Djøferne overtager sporten

09-10-2013
5 min.

Med den stigende professionalisering bliver akademiske kompetencer stadig mere attraktive i idrættens verden.

Blå bog: Rasmus Winkel

Alder: 40 år.

Direktør i Danmarks Basketball Forbund siden 2007.

Cand.jur. og hd i organisation og strategisk ledelse.

Fem år som projektleder og efterfølgende leder i en it-virksomhed. Før det arbejde som projektleder/konsulent i et firma, der arbejdede med at udvikle frivillige internationale organisationer.

Tidligere elitespiller i basketball, en række ophold i udlandet, herunder fem år i Afrika som barn, et år som udvekslingsstudent i USA, et år i Sevilla, 1,5 år på motorcykel ude i verden og meget, meget mere.

Engang var det den fremmeste blandt ligemænd, der stod i spidsen for flokken. Frivillige ildsjæle befolkede således direktionsgangene i idrættens mange organisationer. Sådan er det ikke mere. I dag sidder djøferne på stadig mere magt i sportens verden.

”I de sidste 10-20 år har sporten befundet sig i en brydningstid med en stadig stærkere kommercialisering og professionalisering, først og fremmest anført af fodbold. Det betyder, at man stadig kraftigere efterspørger de akademiske kompetencer. Den udvikling vil i de kommende år for alvor præge idrætten,” udtaler Kenneth Holm Cortsen, der forsker i sportsøkonomi og -branding på Aarhus Universitet/Handelshøjskole.

Den vurdering deles af Niels Nygaard, formand for Danmarks Idræts-Forbund (DIF):

”Vi vil i fremtiden se en udvikling med en stærkere fordeling mellem frivillige og professionel arbejdskraft med særlige faglige kompetencer. Det vil gælde over alt i sportens verden,” siger han.

Direktøren har bolden

”Serveretten er vendt i idrættens verden. I dag er det mig som direktør, der kommer med forslag til bestyrelsen og bruger dem som sparringspartnere, alt imens bestyrelsen er det demokratiske fundament for organisationen.”

Sådan lyder det fra Rasmus Winkel, der i slutningen af 2007 satte sig i direktørstolen i Danmarks Basketball Forbund (DBBF) efter, at idrætsorganisationen på det nærmeste var blevet drevet som et familieforetagende af frivillige ildsjæle i cirka 34 år.

”Der kom en ny formand, og han ville indføre ledelsesprincipper fra det private erhvervsliv, og det er så mit job at udføre det,” siger Rasmus Winkel.

Ifølge den 40-årige cand.jur. er det dog ikke alene de akademiske kompetencer, der gør en god direktør i sportens komplicerede verden:

”Der findes ikke en decideret uddannelse til det her. Selvfølgelig er de akademiske kompetencer gode at have. Det er en stor hjælp med den række af værktøjer, man har i den akademiske værktøjskasse, men det er et vanvittigt varieret job,” forklarer Rasmus Winkel og fortsætter:

”Tænk på, den ene dag står jeg og pakker kasser, den næste skal jeg snakke kontrakt med en træner, og den tredje dag forhandler jeg en stor tv-aftale. Og jeg er jo ikke økonom, til gengæld kan jeg da, som jurist, læse en kontrakt. Jeg vil derfor tro, at det er godt at have nogle af elementerne med sig, før man tager posten som direktør i en sportsorganisation. Hvis man slet ikke har nogle af de nødvendige kompetencer, så får man det svært. Og en stor del af de kompetencer ligger i den akademiske verden. Men der er også meget jobtræning i det her job,” fastslår Rasmus Winkel.

Følelsernes magt

Selv om sportens verden har nærmet sig erhvervslivet og den offentlige administration, er det, ifølge Rasmus Winkel, langt fra så sammenligneligt.

”Idrætten har en helt anden logik, også i beslutningsprocessen. Følelser er i langt højere grad afgørende, og forstår man ikke det, så er man på herrens mark i jobbet som direktør,” siger Rasmus Winkel.

”Det er selvfølgelig rent forretningsmæssigt en ulempe med alle de følelser. Tænk blot på, hvordan mange sportsklubber går konkurs, fordi de budgetterer med – og tror på, de vinder – vinder – og vinder. Men følelser er samtidig også sportens styrke. Tænk på alle de frivillige, der brænder for sporten. Vi kan slet ikke leve uden.”

Det er netop i det sammensurium af forretning og følelser, dagens sportsdirektør skal bevæge sig i.

”Man skal være helt enorm bevidst om det – og de mennesker, der lever og ånder i sportens verden. Analysere helt konkret, hvordan beslutninger bliver truffet i en sportsorganisation eller i en sportsklub. Hvilke mekanismer, der ligger bag. Dér bliver man så nødt til at eliminere de største følelser – og netop dér er en analytisk tilgang, som man jo kender fra djøf-uddannelserne, en stor fordel,” understreger DBBF-direktøren.

Et bedre produkt

”Til gengæld skal man også anerkende følelserne – for de bærer også sporten. Så som direktør i en sportsorganisation skal man på en helt anden måde end i erhvervslivet og for den sags skyld den offentlige administration være i stand til at lytte og forstå. Det kræver dialog og fornuftige argumenter. Man kan ikke tvinge ting igennem, man skal have folk med. Derfor kan vel sige, at man skal styre og lede med elastikker,” siger Rasmus Winkel, der dog efter godt fem år på direktørposten stadig ikke vil bytte jobbet med noget andet.



”Jeg er vel gået 20 procent ned i løn og 30 procent op i arbejdstid. Men det er et privilegium at arbejde med passionerede mennesker. Det finder du ikke ret mange steder.”

Ifølge direktøren kommer sporten dog ikke udenom en stadig større professionalisering – følelser eller ej.

”Sporten får som sektor en stadig større økonomi. Både nationalt og globalt. Det vil medføre, at sporten vil blive tvunget ud i at skabe en stadig mere professionel direktion. Konsekvensen bliver selvfølgelig, at det bliver dyrere at dyrke idræt. Til gengæld vil man få et bedre produkt,” slutter Rasmus Winkel.


Uddan dig til et job i
sportens verden

Uddannelsesinstitutioner målretter i stadig større omfang uddannelser mod sportssektoren. Nedenfor følger et par udvalgte eksempler:

Professionsbachelor i sport
management:

Udbydes af UCN, Aalborg. Uddannelsen er en 1,5-årig overbygning på markedsføringsøkonom-, serviceøkonom- eller finansøkonomuddannelsen.

Erhvervsøkonomi, ha – sports-
og eventmanagement:

Udbydes af SDU, Esbjerg og Slagelse. Linje på bacheloruddannelsen i erhvervsøkonomi – målrettet sport og events. Uddannelsen varer tre år. Man kan fortsætte på cand.merc.-studiet i yderligere to år – og dermed tage en kandidatuddannelse i sports- og eventmanagement.

NB. Flere erhvervsakademier og andre udbyder også sports- og eventuddannelser.

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.