Selv om det danske arbejdsmarked ifølge medierne har det sløjt, rekrutteres og omplaceres der stadig på livet løs i danske virksomheder. Ofte bruges tests og personlighedsprofiler i forbindelse med jobsamtalerne.
I USA og andre europæiske lande har deciderede IQ-tests været standard igennem en længere årrække, og i de senere år er danske virksomheder i stigende grad også begyndt at medtage IQ-målinger, når de skal vurdere, hvilken kandidat de mener passer bedst til jobbet.
Studier af træfsikkerheden i rekrutteringen har konkluderet, at IQ er den bedste og simpleste enkelt-prædiktor for succes på jobbet, også på tværs af fagområder.
”En intelligenstest kan måle en persons evne til at håndtere kompleksitet. Og da de fleste jobs i Danmark indeholder en del komplekse opgaver, er intelligenstests de bedste til at forudsige den mest egnede kandidat til et job,” fastslår adjunkt Guido Makransky, Institut for Psykologi, Syddansk Universitet.
Personer med høj IQ er hurtige til at tilegne sig ny viden og kan derfor hurtigt sætte sig ind i nye arbejdsopgaver. Ud over at det vil kræve en kortere indkøringsperiode, vil der altid forekomme nye komplekse problemer på en arbejdsplads, som personalet ikke nødvendigvis har løst før. En høj IQ giver en indikation på, at en kandidat vil være hurtig til at løse nye ukendte situationer.
Intelligenstests blev i 1920’erne og 1930’erne brugt til at isolere de mennesker, hvis IQ klassificerede dem som debile, så de kunne holdes uden for det øvrige samfund. Da ægteskabsloven forhindrede folk under den daværende åndssvageforsorg i at blive gift, var det i praksis en form for eugenik (arvehygiejne).
Denne kedelige fortid kan være en grund til, at brugen af denne type tests er et lidt tabuiseret emne i Danmark, hvor den dominerende holdning er, at vi alle er lige uanset evner.
Ikke desto mindre bruges logisk-analytiske tests – der er udviklet efter samme principper som de klassiske intelligenstests – hyppigere og hyppigere i Danmark, ifølge Videnscenter for Professionel Personvurdering (VPP).
”Traditionelt har brugen af intelligenstests været et meget følsomt emne og mere følsomt end brugen af andre personlighedstest. De fleste danskere har ikke lyst til at få deres intelligens afsløret, men der er en tendens til, at det kommer mere og mere ud i det åbne, fordi tests, der måler intelligens, er bedre til at forudsige jobsucces end andre test,” fortæller Ole Kiel, tidligere sekretær for VPP.
Men selvom intelligenstests er gode til at forudsige den faglige performance, kan de ikke stå alene.
”Der er mange andre ting, der spiller ind, når man skal vurdere, om en person er den bedste til et bestemt job. Det har for eksempel stor indflydelse, hvor motiveret og ansvarsbevist man er, samt hvilken erfaring man har med sig,” forklarer Guido Makransky.
Ledige stillinger