærd, børn, uddannelse og sundhed bestemmes lokalt. Derfor er det vigtigt, at Dansk Folkeparti står stærkt lokalt. Samtidig arbejder jeg for, at vi får et stop for centralisering. De tyndest befolkede områder har brug for udvikling, ikke afvikling. Og så har jeg to mærkesager mere i politik: Et stop for religiøs særbehandling og hurtig og kvalificeret hjælp, hvis man ringer 112.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med arbejds- og privatliv?
”Det gør det nemmere, at jeg ikke har forpligtigelser i forhold til familie og børn. Og så har jeg også en god overenskomst med min arbejdsgiver om fleksible arbejdstider.”
Hvad betyder din baggrund som djøfer?
”Det gør det mange gange nemmere at sætte sig ind i dagsordensmaterialet og bilag. De nye storkommuner har på ingen måde gjort det nemmere at sætte sig ind i dagsordner, hvis man ikke har en indsigt i forvejen. Det er et stort demokratisk problem, men min baggrund som jurist hjælper mig, så jeg kan forstå sagerne til bunds.”
Mærkesag: Flere studieboliger i København.
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”Vi har vist alle prøvet at blive irriterede, hvis vi synes, at kommunen forvalter vores skattekroner idiotisk. For mig flyder bægeret over med bycykler til 80.000 kr. stykket og én bænk til en million kroner og mere af den slags. Så kan man surmule eller rejse sig op og gøre noget. Efter nogle venlige skub valgte jeg det sidste. Jeg vil gøre op med det store, unødvendige kommunale forbrug og i stedet sørge for, at der bliver bygget nye studieboliger i København. Vi skal fjerne byggesagsomkostninger og sætte tempoet op i sagsbehandlingen af lokalplaner.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med dit studie- og privatliv?
”Det kræver nogle ofre. Så Paradise Hotel og andre aftenfornøjelser er sat på standby. Desuden bliver jeg nødt til først at tage to af mine eksaminer til januar, fordi de ligger midt i valget.”
Hvad betyder din baggrund som djøf-studerende?
”Dét, at jeg er djøfer og medlem af Djøf, gør ikke en stor forskel i mit politiske arbejde. Men det er klart, at jeg som studerende er inde i de problemstillinger, som de fleste unge står over for i hverdagen. Jeg ønsker, at studerende bliver hørt og behandlet ordentligt.”
Mærkesag: Skive Kommune skal leve af ren energi.
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”Jeg har været med i politik siden, jeg var 14 år gammel, så da jeg flyttede hjem til Skive igen, var det naturligt for mig at gå ind i lokalpolitik. Jeg vil gerne have Skive til at tænke mindre opgivende og mere motiverende og fandenivoldsk på sine udfordringer. Vi kan en masse, når vi beslutter os for det.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med dit arbejds- og privatliv?
”Jeg er på nedsat tid til 28 timer på mit job, men lægger så cirka 40 timers politisk arbejde oveni om ugen, fordi jeg bl.a. er formand for Udvalget for Turisme, Erhverv, Klima og Energi. Så jeg ’går til politik’ i stedet for til badminton, og jeg har indrettet mig med fx rengøringshjælp, så jeg kan bruge den tid, jeg har tilovers på noget sjovt. Nu er politik så også sjovt for mig.”
Hvad betyder din baggrund som djøfer?
”At jeg ret hurtigt kan sætte mig ind i kompliceret stof, og at jeg kender de formelle rammer for kommunernes virke. Mit job gør, at jeg har en ekstra indsigt i kommunen, men er ikke en hæmsko for mig i mit politiske arbejde. Jeg har kun måttet erklære mig inhabil et par gange og forlade byrådssalen én enkelt gang.”
Mærkesag: Fredensborg som bedste børnekommune i Nordsjælland.
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”På grund af besparelser på børneområdet dengang mine børn gik i børnehave. Jeg blev vældig interesseret i det kommunale selvstyre og muligheden for at påvirke den borgernære velfærd. Men jeg ventede med at stille op, til mine børn var blevet lidt større.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med dit arbejds- og privatliv?
”Jeg gik på nedsat tid i Miljøministeriet. Først på 30 timer og nu på 32 timer. Det lyder ikke af så meget, men det hjælper rigtigt meget. I tilgift har jeg en fleksibel arbejdsplads. Og så har min mand bakket mig fuldt op, også praktisk. Han har lavet aftensmad rigtig tit.”
Hvad betyder din baggrund som djøfer?
”At jeg har lettere ved at komme igennem alt det komplicerede materiale, vi skal læse. Som embedsmand har det været spændende gennem otte år at opleve politikerrollen på egen krop. Det har jeg lært meget af, og jeg synes, at de to roller kan befrugte hinanden. Og når du spørger om djøfisering: Vælgerne og borgerne ser mig ikke som djøfer, men hvis vi har haft debatten i min partiafdeling, så har jeg kunnet levere gode argumenter for djøfernes samfundsnytte, også i vores egen kommune.”
Mærkesag: Respekt for skattekronerne i en effektiv kommune
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”Fordi det er ærgerligt at opleve, at en fantastisk kommune som Frederiksberg ikke står fast på den klassiske borgerlige dyd om respekt for skattekronerne. Vi har cyklende julemænd, tomme servicebusser, et kulturhus til et trecifret millionbeløb, og jeg kunne blive ved. Det er ikke kernevelfærd, det er faktisk en hån mod alle dem, som hver måned lægger næsten en fjerdedel af deres løn i kommunekassen.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med dit arbejds- og privatliv?
”Jeg har rigtig travlt. Jeg har et spændende job, og alle mine aftener går med valgkamp, så jeg ser ikke familie og venner ret meget lige nu. Men når jeg ser dem, er jeg 100 procent til stede. Så er jeg moster Laura for mine niecer og skænker ikke politik en tanke. Og så er jeg god til at lytte til min krop og passe min træning.”
Hvad betyder din baggrund som djøfer?
”At jeg har bygget mit kampagnearbejde op som en business-case med strategi, mål og evaluering. Jeg gør det meget struktureret. På den politiske side tror jeg, det afspejler sig i analyse og refleksion. Jeg går – ud fra et liberalt synspunkt – meget analytisk og reflekterende til samfundsmæssige problemstillinger.”
Mærkesag: Varme hænder for unge, gamle og dem, som ikke selv kan råbe op.
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”Med en barndom tæt på Køges kemiske industri og en livslang interesse for miljø lå det lige for. Jeg har været med i 40 år, og der er ikke mange lokalpolitiske hjørner, jeg ikke har haft fingrene i. Senest har kommunalreformen vist mig, at der er akut behov for nogle, som lokalt taler de handicappedes og de arbejdsløses sag.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med dit arbejds- og privatliv?
”Kunsten er at være 100 procent professionel i sit job og ditto i politik og samtidig give plads til følelser og engagement i familielivet. Jeg har været heldig med et liv uden familiekriser, og jeg har kun sjældent måttet aflyse noget med min familie på grund af politik.”
Hvad betyder din baggrund som djøfer?
”Min uddannelse som miljøplanlægger har helt naturligt givet mig en god ballast i de mange relaterede områder i lokalpolitikken, og mine mange år som Djøf-tillidsrepræsentant i flere offentlige institutioner har givet mig indsigt i offentlig styring. Djøfere er jo en udskældt race i kommunerne, men dér har jeg trods alt den fordel at kende den offentlige administration og adfærd ganske grundigt, så jeg kan skille årsag og virkning fra hinanden.”
Mærkesag: Et samfund med lige muligheder til alle, hvor flid og dygtighed afgør succes.
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”I en knaldrød kommune som København skal der være stærke borgerlige stemmer, som råber op, når venstrefløjen er ved at køre byen i sænk. For mig er folkeskolen den vigtigste kommunalpolitiske opgave. Den er fundamentet for, at et barn kan klare sig godt senere i livet. Derfor skal vi have undervisning i international topklasse.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med dit arbejds- og privatliv?
”Det er ikke altid nemt, men hvem siger, det skal være let? Ubetinget støtte fra hjemmefronten udgør et vigtigt fundament for mig. Og så giver min oprigtige lyst til at forandre samfundet til det bedre mig den ekstra energi, der nogle gange skal til.”
Hvad betyder din baggrund som djøfer?
”Som mange andre djøfere er jeg analytisk anlagt og vil gerne træffe beslutninger baseret på fakta frem for følelser. Men jeg tror, den største forskel ligger i, om man har haft et job ude i det private erhvervsliv eller ej. Hver dag træffer politikere, som aldrig har haft et rigtigt arbejde, vigtige beslutninger om fx beskæftigelses- og erhvervspolitik. Resultatet er, at der bliver ført en politik, hvor det ikke altid kan betale sig at arbejde.”
Mærkesag: Hvidovre skal være Danmarks bedste børnekommune.
Hvorfor er du gået ind i kommunalpolitik?
”Jeg gik ind i DSU som 16-årig og har altid ment, at kommunalpolitik var fedt, fordi det er så konkret. Det handler også om min egen lille datters hverdag. Jeg er vokset op i Hvidovre, flyttede tilbage for tre år siden for at stifte familie og følte mig klar til at stille op nu. Hvidovre skal være en suveræn god kommune for børn, god til jobskabelse og med en endnu mere attraktiv strand og havn til det gode fritids- og familieliv.”
Hvordan får du det til at hænge sammen med dit arbejds- og privatliv?
”Det er helt klart en udfordring, og uden solid støtte fra min kone går det hverken med valgkampen, eller hvis jeg bliver valgt ind. Vi har aftalt, at hvis jeg kommer ind, skal det meste af vederlaget bruges til at købe os noget hjælp til rengøring og havearbejde.”
Hvad betyder din baggrund som djøfer?
”Jeg tror ikke, det betyder så meget for, hvad jeg mener politisk. Men jeg har nok en særlig indsigt i kommunal økonomistyring. Den er ikke gennemsigtig for borgerne, og det går mig på, når embedsværket hjælper politikerne med at camouflere besparelser fx ved at sætte pris- og lønfremskrivningen for lavt.”
Ledige stillinger