2.9.2013
af
Eva Bøgelund
Du og dine kolleger bliver ældre og ældre, når I går på pension. En mandlig djøfer går som 66,1 årig. En kvindelig djøfer som 65,2 årig.
Djøfere, pensionsalder i gennemsnit:
2012
Mænd: 66,1 år
Kvinder: 65,2 år
2002
Mænd: 64,3 år
Kvinder: 63,4 år
Kilde:
Tal for de Djøf-medlemmer, som skiftede fra de erhvervsaktives rækker til Djøfs Pensionistforening.
Det gjorde i alt 252 mænd og 104 kvinder sidste år.
Danskerne som helhed, pensionsalder i gennemsnit:
2012: 64,3 år
2002: 63,1 år
Kilde: Tal fra AE Rådet, 2013
International trend:
I alle OECD-lande er der sket en stigning i pensionsalderen de sidste ti år for de +60-årige. I en række lande har stigningen været væsentligt større end i Danmark. Stigningen er fortsat under krisen.
Kilde: Peder J. Pedersen, professor, Aarhus Universitet
Vi går alle sammen senere på pension end for ti år siden og gør dermed politikerne glade. Djøferne fortjener ekstra ros, for de gør det endnu bedre end danskerne i gennemsnit.
En mandlig djøfer går i dag i gennemsnit på pension i en alder af 66,1 år. Det er næsten to år mere end for ti år siden.
En kvindelig djøfer går som 65,2 årig. Det er også næsten to mere end for ti år siden.
Men det er ikke så underligt, at djøfere bliver længere end andre, lyder det fra professor Per H. Jensen, velfærdsforsker på Aalborg Universitet.
De, som især bliver længere på arbejdsmarkedet, er dem med høj uddannelse, god løn, godt helbred, en god relation til kolleger og ledelse og et spændende job, de identificerer sig med.
Kort sagt, lige sådan nogle som djøferne.
Djøf-tallene er interessante, fordi vi her måler på en gruppe med samme uddannelsesniveau, siger professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, Peder J. Pedersen.
Det er også interessant, at djøfernes stigning i afgangsalder var størst i kriseårene fra 2007 og fremefter, påpeger han.
Så selvom aviserne har skrevet mange artikler om aldersdiskrimination, fx om hvordan Djøf-seniorer fik snoren, da den nye regering holdt ’store fyringsdag’ i ministerierne, fortæller tallene altså faktisk om det modsatte, mener han.
”Konkrete tilfælde af aldersdiskrimination skal man altid slå alarm over. Men de her tal tyder på, at det ikke er den dominerede del af virkeligheden,” siger han.
”Det er både sådan, at djøferne selv har lyst til at blive længere i jobbet, og at arbejdsgiverne er med på det. Ellers kunne vi ikke se dén her stigning.”
Alle regner med, at vores levealder fortsætter med at stige, og at den officielle folkepensionsalder – i dag 67 for alle under 50 – bliver hævet løbende.
Men når din levealder stiger, skal du kunne strække din pensionsopsparing i JØP, eller hvor du nu har den, over et længere tidsspand.
Så kan det ikke motivere djøferne til at bide sig fast i jobbet et par ekstra år?
Nej, mener Per H. Jensen.
”Jeg tror ikke på, at det spiller nogen afgørende rolle for flertallet af djøferne. Det er andre forhold, der afgør, om de bliver længere.”
Heller ikke Peder J. Pedersen tror på forklaringen om pensionsregnestykker.
Det er forhold på arbejdspladsen, der gør udslaget for, om djøferne bliver længere, fastslår Per H. Jensen: At arbejdet stadig er sjovt og spændende, og at kolleger og chefer stadig anerkender én.
Peder J. Pedersen er enig og henviser til en undersøgelse fra SFI:
”Den viser, at der er én mekanisme, der går igen, hvis man vil have folk til at blive længere. Det er, hvis arbejdsgiver melder klart ud, at ’det vil vi sætte pris på’. Dem, som får det signal, er væsentligt mere tilbøjelige til at blive længere i jobbet.”
Det er derfor, at seniorpolitik for sådan nogle som djøfere ikke behøver koste mange kroner, siger Per H. Jensen.
”Man skal bare anerkende dem. Det er det allermest vidtgående seniorpolitiske instrument.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER