Efteruddannelser appellerer mest til de yngre

23-10-2013
4 min.

Vi skal blive ved med at lære hele livet, hvis vi vil stå distancen på arbejdsmarkedet. Sådan lyder det fra mange kanter. Men er du over 45, kan det være svært at finde noget relevant i kursuskatalogerne.

Han har været på lederkurser, og han har papir på både projektledelse og økonomistyring. Et typisk billede på en djøfer, der har passeret de 45 år.

Derfor kan det være svært at finde efteruddannelsestilbud, der virkelig rykker ved ens kompetencer, når man har nået den kategori, hvor man kan kalde sig ’erfaren’ medarbejder eller leder. Det afspejler sig da også i aldersfordelingen på dem, der melder sig til efteruddannelse.

28 procent af +45’erne, som ikke har søgt efteruddannelse det seneste år, angiver, at det simpelthen er fordi, de ikke har fundet noget uddannelse, der er relevant for dem. For de yngre gælder det 21 procent. Og har man passeret de 50 år, er der 32 procent, der tilkendegiver, at de ikke kan finde nogen efteruddannelse, der passer dem. Det viser en undersøgelse, som djøfbladet har gennemført blandt 509 erhvervsaktive djøfere.

Ifølge Bjarne Wahlgren, centerleder for Nationalt Center for Kompetenceudvikling, matcher det billedet uden for Danmark.

”Efteruddannelse falder med alderen. Det gælder både her og internationalt,”
siger Bjarne Wahlgren.

Og hos såvel Djøf Efteruddannelse som hos kursusudbyderen Mannaz er der generelt set en overvægt af yngre deltagere på de udbudte kurser.

Det stemmer fint med det billede, arbejdsgiverne ser. De vurderer nemlig også, at de sender færre medarbejdere over 45 på efteruddannelse. Sådan er det i hvert tilfælde hos både TDC og Beskæftigelsesministeriet.

”Jeg kan godt genkende, at de unge i lidt højere grad benytter vores muligheder for kompetenceudvikling. En forklaring kan være, at man vælger mere bredt i starten af sin karriere, indtil man har specialiseret sig i en bestemt retning. Det betyder, at viften af relevante kurser er større i starten,” siger Morten Bergulf, kontorchef i Beskæftigelsesministeriet, Koncern HR.

Og det gælder både de interne og de eksterne efteruddannelsestilbud. I TDC er de interne uddannelsestilbud primært rettet mod ikke-akademikere. Og de få, der henvender sig til akademikere, er typisk en del af et talentprogram eller kurser for nye ledere.

Behovene er nogle andre

I Beskæftigelsesministeriet oplever Morten Bergulf, at nogle erfarne medarbejdere efterlyser interne efteruddannelsestilbud, der i højere grad er rettet mod dem.

”Det er et ønske, vi har forståelse for. Vi tilbyder dog ikke kurser særligt målrettet den ældre del af medarbejderstaben. Det væsentligste for os er at tilbyde vores medarbejdere den kompetenceudvikling, de har brug for uanset alder.”

Han oplever det dog ikke sådan, at de erfarne medarbejdere går i stå med kompetenceudviklingen. Formen er bare en anden.

”Det er nok mere måden, man vælger at blive kompetenceudviklet på, end det er omfanget. De erfarne medarbejdere deltager i højere grad i gå-hjem-møder og erfa-grupper,” siger Morten Bergulf.

I TDC oplever HR-direktør Heidi Heltborg Juul også, at medarbejderne bliver tiltrukket af en anden form for kompetenceudvikling end deres yngre kolleger.

”De får nogle andre behov. Og de deltager oftere i professionelle netværk og konferencer,” siger Heidi Heltborg Juul.

Selvom det kan være sværere at sælge efteruddannelse til +45’erne, oplever Lena Meyer-Karlsen, uddannelseschef i Djøf Efteruddannelse, også, at netop konferencer og faglige opdateringskurser i særlig grad appellerer til de erfarne djøfere.

”Konferencer omkring nye trends og kurser med fx de seneste nye juridiske opdateringer – det sælger,” siger Lena  Meyer-Karlsen.

Ellers er hun helt opmærksom på, at der nok skal tænkes i nye baner, hvis de skal have fat i de erfarne djøfere. Og det skal de.

”I dag er der meget fokus på livslang læring, og vi bliver aldrig så dygtige, at vi kan sætte et punktum. Men når man når slutningen af fyrrerne, så tror jeg, man når et mætningspunkt. På sin vis vil man gerne fortsætte med at uddanne sig, men man
gider ikke have oplevelsen af at sidde på skolebænken blandt en masse unge, der står med nogle helt andre udfordringer,”
siger Lena Meyer-Karlsen.



Og når +45’erne er vanskeligere at tiltrække, er det ikke fordi, de ikke kan få arbejdsgiverne til at punge ud. Det handler om at få de rigtige tilbud på programmet, erkender hun. Djøf Efteruddannelse har netop lanceret et kursusforløb under titlen ’Karriere med overskud’ – en efteruddannelse til omkring 54.000 kroner, og den har i særlig høj grad tiltrukket de erfarne medarbejdere. Så den er også på programmet i denne sæson. (Læs interviewet med en kursusdeltager i artiklen For mig er efteruddannelse flødeskum).

Vi vil selv vælge

Bjarne Wahlgren fra Aarhus Universitet er enig i, at vi skal blive ved med at udvikle vores kompetencer hele livet – både for vores egen og karrierens skyld. Men det skal ikke proppes ned i halsen på os. Han har selv passeret de 50 år og er blevet sendt på både et lederkursus og et sikkerhedskursus, som han aldrig selv ville have valgt.

”Nu står bøgerne bare oppe på hylden. Og jeg bruger intet af det, jeg har lært,”
siger Bjarne Wahlgren.

Og jo – vi har brug for livslang udvikling af vores kompetencer, mener han.

”Men livslang læring er ikke det samme som livslang uddannelse,” siger Bjarne
Wahlgren.

Og han peger på, at vi kan blive ved med at lære på mange måder. I jobbet, af kolleger, ved at skifte job, men selvfølgelig også ved at tage på konferencer eller på kursus.

”Men hvis jeg har brug for kompetenceudvikling, skal jeg nok selv arrangere det, og det skal knyttes til et reelt oplevet behov,” siger Bjarne Wahlgren.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.