Ledigheden blandt djøfere har sat nye triste rekorder. Det har aldrig været sværere for en djøfer at få et job. Ledighedsprocenten er steget til rekordhøje 7,3 procent.
Særligt dimittenderne fylder i jobkøen. Ledigheden blandt de djøfere, der har afsluttet deres uddannelse inden for det seneste år, er steget til 43,7 procent.
Desværre er det også sådan, at stadig flere djøfere bliver langtidsledige og i sidste ende ryger helt ud af dagpengesystemet. I januar gjaldt det for 132 djøfere, hvoraf de fleste ikke engang er berettiget til kontanthjælp. Ergo står de helt uden indkomst.
Langt de fleste af de djøfere, der ikke længere har ret til dagpenge, bor i hovedstadsområdet, og mange af dem er dimittender, der slet ikke har fået chancen for at bruge deres uddannelse. Og hovedparten er mænd. 87 mænd mod 45 kvinder. Umiddelbart overraskende, fordi kvinderne ellers generelt set er hårdere ramt af ledighed end mændene.
Men det kommer ikke helt bag på Martin D. Munk, professor i sociologi ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet. Han har flere forklaringer på, hvorfor det især er mændene, der kommer til at gå så lang tid uden job, at de ryger helt ud af dagpengesystemet.
”Da en del er dimittender, må vi formode, at mange af dem ikke har stiftet familie endnu. Og vi ved fra arbejdsmarkedsforskningen, at mænd, der ikke er forsørgere, er mindre ivrige efter at arbejde. Hvis mænd har forsørgelsespligt, så vil de alt andet lige være mere tilskyndet til at skaffe sig et job.”
Statistikkerne viser også, at langtidsledige mænd oftere bliver skilt eller måske mere sjældent får en partner, og det kan betyde, at mændene havner i en negativ spiral, siger Martin D. Munk.
”De er i forvejen generelt set hårdere ramt på selvfølelsen end kvinder uden job. De har ikke så stor tradition for at netværke, som kvinderne har, hvilket betyder, at de står som Palle alene i verden med deres problemer. Og så er især de yngre kvinder typisk bare mere karrierebevidste end mændene. De får bedre karakterer og klarer sig i det hele taget bedre på studiet.”
Men har mændene en økonomuddannelse i ryggen, ser det slet ikke så sort ud. Traditionen tro er økonomer mindst ramt af ledighed og også langtidsledighed. Det begrunder Martin D. Munk med, at de fra deres studie har fået de kvantitative metoder ind på rygraden.
”Dem med blødere kompetencer står dårligere i en krisetid. Der er så mange generalister at vælge imellem, hvorimod økonomerne har nogle meget efterspurgte kompetencer.”
Derfor efterlyser Martin D. Munk nogle flere tal og kvantitative metoder på de øvrige Djøf-studier.
Men det nytter ikke noget lige nu og her, hvor rekordmange står uden job, og stadig flere enten er røget ud af dagpengesystemet eller står på vippen til det. Og der er ikke meget lys forude for de ledige djøfere ifølge arbejdsmarkedspolitisk chef i Djøf, Lars Munck.
”Dynamikken på arbejdsmarkedet er lavere end set længe. Beskæftigelsen falder stadigvæk ifølge den seneste analyse fra AE.”
Men, men. Han understreger, at der stadig er et stort potentiale i de små og mellemstore virksomheder.
”De ansætter igen på livet løs på samme niveau som før krisen, men det er stadig kun 16 procent, der har akademikere ansat,” siger Lars Munck.
Og det er særligt omkring de store uddannelsesbyer, at firmaerne tager akademikere ind.
”Så hvis en elinstallatør i Herning ansatte akademikere på samme niveau som ham i Herlev, ville der være 40.000 nye stillinger, viser en tidligere undersøgelse, Djøf har gennemført,” siger Lars Munck.
Men stillingerne er sjældent opslået, så det gælder om at komme ud og banke på døren selv, lyder hans opfordring.
Ledige stillinger