Finder sine åndehuller under vand

Arbejde og fritid flyder nærmest sammen for Susanne Westhausen, administrerende direktør i Kooperationen, der er en kooperativ og socialøkonomisk arbejdsgiver- og interesseorganisation. Hun kan ikke sige, hvor meget hun arbejder, for det gør hun i princippet altid.

Det er også i arbejdet, at hun ofte finder energien. Men hun er samtidig bevidst om, at hun bare en gang imellem bliver nødt til at koble arbejdet helt fra for at give hjernen fri og få ideerne og de kreative løsninger til at pible frem igen.

Selvfølgelig holder hun pauser i løbet af dagen. Der er både kaffepauserne, frokostpausen og smøgpauserne. Og hun holder også jævnligt tænkepauser.

”Men når pauserne er knyttet op til et andet ord – så er det ikke rigtige pauser. For mig er pauser noget, der ikke har noget med noget at gøre. Hvor ingen forlanger eller forventer noget af mig. Ligesom når du i sin tid sad og gloede på pausefiskene på fjernsynsskærmen lige før, tv-avisen gik på. Men når jeg holder pauser på arbejdet, taler vi stadig arbejde,” siger Susanne Westhausen.

Derfor er det heller ikke en rigtig pause, når hun en gang imellem kan finde et hul til en halv time hos den massør, der kommer forbi Kooperationen en gang om ugen i arbejdstiden. Når hun lægger sig på briksen, siger hun nogle gange, at hun ikke har lyst til at snakke. Men så er det fordi, hun gerne vil have ro til at tænke – tænke løsninger og muligheder i forhold til Kooperationen.

Og det kan være rigtig svært ikke at tænke på arbejde. Susanne Westhausens mand er også leder, og de har ingen børn, så arbejdet og snakken om arbejdet flyder med ind i privatlivet. Selvfølgelig kan hun godt finde åndehuller, når de er i sommerhuset, hvor hun bare går og tusser rundt eller banker et skur sammen. Men hun kan bare ikke lade computeren og mobilen være. Og hun og manden snakker stadig arbejde.

Men to gange om året dykker de i bogstaveligste forstand ned i det, der for Susanne Westhausen er det helt store åndehul – de tager nemlig på dykkerferie. I februar var det to uger i en båd ud for Sudans Kyst. Og om et par dage springer de ud fra en båd tæt på Bali, hvor de skal kigge på klumpfisk.

Og de er helt enige om, at uanset hvad der sker omkring dem og deres job, så trækker de stikket ud og tager af sted.

”Det kan der bare ikke laves om på. Men det kunne der, hvis vi tog til Skagen i 14 dage. Så ville der helt sikkert komme noget i vejen – et eller andet problem, der skulle løses, eller et eller andet vi skal deltage i,” siger Susanne Westhausen.

Hvad giver dykningen dig?

”Det giver det der fuldstændige hul i tiden. Du kan ikke skynde dig at dykke, og på grund af sikkerheden er det vigtigt, at du er fokuseret og er i helt ro og balance. Her kan jeg i flere uger være sammen med ti mennesker fra hele verden på en båd. Og det eneste vi taler om er dykning og fisk. Jeg kender kun deres fornavn, og jeg aner ikke, hvad de laver.”

Hvorfor er det vigtigt for dig at have 
dine faste dykkeråndehuller?


”Her slipper jeg alt. Ingen mobiltelefon, ingen computer og intet arbejde. Og når jeg slipper det hele, kommer idéerne og løsningerne helt af sig selv. Mængden af de idéer, jeg får, er direkte proportionale med sådan et åndehul.”

Hvad er dit pauseråd til andre?

”Du behøver ikke at tage dykkercertifikat og rejse langt væk. Køb et akvarium. Og sæt dig til at glo på fisk.”

Hvorfor lige dykning?

”Det er vigtigt med pauser. Men jeg tror, det er meget forskelligt, hvad der giver folk oplevelsen af pause. Tidligere var det skiferie for mig. Når jeg står på sådan en tinde og kigger på den ene sneklædte bjergtop efter den anden, eller når jeg ligger der i vandet og ser de mærkeligste fisk i de vildeste farver, så er det lige pludselig, at alle de problemer, man dagligt tumler med, bliver så uendeligt små.”