Finansministeriet strammer djøfernes husaftaler

Hold øje med røgsignalerne fra Landgreven 4. Her bor Finansministeriets nye, stærke Moderniseringsstyrelse. Det er statens arbejdsgiverpart i overenskomstforhandlinger og tillige statens eget ’personalekontor’. Og hvad den gør i eget hus, vil den også gerne have resten af Slotsholmen til at gøre.

Udover at rygtet siger, at Moderniseringsstyrelsens direktør har været på rundtur i samtlige Finansministeriets styrelser med budskabet om, at de offentligt ansatte har det for godt, er diverse lokale personalepolitikker i eget hus sendt til tælling. Angiveligt fordi de er for gode.

Det har fået formanden for Djøfs Overenskomstforening, Lars Qvistgaard, til selv også at tage på en rundtur til djøferne i samtlige fire styrelser i Finansministeriet her i januar.

”Vi fornemmer, at man internt i Finansministeriet har taget en meget markant arbejdsgiverhat på,” siger han.

”Jeg tror, det er en ny politik, som man øver sig på hos sig selv, før man eksporterer den videre til hele centraladministrationen.” 

Citronen skal presses i eget maskinrum

Set i det store perspektiv rammer dén analyse næppe helt skævt, lyder det fra Sigge Winther Nielsen, som forsker i politisk strategi på statskundskab på KU og selv har været ansat som embedsmand i Finansministeriet, før han kastede sig over ph.d.-studiet.

Lige nu følger vi spændt KL´s opgør med Anders Bondo om lærernes arbejdstidsaftale. Men opgøret sker i tæt alliance med Finansministeriet, og efter folkeskolelærerne står andre for tur, forklarer han.

Finansministeriet har fæstnet blikket på overenskomster som de næste par års reformpolitiske frontlinje, siger han.

”Hos topembedsmændene i Finansministeriet er analysen klar: Danmark kan ikke blive ved med at skrue på vilkårene for kontanthjælpsmodtagere, efterlønnere, ledige og studerende. Den citron kan ikke presses i det uendelige. Indtægterne herfra batter simpelthen ikke i længden.”

Men der skal stadig skrabes penge i kassen til stigende udgifter til folkeskoler, sygehuse og plejehjem, så den nye citron er – efter Finansministeriets mening – for gunstige overenskomster i det offentlige, lyder hans analyse.

Kort sagt: Man retter blikket indad mod den offentlige sektors eget maskinrum, fordi man regner med, at der er store muligheder for at få folk til både at arbejde mere og smartere. 

Udnytter krise og fyringsfrygt

I Moderniseringsstyrelsen er bl.a. arbejdstidsaftalen sendt til tælling. Så nu frygter djøferne – også dem i Finansministeriets tre andre styrelser – at de får en mindre familievenlig arbejdsplads.

Lars Qvistgaard beklager, at man går efter de personalepolitikker, som man hidtil har været enige om, skulle skabe en fleksibel og attraktiv arbejdsplads.

”Det er ikke styrkende for tilliden og samarbejdet, som er nødvendig for at udvikle arbejdspladsen. Jeg synes, at man spiller på det kriseramte arbejdsmarked og folks frygt for at blive fyret.”

En fuldmægtig i Moderniseringsstyrelsen siger:

”Man mærker tydeligt, at man er ansat hos statens arbejdsgiver. For tiden kan du læse i aviserne, at lærernes og overlægernes overenskomster skal strammes op. Men regn med, at det er en salamitaktik. Altså bid for bid. Det bliver din tur om lidt. Finansministeriets strategi er, at vi skal have kørt hele den offentlige sektor igennem og gjort op med nogle aftaler og overenskomster.”

Da Finansministeriet for et år siden skabte den nye Moderniseringsstyrelse, puljede man bevidst indsigter om overenskomster fra den gamle Personalestyrelse med indsigter om effektivisering fra Finansministeriet, siger han.

”Det er ingen ufarlig eller ueffen cocktail. Derfor kan det være klogt af Lars Qvistgaard at holde ekstra godt øje med hans medlemmers arbejdsforhold i almindelighed og i Moderniseringsstyrelsen i særdeleshed,” siger Sigge Winther Nielsen.