Chefer drikker sig til succes

Dyr rødvin. Udsøgt cognac. En liflig Long Island Ice Tea. Helt særlige specialøl fremstillet ved spontan gæring på et sublimt mikrobryggeri, som der ikke er ret mange, der har opdaget endnu – ikke engang ølbloggerne. Lyder det ikke skønt?

Omvendt ville det være trist at skulle drikke shots, klistrede alkoholsodavand eller sukret cider, ikke sandt?

Hvis du er enig i tankegangen, hører du nok til i den øverste del af hierarkiet på din arbejdsplads.

Og drikker du både god vin, spiritus, cocktails og specialimporterede øl med velbehag, sidder du nok helt oppe på chefgangen.

Alkohol skaber netværk

Jo højere oppe i hierarkiet du er, jo vigtigere er det for din karriere, at du kan drikke på den rigtige måde.

”Man kan sige det sådan, at næsten alle drikker – men for overklassen giver det positive sociale konsekvenser,” siger sociolog Christoph Houman Ellersgaard.

Han er ph.d.-stipendiat på Københavns Universitet, og sammen med professor Margaretha Järvinen og ph.d.-kollegaen Anton Grau Larsen har han kortlagt alkoholvanerne blandt de knap 2.000 medarbejdere i en dansk forskningsbaseret virksomhed.

Ellersgaard og kollegerne har spurgt de ansatte, hvilke grunde de har til at drikke. Her skiller dem, der har høj status, sig ud ved at pege på mange forskellige årsager. Og blandt grundene er, at alkohol er med til at styrke deres venskaber og gavne deres karriere.

Det hænger sammen med, at især cheferne drikker sammen med mange forskellige.

Det giver dem mulighed for at knytte bånd med gamle venner og nye bekendtskaber, der kan bruges, når de er tilbage på arbejdet.

”Det er ikke alle, der vil være ved det, men alkohol har mange praktiske funktioner. For overklassen er det noget, man kan bruge til at skabe og fastholde et netværk,” siger Christoph Houman Ellersgaard.

Smag gør det okay at drikke ofte

Her kommer det de højtlønnede og veluddannede til gavn, at det er forbundet med høj status at være ”altædere”, som Ellersgaard og hans kolleger betegner det. Mens arbejderne som oftest holder sig til øl – nogle endda guldøl – drikker folk i øverste del af virksomhedens hierarki det hele. Altså bortset fra shots, cider og andre drikke, hvor smagen af alkohol er maskeret.

Chefer, forskere og andre i toppen er mere tilbøjelige til at kunne lide smagen af alkohol, ligesom procenterne er med til at forbedre deres oplevelser af mad. Alkohol hænger altså sammen med nydelse, og det er praktisk, fordi det kan legitimere, at man drikker ofte.

Og at der både kan være Amarone, calvados og mojito i glasset, gør det nemmere at mødes med andre – for uanset om de vil på café eller på cocktailbar, er der noget drikkeligt at samles om.

Chefer går til grænsen

Mens en drink eller to kan åbne døre til nye karrieremuligheder, giver afholdenhed ikke grønt lys til ret meget.

”De, der ikke drikker, går uden tvivl glip af nogle netværk og forbindelser. Men den position er det også mest kvinder i lavstatusjob, der indtager,” forklarer Christoph Houman Ellersgaard.

Cheferne, derimod, går gerne helt til kanten: De drikker flere gange om ugen end andre, og antallet af genstande pr. uge stiger i takt med statussen, lige indtil man når Sundhedsstyrelsens tidligere maksimumsgrænser på 21 genstande pr. uge for mænd og 14 for kvinder.

”Der er tilsyneladende høj status i at ligge lige i nærheden af en grænse som den her, og det viser, at man kan indtage ganske meget alkohol, uden at det bliver stigmatiserende, hvis man bare gør det på den rigtige måde,” siger Christoph Houman Ellersgaard.

En hel flaske vin på en tirsdag

De, der siger, at de drikker mere end de 21/14 genstande, er til gengæld placeret et godt stykke længere nede i organisationen. Men selv om de højtstående medarbejdere altså fortæller forskerne, at de drikker meget, men ikke for meget, så begrænser de sig ikke nødvendigvis til at drikke små mængder ad gangen, forklarer Ellersgaard.

”Når vi ser på, hvem der inden for den seneste måned har drukket seks-otte genstande på en hverdagsaften, er det ikke så mange – men det er klart mest normalt øverst i virksomheden.”

Øger man derimod antallet til 10 genstande på en aften, er det til gengæld langt mere sandsynligt, at det er ansatte i kedeldragter og Kansas-tøj, der har skullet bære på de tunge tømmermænd.