Uenighed om politik med venner, familie og kolleger påvirker dig. Du bliver længere om at beslutte, hvor du skal sætte krydset næste gang.
På et tidspunkt ved enhver familiefest eller ethvert fesligt lag med vennerne popper der et politisk emne op, der kan få os op i det røde felt: Statsministerens lederevner, oppositionslederens ditto, regeringens økonomiske politik, dansk krigsførelse i Afghanistan, censorers håndtryk til kvindelige eksaminander, EU-union.
Hvis familien, venner eller kolleger har en anden holdning end dig, påvirker det dig mere, end du tror.
Oplevelsen af uenighed i uformelle politiske samtaler gør os mere usikre om egne holdninger. Det giver sig blandt andet udslag i, at vi er længere om at beslutte for, hvem vi skal stemme på.
Det viser de første resultater fra et nyt forskningsprojekt på Syddansk Universitet, skriver videnskab.dk.
Amerikansk forskning har tidligere påvist dette forhold i studier af ’interpersonal political communication’.
Men hidtil har dansk forskning primært undersøgt socialøkonomisk baggrund og fx påvist, at folk med en højere uddannelse generelt er mere venstreorienterede.
Eller den har undersøgt, hvordan mediernes dækning af politikere og politiske emner påvirker os.
Men ikke hvordan vores uformelle samtaler i vores nære omgivelser påvirker os.
Det nye danske forskningsprojekt har nu ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse med over 3.000 danskere fundet de samme sammenhænge som de amerikanske forskere, forklarer ph.d., cand.scient.pol. David Nicolas Hopmann, SDU, på videnskab.dk
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER