Løb er blevet et magtsprog

6.3.2013

af

At løbe er blevet et vigtigt brand, der signalerer ’jeg er med på holdet, og jeg kan stå distancen’. Sådan lyder det fra sundhedsekspert.

Barack Obama gør det. Margrethe Vestager gør det. Og mange topledere gør det. De løber, og de stiller gerne op til fotografering i løbeudstyr med sved på panden.

Løb er i det hele taget blevet et magtsprog, lyder det fra sundhedsekspert og professor Bente Klarlund Pedersen i Politiken.

Løbeklubber for ledere bliver også mere og mere udbredte. Men selv om man løber alene, er man netop ikke alene. Man træder ind i en gruppe med fælles referencer og identitet, når man tager løbeskoene på, skriver Bente Klarlund Pedersen i Politiken.

 

Sundhed er en magtfaktor

Det kan sociolog, antropolog og ph.d. Nanna Mik-Meyer godt nikke genkendende til. Sundhed er blevet en form for religion og en magtfaktor herhjemme, fordi det er så tæt knyttet til ’det gode liv’, mener hun.

”Løb signalerer stor kontrol og kæmpe overskud. Og kontrol bliver værdsat som en positiv værdi hos mennesker.”

Det er også derfor, toplederen og toppolitikeren i dag gerne viser sig sveddryppende og gasblå i hovedet nede i Irma efter en hård times træning, siger Nanna Mik-Meyer.

Og den skal gerne have fuld skrue. For det er ikke længere nok med et par fem kilometers løbeture om ugen, hvis løbet skal bruges som image-pleje.

”Nu skal der gerne en maraton eller en ironman til. For det er det, der signalerer overskudsmenneske i dag,” siger Nanna Mik-Meyer.

 

Kendetegn hos maratonløbere

Ifølge Bente Klarlund Pedersen har maratonløbere da også større selvtillid, er mere vedholdende, emotionelt stabile, og så er de ambitiøse.

En Gallup-undersøgelse fra 2010 viser, at 21,8 procent af den danske befolkning løber, mens det gælder 31,9 procent af djøferne. Hvor langt og hvor længe de løber, melder undersøgelse dog ikke noget om.

Få seneste nyt fra djøfbladet – direkte i din indbakke hver fredag

Tilmeld dig nyhedsmailen her.

ANNONCE

Kommentarer

Hasse Gårde-Askmose
12 år siden
Ja. Tiden går!! Omkring 1963-64 læste jeg en artikel om løb-motion i et amerikansk tidssktift. Fandt ud af, at det måtte jeg prøve. Anskaffede mig en lyseblå træningsdragt og begyndte. Mine løb i skoven bnlev dog tit afbrudt: Når jeg så nogle folk på gåtur, gemte jeg mig bag et træ!!!! De måtte jo tro - uden at kende mig -: "Hvad er det for en tosse?" Så sjældent var det....... dengang.