14.10.2013
af
Mikkel Arre
Et gebyr på 50 øre kan gøre os vælgere mere vrede end højere skatter. Vi er irrationelle, og det får politikerne til at snøre os.
De to forfattere til Poligak forsker begge i statskundskab ved Københavns Universitet.
Frederik Hjorth er ph.d.-stipendiat, og Asmus Leth Olsen er post.doc.
De udgiver Poligak på eget forlag 21. oktober.
Mere info på www.poligak.dk.
I juli 1916 kostede hajangreb fire personer livet i New Jersey. Det udløste en lussing til præsident Woodrow Wilson ved præsidentvalget i november samme år.
Samlet set klarede han sig godt og blev genvalgt, men i New Jersey, som endda var hans hjemstat, viste vælgerne ingen nåde.
De vrisne borgere havde næppe gjort sig klart, at det – også for en amerikansk præsident – er noget nær umuligt at forhindre hajangreb. Men selv hvis Wilson havde kunnet forhindre blodsudgydelserne ved kysten, ville New Jersey-borgerne næppe have takket ham i stemmeboksen.
”Vælgere belønner ikke politikere for at forebygge katastrofer, men for at rydde op efter dem. Derfor underinvesterer politikerne i infrastruktur, og hvis noget går galt, lader de sig så under stor fanfare se mellem murbrokkerne under oprydningen,” siger Frederik Hjorth, en af de to forfattere bag bogen Poligak, der udkommer 21. oktober.
At New Jersey-vælgerne straffede præsidenten for noget, han ret beset intet kunne gøre ved, er et af bogens mange eksempler på, at vi som vælgere og samfundsborgere opfører os irrationelt.
Dermed giver vi de politikere, der gerne vil genvælges, nogle uheldige tilskyndelser, forklarer bogens anden forfatter, Asmus Leth Olsen.
”Vi husker bedst det, der er sket for nylig. Derfor har politikerne incitament til at gøre væmmelige ting langt fra valgene og gode ting lige før valget.”
Det kommer næppe bag på nogen, at en regering letter skatterne, når et folketingsvalg står for døren. Men at vi som vælgere er til fals for den type tricks, har mere gennemgribende effekter, end de fleste er klar over.
Når valgdatoen nærmer sig, henretter amerikanske guvernører flere afroamerikanere, og dommere på valg hælder oftere til at idømme dødsstraf. I valgår stiger danske kommuners udgifter, mens tyske delstater skruer op for antallet af lærere, inden borgerne skal stemme – og skriver så fyresedler året efter.
”Denne irrationalitet er i og for sig nem at forstå. Men det er først, når man ser på tværs af forskningen, at man får indblik i, hvor systematiske konsekvenser den får,” siger Frederik Hjorth.
Disse irrationelle mønstre tegner de to forfattere op ved at binde ny forskning sammen med konkrete eksempler fra ind- og udland. De forsker begge i statskundskab, men bogen rækker også ud mod psykologi, sociologi, økonomi og biologi.
Her finder de forklaringer på, hvorfor nygravide er mere fremmedfjendske end andre, hvorfor græske skove brænder oftere i valgår, og hvorfor et Dankort-gebyr på 50 øre gør meget mere ondt end skjulte skatter og afgifter på tusindvis af kroner.
Alt sammen ligger det i tråd med bogens undertitel: Hvordan politikerne prøver at snyde dig – og hvordan du næsten altid snyder dig selv.
Det er sjældent, at forfattere har specifikke ønsker om, hvor deres bøger skal sælges. Men for Hjorth og Olsen har en boghandel på Amager en ganske særlig position: den store W.H. Smith i Kastrup Lufthavn.
”Når vi skal ud og rejse, køber vi altid en pop science-bog i lufthavnen, som fortæller charmerende og let om et videnskabeligt felt,” siger Frederik Hjorth.
Og det var dér, arbejdet med Poligak startede, forklarer Asmus Leth Olsen.
”Naturvidenskabsfolk har været virkelig gode til at formidle, hvorfor det, de laver, er spændende og vigtigt. Vores tanke var, at det også måtte kunne lade sig gøre på vores område. På den måde kan vi ranke ryggen som djøfere og samfundsvidenskabsfolk og vise, at resultaterne på vores felt også er fascinerende.”
Det kan også sætte forskningsområdet i et nyt lys, fortsætter Frederik Hjorth.
”I offentligheden fylder djøfere meget, men de har tit en ingeniøragtig rolle som eksperter med en teknisk viden om f.eks. arbejdsudbudsvirkningen af et tiltag. Det er fint nok, men vi vil gerne vise, at samfundsvidenskaben også har en masse nye perspektiver.”
Mediernes dækning af politik fokuserer som oftest på højspændte forhandlinger og interne magtspil, men vælgernes holdninger formes af mange andre ting.
”Det meste af det, vi skriver i bogen, handler om de genveje, vi tager, når vi skal træffe beslutninger. De gør det muligt for os at leve, for ellers ville vi brænde sammen over at skulle regne alting igennem. Mange af dem har produktive formål i hverdagen, men de fører også til nogle systematiske fejl,” siger Asmus Leth Olsen.
Poligak er en guide til at få øje på de vildveje.
”Bogkøberen fra lufthavnen skulle gerne få åbnet sin horisont over for, hvilke aspekter af hverdagen der betyder noget. Det er en vej til at blive en bedre kritisk borger, der f.eks. tænker over, om de offentlige investeringer kommer nu, fordi der ikke er så længe til et valg,” siger Frederik Hjorth.
Ledige stillinger