Djøferne i det offentlige føler sig hårdere ramt af den økonomiske krise end djøferne i den private sektor.
”Min arbejdsplads er præget af stress”. Det siger 54 procent af de djøfere, der er ansat i den offentlige sektor.
Det er en stigning på mere end 10 procentpoint, siden krisen startede, og samtidig højere end blandt djøferne i den private sektor.
To ud af tre siger, at deres arbejdsplads i det offentlige er negativt præget af krisen. Mere end fire ud af ti siger, at deres arbejdsplads i høj grad er påvirket af krisen, og det er markant flere end blandt de privat ansatte djøfere.
Det viser en ny undersøgelse af djøfernes psykiske arbejdsmiljø (se også faktaboksen forneden).
Mette Hvid Johannesen, der er fuldmægtig i Aarhus Kommune og formand for det kommunale sektorudvalg i Djøfs Overenskomstforening, siger:
”Arbejdspresset er øget efter store besparelser på administrationen i de seneste års sparerunder.”
Når Mette Hvid Johannessen fx ser og hører, at flere end før spiser deres frokost ved skrivebordet for at spare tid, er det bare et enkelt tegn på det øgede arbejdspres.
Der hænger samtidig konstant en lille angst i luften for at blive dén, der ryger ved næste prikkerunde, siger hun.
”Alle områder i kommunerne er under pres. Men politikerne har især fokus på administrationen. Her taler vi om besparelser på måske 10 procent.”
Folk er enormt trykkede op til en budgetrunde, men det slår også igennem i hverdagen, understreger hun.
”Man er mindre kritisk, og man stiller færre krav, og der skal meget til, før man siger fra over for arbejdsopgaver. Nogle gange tåler folk mere, end de egentlig kan holde til. Men man vil helst ikke sige til sin chef, at man er stresset.”
Bjørn West, Djøf-tillidsrepræsentant i centraladministrationen, mener, at undersøgelsen viser, at de offentlige arbejdspladser har en gigantisk udfordring med arbejdsmiljøet.
”Det er et ledelsesansvar at sikre et godt psykisk arbejdsmiljø. Det ligger helt fast,” siger han.
”Men ledelsen kan ikke løse udfordringen alene. Vi skal løse det sammen på arbejdspladserne. Det må ikke ende med, at vi sidder på hver side af hækken og råber af hinanden.”
Mette Hvid Johannessen efterlyser prioritering fra politikernes side efter sparerunderne.
”Det halter gevaldigt med at fortælle, hvilke opgaver der ikke skal laves mere. Selvfølgelig sker der visse tilretninger. Men vi skal helst lave det samme som før.”
Bjørn West efterlyser bedre ledelse i den offentlige sektor.
”Der er rigtig mange chefer, som er faglige supersagsbehandlere. Men det er ikke det samme som, at man også er en god leder.”
Bedre ledelse i det offentlige skal have større fokus på, hvordan man udvikler medarbejderne, får det bedste ud dem, løfter i flok, prioriterer og sætter mål og retning, fastslår han.
”Så kan man få mere output og højere kvalitet for de samme penge.”
Peter Hasle, professor på Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet, har i en årrække forsket på Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).
Han siger – med forbehold for, om det måske især er dem, som føler sig stressede, der har svaret – at niveauet er højt.
”Generelt har djøferne ligget relativt lavt i NFA´s undersøgelser. Men det her ser højt ud og giver et klart billede af, at det er blevet værre i den offentlige sektor på relativt kort tid.”
Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf, kalder det en stærkt bekymrende udvikling.
”Den har helt klart noget at gøre med de mange fyringsrunder og omstruktureringer, vi har set,” siger han.
”Det handler i stor grad om ledelse. Der skal ske noget lokalt med prioritering og forventninger til opgaveløsningen, så vi får stressen ned på arbejdspladserne,” siger Lars Qvistgaard.
”Her er det en styrke, at Djøf har både medarbejderne og cheferne med i båden, og derfor er det aftalt med Offentlige Chefer, at vi søger at finde nogle løsninger i fællesskab.”
Peter Hasle vurderer, at når så mange peger på økonomisk krise og omstruktureringer som årsag til en stresset arbejdsplads, tyder det på problemer med at gennemføre besparelser og effektiviseringer på den rigtige måde i den offentlige sektor.
”Den herskende tankegang synes at være, at nedskæringer fører til stress, og at kompensationen herfor er mere stresspolitik. Men man skal jo i stedet udvikle arbejdspladsen, opgaveløsningen og forståelsen af kerneopgaven, så nedskæringer ikke fører til stress.”
Han synes, at man i undersøgelsen også skulle have spurgt djøferne, om de føler sig inddraget i den slags overvejelser.
”Jeg har et billede af, at man i det offentlige – og specielt i statsadministrationen – har sværere ved at lave en fornuftig medarbejderinddragelse i udviklingen af arbejdspladsen end i den private sektor.”
Djøf lavede rent faktisk en undersøgelse sidste år blandt djøferne i centraladministrationen i kølvandet på de store fyringsrunder.
”Svaret var helt entydigt, at det skulle have været håndteret bedre både i forhold til tryghed omkring selve processen og i forhold til, hvad slutresultatet skulle blive med hensyn til opgaver og organisering,” siger Lars Qvistgaard.
Djøf foreslog da også Finansministeriet at evaluere fyringsrunderne for at få afklaret, hvordan man håndterer en så vanskelig opgave, men det var ministeriet desværre ikke interesseret i, siger han.
Djøfere vil rigtig gerne yde deres bedste, men det kan man ikke på stressede arbejdspladser, fastslår Lars Qvistgaard.
”Djøfere har masser af motivation og idekraft, og hvis den offentlige sektor skal være optimalt produktiv og optimalt innovativ, så skal vi have gjort noget ved det her.”
Peter Hasle siger:
”Ledelserne skal lytte til medarbejderne. Hvis de ikke gør det, og hvis medarbejderne heller ikke selv tør sige noget af bar fyringsangst, så får man ikke de input til at lave arbejdet mere effektivt, som der er brug for.”
Kilde: Djøf-undersøgelse af djøfernes psykiske arbejdsmiljø med svar fra 1.685 erhvervsaktive djøfere i offentlig og privat sektor. Gennemført 2. halvår af 2012.
Ledige stillinger