Din søns sprog røber om han læser videre

Du hører næppe en kommende statskundskabsstuderende sige, at han har badet i æ haw, selvom han går i ottende klasse i Hvide Sande.

Næh, i modsætning til mange af sine kammerater bader han i havet.

For der er nemlig sådan, at man kan høre på sproget, om det er mest sandsynligt, at en folkeskoleelev bliver boende på sin barndomsegn eller flytter væk – typisk for at få en videregående uddannelse. Det viser en ph.d.-afhandling, som sprogforsker Malene Monka netop har afsluttet på Københavns Universitet.

Sproget på de højere læreanstalter

Malene Monka har arbejdet med en gruppe unge fra henholdsvis Vestjylland, Sønderjylland og Østjylland, der i forbindelse med et andet forskningsprojekt blev interviewet i 8.-9. klasses-alderen mellem 1978-89. Malene Monka har siden interviewet samme gruppe igen og har sammenlignet dem, der er flyttet til en større by, med dem, der er blevet boende.

Hendes undersøgelse viser, at unge, der ender med at flytte væk for at tage en uddannelse, allerede tidligt taler mindre dialekt og nærmer sig mere rigsdansk end deres kammerater med samme sociale baggrund.

Og typisk er det helt ubevidst, at de allerede tidligt tuner ind på det rigsdanske, fordi det er det sprog, der bliver talt på de højere læreanstalter.

Fordomme får os til at tale rigsdansk

Men alt sammen skyldes fordomme, lyder det fra Malene Monka.

”Det handler jo i bund og grund om, at man helst hyler som de ulve, man er iblandt. For der er desværre mange fordomme omkring dialekt. Tidligere undersøgelser viser, at man kan blive opfattet som både dum og grim, når man taler dialekt.”

Malene Monka kommer selv fra Sønderjylland, og når hun taler med familien, er det altid på sønderjysk. Til gengæld nærmer hun sig det rigsdanske, når hun står og underviser de studerende på Københavns Universitet. For som hun siger:

”Hvis jeg taler sønderjysk til dem, vil de lytte til måden, jeg siger tingene på, og ikke til, hvad jeg siger.”