Drop den populære studietur til USA's vestkyst

Djøf-studerende søger mod de engelsktalende lande, specielt USA og UK, når de tager på studie- eller praktikophold i udlandet.

Sidste år var 63 procent af de studerende, som søgte Djøf Forlags rejselegat, på vej enten til USA, UK, Australien og Canada. I år er det tal steget til 69 procent. Heraf skulle de 57 procent til USA eller UK.

Seniorforsker på Singapore Business School, Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere ambassadør og direktør i Udenrigsministeriet, forstår godt, at de studerende vælger amerikanske og britiske universiteter.

Ikke kun sprog og geografi, men endnu mere den internationale ranking taler for det.

Kina har netop offentliggjort sin egen liste over verdens bedste universiteter. Ud af de 50 førende er de 35 amerikanske plus nogle britiske. Der er kun to asiatiske med, og de er begge fra Japan.

”Vel at mærke på en liste udarbejdet i Kina. Så verdens intellektuelle kapital findes i den engelsksprogede verden,” siger han.

Endnu. Men sådan bliver det ikke ved med at være.

Asiaterne vender hjem

De førende universiteter findes der, hvor pengene er, og tallene taler allerede deres eget sprog om fremtiden, fastslår Jørgen Ørstrøm Møller.

Statistikken fra USA viser, at forskning, udvikling og nye teknologiske virksomheder i stigende grad skyldes – ikke amerikanske borgere – men asiater, der er indvandret i USA eller opholder sig der midlertidigt. Og at de helt overvejende begynder at vende hjem i stedet for at blive i USA som for 10 eller 20 år siden.

”Derfor bør danske studerende – og danske bestræbelser på at tiltrække udenlandske studerende – se fremtiden i øjnene og gradvist over en årrække svinge mere og mere over mod Kina plus andre lande i Asien.”

Alle de andre gør det også

Trangen til de trygge, velkendte, engelsksprogede lande går igen blandt samtlige de danske studerende, som siden 2008 har fået et såkaldt udlandsstipendium fra Uddannelsesministeriet.

Men det er Brasilien, Rusland og Indien, Kina, Tyrkiet og Sydafrika, der er de nye vækstlande.

”Hvorfor ikke opnå en konkurrencefordel ved at tage til et vækstland? Det store flertal kan alligevel ikke komme ind på Harvard og Oxford,” siger Morten Jarlbæk Pedersen fra Dansk Erhverv.

Ikke bare lige

Universiteterne vil gerne lytte til erhvervslivet. Men problemet er, at der skal være kurser på engelsk, så de danske studerende kan følge med, og det faglige niveau skal være i orden.

Og så er det også klart en barriere, at de unge selv helst vil hen, hvor de kan sproget og kulturen, lyder det fra universitetsside.