14.2.2013
af
Mikkel Arre
Fremover kan staten hyre langtidsledige til mindre end normal startløn. Forskere kalder det fornuftigt, men er usikre på effekten.
Det bliver billigere at ansætte akademikere, der har gået arbejdsløse længe. Fremover kan bl.a. djøfere, der har været ledige i mindst et år, hyres til mindre end den almindelige startløn. Det fremgår af den overenskomst, som Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (AC) indgik forlig om i sidste uge.
Fra 1. april vil de statslige arbejdsgivere kunne hyre langtidsledige for 80 procent af startlønnen i såkaldte introduktionsstillinger. De er midlertidige og varer et år, og de ansatte skal ifølge aftalen ”udføre arbejde på lige fod med andre akademikere”. Det er dog samtidig et krav til arbejdsgiverne, at de skal afsætte ”tilstrækkelig tid til uddannelse og oplæring”.
Der er ingen aldersgrænser på introduktionsstillingerne, men Finansministeriet og AC pointerer, at det særligt er de arbejdsløse dimittender, som skal have en hjælpende hånd.
Det virker fornuftigt i en tid, hvor hver tredje af det seneste års Djøf-dimittender er uden arbejde, siger Mads Peter Klindt. Han er adjunkt og forskningsleder ved Center for Arbejdsmarkedsstudier på Aalborg Universitet.
”Vi har en ekstremt høj dimittendledighed, og her forsøger man at give nogle af de mennesker en ny mulighed. De nyuddannede er ramt hårdt af konjunkturerne, og langtidsledigheden giver dem et negativt stempel, som ikke er selvforskyldt. Derfor giver det her tiltag umiddelbart mening – ikke mindst når alternativet er job med løntilskud,” siger Mads Peter Klindt.
Mens man er i løntilskudsjob, bruger man af sin dagpengeperiode. Introduktionsstillingerne er der derimod ikke offentlige støttekroner i, og derfor vil man efter et års ansættelse have genoptjent sin dagpengeret.
Aftalen om introduktionsstillinger genopliver en allerede eksisterende aftale om en statslig AC-praktikantordning, som i store træk har samme indhold.
”Som jeg ser det, er det her en håndsrækning til dimittenderne. Man giver ordningen noget nyt liv og et navn, der får det til at lyde mere som regulære stillinger,” siger lektor og forskningsleder ved FAOS Mikkel Mailand.
Hidtil har AC-praktikantstillingerne også været forbeholdt langtidsledige. Samtidig har det været et krav, at praktikanterne ikke måtte anvendes som erstatning for arbejdskraft ansat på almindelige vilkår.
Den begrænsning vil Finansministeriet ophæve, fremgår det af aftalen.
”Det er interessant, at man fjerner den passus om, at det ikke må fortrænge andet arbejde. Den her type stillinger har fagbevægelsen traditionelt været loren ved, fordi der er en fare for, at det bliver starten på et sekundært arbejdsmarked. Men AC har åbenbart vurderet, at problemet med dimittendledigheden er så stort, at man må løbe risikoen for fortrængning af almindelige stillinger og for, at der kan opstå et løntryk,” siger Mikkel Mailand.
Introduktionsstillingerne er altså udtryk for et nybrud. Men om det kan tvinge dimittendledigheden nedad, er begge arbejdsmarkedsforskerne usikre på.
”Det kan meget vel være et incitament for nogle arbejdsgivere, at der er en besparelse på lønnen, men det er svært at sige, om det giver en effekt,” siger Mads Peter Klindt.
”Spørgsmålet er, hvordan og i hvilket omfang arbejdsgiverne kommer til at bruge ordningen. Meningen er ikke at fortrænge dem, der har været ledige i mindre end et år, fra at få stillinger – men om det er sådan, det går, må vi afvente og se,” siger Mikkel Mailand.
Formanden for Overenskomstforeningen i Djøf, Lars Qvistgaard, ser introduktionsstillingerne som en mulighed for at hjælpe nogle af de ledige, herunder ikke mindst dimittenderne.
”Det gør det muligt for dem at komme ind på en arbejdsplads, og det giver arbejdspladserne mulighed for at få en medarbejder ind og teste vedkommende af, samtidig med at de får nogle penge til kompetenceudvikling. Det burde være attraktivt for både arbejdsgiverne og de ledige dimittender.”
Lars Qvistgaard mener ikke, at introduktionsstillingerne vil presse lønniveauet.
”Der er nogle bindinger, der gør, at der ikke burde opstå løntryk. For det første skal man have været arbejdsløs i et år, og for det andet er der en tidsbegrænsning på, hvor længe man kan være i stillingen.”
Men er der ikke en risiko for, at introduktionsstillingerne kan fortrænge almindelige arbejdspladser?
”Det tror jeg ikke. Antagelsen er, at de, der kommer ind via en introduktionsstilling, er relativt uerfarne, og som arbejdsgiver skal man vel have et mix af medarbejdere, hvor der både er erfarne og mindre erfarne. Så når der sker en jobomsætning eller der er mulige vikariater på arbejdspladsen, kan man tage nogle af dem her ind.”
Lars Qvistgaard håber, at der bliver en aftalt en tilsvarende ordning ved overenskomstforhandlingerne på det kommunale- og regionale område. Disse forhandlinger ventes at falde på plads i løbet af de næste to uger.
Herefter kommer overenskomstforligene til urafstemning blandt Djøf-medlemmerne i marts.
Hvad overenskomsten på det statslige område i øvrigt indeholder, giver Djøf et overblik over på sin blog.
Ledige stillinger