23.10.2013
af
Eva Bøgelund
Der sidder 22.000 fra hele verden i cyberspace-auditoriet, når KU-professor Flemming Konradsen underviser i international miljøsundhed. Førende universiteter verden over bruger nu ny teknologi til at dele deres viden med tusinder på én gang.
Der er 22.000 studerende fra hele verden med, når Flemming Konradsen, professor i international miljøsundhed, forelæser på Københavns Universitets kursus An Introduction to Global Health på verdens pt. største gratis online universitet, coursera.org.
Aldrig er hans forskning kommet så langt ud på så kort tid.
Aldrig har de af hans danske studerende, der også følger kurset, været med i en classroom debate, hvor input suser frem og tilbage over nettet mellem så forskellige folk – mange af dem færdiguddannede med ekspertjob inden for global health.
Aldrig har Flemming Konradsen selv fået så megen feedback på så højt niveau.
”Siger jeg noget, der lyder lidt upræcist, så kommer den første kommentar fem minutter efter med argumenter og referencer. Jeg er ærlig talt blevet overrasket over, hvordan man bliver evalueret på stedet, og over det høje niveau, som debatten kører på.”
Flemming Konradsen er en af initiativtagerne til, at KU sidste år blev partner i coursera.org.
”Et universitet – og specielt da et offentligt betalt – har en forpligtelse til at få sin viden ud. I dag kan man få viden ud til tusinder på én gang, så derfor skal vi være med her.”
Det handler altså i høj grad om en demokratisk revolution af adgang til viden, understreger han.
Men bukserne må ikke revne. Det sker dog tit, når de nye MOOCs – Massive Open Online Courses – bliver debatteret i fx New York Times eller The Economist.
”Så lyder det som om, at vi har løst verdens problemer med uddannelse. At de fattige landes unge nu kan blive læger, ingeniører og jurister gratis på nettet.”
Men sådan er det ikke endnu. Man kan ikke få credit med ETCS-point eller et eksamensbevis på, at nu er man bachelor i jura eller er blevet ingeniør.
Det eneste universitet, som på online MOOCs basis planlægger at udstede det i dag, er Georgia Institute of Technology.
”Så dét, vi taler om på nuværende tidspunkt, er videndeling, supplement til de traditionelle universitetsuddannelser og efter- og videreuddannelse.”
Eksamensbeviserne vil formentlig komme. Udviklingen vil blive drevet af de store betalingsuniversiteter, som hele tiden søger nye former for indtjening.
Men KU er også med for at komme ind i et netværk, som giver adgang til den nyeste software og de nyeste læringsmetoder inden for educational technologies – til gavn for egne studerende.
For i fremtiden bliver online undervisning til universitetsstuderende et fast og uundværligt supplement til klasserum, forelæsning, gruppearbejde og vejledning. Online og offline vil blive mixet med hinanden.
Det giver samtidig universitetets egne studerende en helt ny international dimension.
”Det er en mulighed for at give dem et globalt udsyn, som ellers aldrig ville have været muligt. Du kommer jo med i et struktureret læringsforløb med fagfæller fra hele verden,” siger Flemming Konradsen.
Og så synliggør det også Københavns Universitet at være med på coursera.org.
”De otte kurser, vi får i 2013 og 14, er alle nogle, hvor Danmark og Københavns Universitet står stærkt. Der er også en skandinavisk vinkel på dem.”
I 2013 har KU fire kurser på coursera.org: Kierkegaards filosofi, forfatningskampe i den muslimske verden, globale sundhedsudfordringer og Ny Nordisk Hverdagsmad.
I 2014 udvides med fire mere: Universets og livets oprindelse, skandinavisk film og tv, måling af årsagssammenhænge i socialvidenskaberne og den nyeste diabetesforskning.
KU og DTU er de første nordiske universiteter, som er blevet officielle partnere i verdens vigtigste internetplatform for gratis online universitetsfag, coursera.org. SDU er på vej.
På mindre end syv måneder har KU fået over 100.000 tilmeldinger til sine otte kurser. Traditionelt gennemfører 5-10 procent af de tilmeldte hele kurset. Men tallet er alligevel imponerende.
Ledige stillinger