For nylig er den kendte kvinde- og udenrigspolitiske topembedsmand, Anne-Marie Slaughter, tiltrådt som præsident. NAF har også tiltrukket flere mediepersonligheder til sin stab siden grundlæggelsen. CNN’s sikkerhedspolitiske analytiker, Peter Bergen, er direktør for NAF’s National Security Studies Program og står i spidsen for tænketankens analyser af terrorisme og geopolitik i det sydlige Asien. En række andre journalister samt tidligere efterretningsagenter arbejder også i NAF, der lige som alle andre tænketanke i Washington producerer analyser, rapporter, konferencer og mediebriefinger i en lind strøm.