Hvad for en tillidsreform?

Regeringen har bebudet en tillidsreform i det offentlige. Sådan én går ud på, at politikerne lover mindre statsstyring, kontrol og måling og mere ansvar og indflydelse til medarbejderne, som så til gengæld lover at hjælpe til med at fortælle, hvordan vi kan gøre det bedre og billigere.

Men da regeringen for nylig offentliggjorde en total faglig og geografisk omstrukturering af de fem statsforvaltninger, mærkede djøferne og de andre ansatte ikke meget til den ny dagsorden om tillid.

Deres version af forløbet er, at ingen i statsforvaltningerne, end ikke direktørerne, blev hørt om planen undervejs. Arbejdsgruppen i Økonomi- og Indenrigsministeriet, som lavede planen, var lukket land for dem.

Ingen var forberedt den formiddag, hvor bomben sprang. De 700 medarbejdere blev præsenteret for et nyt organisationsdiagram, hvor flere hundrede stillinger skal flytte til en helt anden landsdel.

Som en tillidsrepræsentant dagen efter sagde til en avis: ’At servere en så kæmpemæssig strukturændring for så mange medarbejdere på dén måde med en videokonference og en halv times varsel er for kynisk. Mange gik grædende hjem’. 

Skilsmisseramte får tre timer hver vej

”Nej, vi er ikke blevet hørt,” siger jurist Arne Madsen, der er formand for djøf-klubben med 300 jurister og andre djøfere i statsforvaltningerne.

”Vi har afleveret faktuelle data, men selve arbejdet i arbejdsgruppen i ministeriet har været lukket land for os.”

På afdelingskontoret i Ribe, som ifølge planen skal nedlægges, har djøferne følt sig tvunget til at gå til de lokale politikere for at råbe vagt i gevær om konsekvenserne for de 235.000 borgere i Syd- og Sønderjylland.

Bor man i Esbjerg, er skilsmisseramt uden bil, tager det mellem to og tre timer hver vej med det offentlige for at nå frem til nærmeste sted, hvor man kan komme til sagsbehandlingsmøde, konfliktmægling eller børnesagkyndig rådgivning.

”Det vil ramme vores svageste børnefamilier,” fastslår jurist i Ribe-kontoret, Lene Christoffersen.

”Der er ikke en eneste fagperson hos os, der er blevet spurgt om konsekvenserne af at lukke lokalkontoret. Jeg ved faktisk ikke helt hvilke ord, jeg skal bruge, men for mig at se burde det være noget helt naturligt,” siger hun. 

Ligner enevælde

Djøf mener, at hele processen mere ligner enevælde end en moderne offentlig sektor.

Det her er ikke good governance, siger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening.

”Man siger, at man ønsker en tillidsreform, men man laver en finanslovsaftale om statsforvaltningerne, hvor man politisk beslutter helt ned i detaljen, hvor opgaver og medarbejdere skal flyttes hen uden overhovedet at have inddraget medarbejderne. Det er der ikke meget tillid i,” siger han.

Professor i forvaltning på RUC, Jacob Torfing, som er tovholder på et debatudspil fra en bred kreds af forvaltningsforskere om en mere effektiv offentlig sektor, er enig.

”Vi har endnu ikke set meget til regeringens bebudede tillidsreform. Afsnittet om modernisering af den offentlige sektor i 2020-planen handler dybest set om mere New Public Management.”

Men en tillidsreform kan ikke reduceres til at fjerne nogle overflødige regler og målinger, fastslår han. Der skal mere til i form af innovation, tværgående samarbejde og genskabelse af de ansattes motivation.

”Forløbet med statsforvaltningerne viser, at regeringen siger ét og gør noget andet,” siger Jacob Torfing.

Ministeren for statsforvaltningerne, økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) – som er regeringens bannerfører for tillidsreformen – afviser kritikken.

”Det er en falsk modsætning, som Lars Qvistgaard sætter op mellem reform af statsforvaltningerne og tillidsreformen.”

Tillidsreformen handler om i højere grad at basere styringsrelationer mellem stat og kommune, mellem leder og medarbejder og mellem forvaltning og institution på tillid, siger hun.

”Målet er at skabe et større rum i opgaveløsningen til, at medarbejderne kan udfolde deres faglighed. Ikke at gøre op med ledelsens forpligtelse til at lede og træffe svære beslutninger,” fastslår hun. 

Brev til Margrethe Vestager

Lars Qvistgaard og formanden for de offentlige chefer i Djøf, Henning Thiesen, har nu sendt et brev til Margrethe Vestager.

”Vi beder ministeren om at inddrage medarbejdere og ledere fra statsforvaltningerne i den videre proces, så man sikrer velgennemtænkte ændringer såvel fagligt som geografisk,” siger Lars Qvistgaard.

De enkelte medarbejdere får først en konkret udmelding om deres endelige placering til foråret.

Det bliver en lang vinter, hvor folk kan ligge vågne og tænke på huse, de ikke kan sælge, og ægtefæller, der ikke kan skifte job, siger Arne Madsen.

Staten har investeret et halvt hundrede millioner kroner i et nyt it-system, og statsforvaltningerne har netop indført elektronisk dokumenthåndtering.

”Flytningen af halvdelen af medarbejderne er jo ikke nødvendig i en digitaliseret verden. Jeg håber, at ministeriet nu vil gå i dialog om digitale løsninger i stedet for unødvendige tvangsforflytninger,” siger han.

Det er også af hensyn til borgerne, understreger han.

”Der sker et enormt videntab, hvis de nye enheder tømmes for erfarne medarbejdere, fordi folk ikke kan flytte med. Det vil gå ud over opgaverne og sagsbehandlingstiderne, som på nogle af vores områder i forvejen er for lange.”

Margrethe Vestager lover, at medarbejderne fremadrettet bliver inddraget.

”Der bliver nedsat arbejdsgrupper, hvor de bliver repræsenteret, og hvor alle deres gode ideer og kritiske vinkler skal inddrages. Det er også oplagt, at vi skal kigge på digitale løsninger, flere forenklinger og mulighed for hjemmearbejdspladser.”