Kvinder tager kurser for at komme til tops

Kvinderne efteruddanner sig – og imens gør mændene karriere.

Sådan lyder en af klichéerne om kønsmønstrene på arbejdsmarkedet. Og som mange andre klichéer er den snarere mundret end præcis. Men zoomer man ind på djøfernes holdning til efteruddannelse, viser det sig, at der alligevel er lidt om snakken.

Mindre interesse blandt mænd

Forskellene er ikke kæmpestore, men mønsteret er vedholdende: Hedder du Anne, interesserer du dig formentlig mere for kurser og kompetenceudvikling, end hvis du hedder Anders.

Da Djøf i 2012 spurgte medlemmerne, om de havde bedt om efteruddannelse inden for det seneste år, svarede 39 procent af mændene nej. For kvinder gjaldt det 29 procent.

En lignende fordeling finder man i en dugfrisk undersøgelse, der viser, at 43 procent af de mandlige djøfere kun har begrænset eller slet intet kendskab til Djøfs efteruddannelsestilbud. Blandt kvinderne er samme andel 32 procent.

Bedre muligheder på kvindearbejdspladser

Spørger man Steen Baagøe Nielsen, der er lektor og kønsforsker ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på RUC, er disse forskelle ikke så overraskende.

Helt generelt er det nemlig sværere at få mænd til at tage efteruddannelse. Flere kvinder synes fra en tidlig alder at prioritere uddannelse og at se det som en nødvendig vej til at forfølge deres karrieremål.

Steen Baagøe Nielsen peger desuden på, at motivationen for at efteruddanne sig er højest, hvis folk oplever, at uddannelsen er nødvendig, for at de kan nå et mål – f.eks. at blive leder eller få større ansvar. Og muligvis er der også en sammenhæng med, at der på flere kvindearbejdspladser – fx i den offentlige sektor – er bedre muligheder for frihed til uddannelse og måske endda forventninger om formel kvalificering.

Grundig planlægning

Netop den argumentation – at et kursus i eksempelvis projektledelse virker som et must for at kunne komme opad i virksomhedens hierarki – kan Karsten Lodahl Madsen godt genkende. Han er udviklingschef i Djøf Efteruddannelse, og blandt de djøfere, han møder, er det oftest kvinder, der målrettet tænker efter- og videreuddannelse ind i karriereplanlægningen.

”Der er flere kvinder, der tænker over, hvad de formelle krav er. De er grundige med at undersøge, hvad de skal kunne for at blive mellemledere eller chefer: ’Hvad er jeg nødt til at mestre for at nå det niveau? Og hvordan lærer jeg så det?’”

Chefen forstår ikke telepati

Én ting er at skaffe sig de nødvendige kvalifikationer til at kunne tage de karrierespring, man ønsker sig. Noget andet er at sørge for, at chefer og kolleger bliver klar over, at man har den slags ønsker. Her kan relevant efteruddannelse være et værktøj.

”Nogle af kvinderne ser barrierer i de organisationer, de befinder sig i, og kan fornemme, at hvis de vil videre op i hierarkiet, skal de gøre opmærksom på sig selv. Ved at tage efteruddannelse kan de sende et signal til chefen om, at de har ambitioner om at komme opad – og samtidig kan de bevise over for både sig selv og resten af organisationen, at de altså har de rette kompetencer,” siger Karsten Lodahl Madsen.

Men selv om du er klar til at knokle aften efter aften og weekend efter weekend for at blive dygtigere, risikerer du, at glasloftet bliver ved med at ligge lige så tungt og uforstyrret som før. I sig selv er kurser nemlig ingen garanti for, at der venter et nyt job forude. Her handler det om at skære ud i pap for din leder, hvordan kurserne passer ind i karriereplanen.

”Meget kan man sige om chefer, men tankelæsere er de ikke. Det er vigtigt at efteruddanne sig – men man er nødt til samtidig at gøre det klart for chefen, hvad målet med det er. Sig det ligeud, at du gør det her for at komme i spil til den næste stilling på et højere niveau,” lyder Karsten Lodahl Madsens råd.

Mænd med skyklapper

Når knap halvdelen af de mandlige djøfere ikke sætter sig på skolebænken i løbet af et år, har de selvfølgelig bedre tid til at markere sig i det daglige. Men det er ikke nødvendigvis en smart prioritering på længere sigt.

”Nogle af mændene overser potentialet i at få nye perspektiver på deres arbejde. Det er fint nok at være superfokuseret på at præstere og levere i nuet – men hvis du kun har øje for at løse de opgaver, der er lige foran dig, risikerer du, at dine muligheder for at skifte til andre funktioner eller stillinger forringes,” understreger Karsten Lodahl Madsen.