Det er et smalt overenskomstresultat uden sikring af reallønnen, som forhandlerne kom hjem med til de offentligt ansatte.
Men det havde Overenskomstforeningens repræsentantskab stor forståelse for, da man i torsdags mødtes for at tage stilling til resultatet. For det er trange tider.
Ja´et var givet fra start. Det kunne høres på indlæggene fra salen. Men der var dog enkelte hår i suppen.
Hosein Mirshahi, Aarhus Kommune, var ikke så glad for de nye introduktionsstillinger med en løn på 80 procent, som bl.a. unge djøfere med et års ledighed på bagen nu kan ansættes tidsbegrænset i.
”Vi forsøger at sælge en kvalitetsydelse til discountpris,” sagde han.
Lars Qvistgaard, formanden for Overenskomstforeningen, var helt uenig.
”Det er et rigtigt godt beskæftigelsestiltag. Vi ved fra tidligere, at det virker, og at det kun er noget, der bliver brugt i krisetider. Når efterspørgslen efter djøfere bliver normal igen, dør ordningen ud af sig selv. Det er set før.”
Et par stykker udtrykte bekymring for, at arbejdsgiverne kom igennem med at udbrede muligheden for at aftale, at man selv kan forhandle løn udenom tillidsrepræsentanten.
Martin Randrup Klintholm fra Økonomi- og Indenrigsministeriet satte det på spidsen:
”Jeg får mere tid til at være tillidsrepræsentant, når jeg ikke skal forhandle løn. Men jeg får også mindre forhandlingskraft på vegne af dem, som ikke kan eller vil forhandle selv. Så samlet set er det ikke en ubetinget fordel for tillidshvervet og dermed for alle medlemmerne.”
Djøf kan ikke stille sig i vejen for dem, som gerne selv vil, sagde Lars Qvistgaard.
”Det er den vej, det går mod i fremtiden, og så må vi satse desto mere på at hjælpe dem, som ikke vil forhandle selv.”
Lars Qvistgaard fortalte, at arbejdsgiverne kom med en perlerække af forringelseskrav på Djøf-området.
Bare som eksempler var et af kravene, at plustid skulle være uden loft. Dvs. så man kunne vælge en arbejdsuge på måske 43, 45 eller 47 timer. Et andet krav var, at begrebet ’normal kontortid’ skulle ud af Djøf-overenskomsten. Dvs. så arbejdsgiver lige pludselig kunne placere djøfernes arbejdstid efter forgodtbefindende, så bl.a. alle aftalte vagtordninger røg.
Dette og en hel del mere blev afværget, understregede Lars Qvistgaard.
Der er lagt op til en salamitaktik, lød det fra Peter Hansen, Region Midtjylland.
”Vi har aldrig før set et så massivt angreb på velbevarede, aftalte rettigheder på Djøf-området. Og så under denne regering. De kunne da i det mindste tale pænt om os,” sagde han.
Christian Jespersen fra Undervisningsministeriet frygtede, hvad der var i vente.
”Der føres kampagne mod os djøfere. Det er vigtigt, at Djøf lykkes med at få givet et bedre billede af, at vores arbejdsopgaver er vigtige for velfærdsstaten. Ellers står vi for tur næste gang.”
Helt generelt var der ros hele raden rundt til bestyrelsen.
I har gjort et godt stykke arbejde med at forhindre, at vi kom hjem med deciderede forringelser, lød det.
Der var også ros, fordi de offentligt ansattes forhandlere reddede reguleringsordningen, som finansminister Bjarne Corydon (S) vil af med.
Den sikrer, at de offentligt ansattes løn følger med op, hvis lønnen begynder at stige på det private arbejdsmarked.
”Bevarelsen af reguleringsordningen betyder, at resultatet sådan set er tilfredsstillende. Det er vigtigt, at der ikke er ændret på relationerne mellem privat og offentlig lønudvikling,” sagde blandt andre Christian Jespersen.
Men det ligger i kortene, at dét, som arbejdsgiverne ikke kom igennem med denne gang, kommer på bordet igen næste gang.
Det er derfor, at aftaleperioden blev kort. Kun to år. Dér bed Corydon sig fast i bordet.
”Som han sagde til os under forhandlingerne: ’Det er, når man mødes ved bordet, at jeg får resultaterne’,” forklarede Lars Qvistgaard.
Denne gang satsede Corydon hele butikken på at komme i hus med den såkaldte ’normalisering af undervisernes arbejdstid’.
Men næste gang bliver kræfterne formentlig sat ind på at komme af med reguleringsordningen.
”Men vi kommer aldrig til at vinke farvel til denne ordning uden sværdslag,” understregede Lars Qvistgaard.
Repræsentantskabet sagde enstemmigt ja til resultatet. Det vil sige, at bestyrelsen og repræsentantskabet anbefaler et ja.
Urafstemningen foregår elektronisk frem til 5. april kl. 11.00. Du stemmer ved hjælp af en kode, som du fik tilsendt pr. mail i fredags (den 15. marts) sammen med et elektronisk brev fra bestyrelsen om resultatet.
Selvom lærernes arbejdstid nu ligger i Forligsinstitutionen, kan de øvrige organisationer godt stemme om resultatet, da det er højst utænkeligt, at man ændrer på allerede indgåede forlig – uanset eventuelt sammenbrud og konflikt på lærerområdet.
Ledige stillinger