Stramme regler bremser offentlig innovation

I disse år er det nærmest en grundregel, at alle, der mener noget om den offentlige sektor, ser et behov for innovation. Det er kodeordet til at forbedre og forvandle alle dele af det offentlige.

Men kodeord har det med at være kryptiske, og det gælder også her. For lige så intenst mantraet om innovation bliver gentaget, lige så svævende og uklart fremstår begrebet ofte.

Der findes heldigvis konkrete eksempler. Det stod klart fra start, da Djøf fredag afholdt en debat på Folkemødet på Bornholm om innovation i den offentlige sektor. Her var fem debattører inviteret, og ordstyrer Kurt Strand bad dem fortælle om vellykkede innovationsprojekter.

Her sprang sygehusområdet i øjnene: Både uddannelsesminister Morten Østergaard (R) og Peter Birch Sørensen, formand for Produktivitetskommissionen, pegede på danske hospitaler: Vaskbare dyner har sparet tid for sosu-hjælpere, og omfordeling af opgaver mellem læger og sygeplejersker har gjort operationer hurtigere.

Ja, faktisk har de ansatte på danske sygehuse øget produktiviteten mere i de seneste 10 år, end medarbejderne i den private sektor har, pointerede Mads Lundby Hansen, cheføkonom i CEPOS.

Regler fylder for meget

Men hvis det er så nemt at gøre tingene hurtigere, billigere og bedre i den offentlige sektor, hvorfor er der så ikke meget mere af det, spurgte Kurt Strand.

”Der er alt for meget detailstyring,” lød et af svarene fra Bjarke Møller, chefredaktør for ugebrevet Mandag Morgen.

Og det tema vakte genklang i resten af panelet.

Ifølge Peter Birch Sørensen viser Produktivitetskommissionens undersøgelser af den offentlige sektor, at der ofte er mange krav til, hvordan opgaverne skal løses. Til gengæld er der ikke fokus nok på, hvilke resultater borgerne oplever.

Mads Lundby Hansen foreslog et regelstop, så der fjernes en regel, hver gang en ny kommer til. Helt så matematisk var tilgangen ikke hos Henning Thiesen, formand for Offentlige chefer i Djøf, men han opfordrede politikerne til nøje at overveje behovet for nye regler, før de bliver indført.

Lovgivning løser ikke problemer

Thiesens standpunkt var som taget ud af munden på indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R). Tidligere på dagen sagde hun ved et møde om den offentlige sektor, at der er ”plads til genopdragelse af det politiske system”.

Når hendes Christiansborg-kolleger via spørgsmål i Folketinget forsøger at få ministerierne til at løse velfærdsstatens problemer, er det nemlig sjældent specielt konstruktivt eller effektivt .

”Typisk er det jo ikke mig, der kan løse problemet. Jeg kan lave bekendtgørelser og vejledninger, men det tager alt for lang tid. Problemerne skal klares ude i klasseværelserne eller på plejehjemmene,” sagde Vestager.

Tillid er billigst

Hermed kom et andet nøgleord på banen. For hvis de offentligt ansatte selv skal kunne løse problemerne og forbedre såvel arbejdsgange som velfærdsydelser, kræver det, at ledelsen viser dem tillid. Og hvordan harmonerer det med Finansministeriets stramme styring af den offentlige sektor, lød et spørgsmål fra salen.

”Der er en CBS-forsker, der har sagt, at kontrol er godt, men tillid er billigere. Så Finansministeriets dagsorden passer fint sammen med tillid,” svarede Vestager.

Ledelse er alfa og omega

Havde det her været et radioindslag, kunne vi nu have krydsklippet elegant frem og tilbage mellem Vestager og Morten Østergaards udmeldinger i Djøf-teltet.

Ordvalget var lidt forskelligt, men budskabet det samme: Vejen til tillid går gennem andre måder at styre den offentlige sektor på. Man skal måle på slutresultaterne – altså den service, borgerne får. Til gengæld skal de ansatte have frihed til at vælge, hvordan de vil nå de opstillede mål.

Det kommer til at stille krav til de offentlige chefer, lød det afslutningsvis fra Bjarke Møller:

”Uden god ledelse kommer vi ikke videre med hverken produktivitet eller innovation i den offentlige sektor.”