Antidjøferen

Skal man lave en ganske uvidenskabelig karakteristik af kunderne i Amager Centret, må det være, at de rullende hjælpemidler ser ud til at blive skubbet af unge folk. Kvinder med barnevogne synes yngre end landsgennemsnittet, og også de gående med en rollator ser yngre ud end en gængs rollatorbruger.

Den 31-årige analysechef i centrum-venstretænketanken Cevea, Jens Jonatan Steen, har valgt Amager Centret som træfpunkt.

Han er blevet bedt om at udpege et interviewsted, han betragter som repræsentant for overdreven djøfisering, og et sted, han ser som antidjøfiseret. Sidstnævnte er Amager Centret, og fra centerpubben Amagerhylden denne tirsdag eftermiddag sætter han ord på hvorfor:

”Jeg har valgt det her sted, fordi det er for alle mennesker, også dem uden en lang videregående uddannelse, dem der ikke spiser raw food og træner crossfit. Flertallet her har formodentlig en helt anden ide om det gode liv end den politisk korrekte,” siger han og nikker mod den røgfyldte udskænkning, hvor baren er fyldt godt op af mænd kiggende ligefrem for sig og med hånden om en flaske Hof i stilfærdig nydelse.

Stilfærdig, indtil en formentlig noget bedugget midaldrende kvinde baldrer ind i barens glasdør med panden først.

Overdanmark monopoliserer

Tænketanken Cevea blev stiftet i 2008 som kritisk medspil på centrum-venstrefløjen og som kritisk modspil til den borgerlige tænketank Cepos. Jens Jonatan Steen sidder på analyserne i tænketanken, og den er blevet citeret godt 300 gange i den danske presse på tre måneder. Bl.a. er artiklen ’Akademiske ledere skaber politikerlede’ blevet flittigt delt i medierne.

Som den citerede overskrift antyder, har Jens Jonatan Steen ikke kun klapsalver til overs for dette blads læsere, selvom han også selv står på medlemslisten.

”Djøfere er en afgørende brik i samfundsudviklingen i Danmark. Der er brug for dygtige djøfuddannede. Men jeg mener også, at djøferne i særklasse kommer til at tjene deres egne interesser gennem deres magt og indflydelse. Det er bestemt ikke den enkelte djøfer, jeg vil hænge ud eller kalde et skadeligt element. Det er det system, der ligger bagved. Det er djøfernes selvforståelse og filosofi, jeg finder farlig.”

Hvad er det for en filosofi?

”Det perspektiv, at der findes neutrale, objektive løsninger, som samfundet skal ledes ud fra. Hvis man tror på det, tror man også, at nogle altid har mere ret end andre. Det betyder, at Overdanmark definerer og monopoliserer det gode liv, hvor det bliver kriminelt at have en bestemt slags hunde. Og kvalitet i den offentlige sektor bliver bestemt af SOSU’ernes PDA’er. Alle de her valg træffes og forvaltes alt for ofte ud fra et snævert perspektiv, tæt op ad djøfernes eget verdensbillede. Det er ikke meningen med et repræsentativt demokrati. Vi opdager ikke de perspektiver og problemer, folk har i Amager Centret, for vi har ikke berøring med dem til daglig. De falder under vores radar.”

Jens Jonatan Steen taler i læserbrevslange citater uden tænkepauser eller leden efter ord, og man skal ofte afbryde for at få lirket spørgsmål ind i talestrømmen. Derfor er han også talsmand for tænketanken – én blandt efterhånden mange talsmænd fra landets tænketanke. De sidste fem år er en nævefuld nye danske tænketanke skudt op i det danske meningsdannerlandskab fx DEA ’Vi fremmer viden’, Kraka ’Velfærd gennem reformer’ og CONCITO ’Danmarks grønne tænketank.”

Hvad er den udvikling et udtryk for, og hvorfor skal en politisk afsender være sløret gennem ordet tænketank?

”Det handler ikke om at sløre de politiske budskaber. Det politiske liv er blevet professionaliseret, og den idepolitiske diskussion er forsvundet ud af det politiske system, det har udviklet sig til et strategisk gallashow, hvor enhver ny ide bliver udlagt som en konflikt i medierne. En ny ide er aldrig bare god, alting bliver vinklet til et opgør med partilinjen eller et opgør med vælgerne. Jeg tror, at vi som tænketanke får taletid i medierne, fordi der er et idepolitisk vakuum i Danmark.” 

Et rendyrket produkt af akademia

Jens Jonatan Steen voksede op som efternøler hos sine præsteforældre i den jyske landsby Sejling, nær Silkeborg. Han gik direkte fra 9. klasse i gymnasiet, trak et nummer til værnepligt, som han byttede til to år i militærpolitiet, herefter begyndte han fluks på universitetet og fik titlen cand.scient.adm. Han har været fuldmægtig i Kulturministeriet og i gang med at skrive en ph.d. på CBS.

Jens Jonatan Steen ryger ikke, han foretrækker kaffe fremfor øl på Amagerhylden, og i sin sparsomme fritid træner han cross-fit. Det er nærliggende at spørge, om han ikke selv er en skarpskåren skabelon for den elite, han kritiserer.

”Bestemt. Det er ikke, fordi at jeg connector på nogen som helst måde med Amager Centret, det indrømmer jeg ærligt og redeligt. Jeg er selv så rendyrket et produkt af djøfiseringen og akademia, som man overhovedet kan være. Men jeg er også opmærksom på mine begrænsninger – bl.a. at jeg har meget lidt omgang med 90 procent af den danske befolkning og har meget omgang med de 6,8 procent af befolkningen med akademisk baggrund. Og det er min væsentligste pointe; At djøferne skal erkende deres begrænsninger. Der er utrolig mange ting, som vi ikke er de bedste til. Vi djøfere er nok den gruppe i det danske samfund, som er dårligst til at erkende vores egen utilstrækkeligheder. Det kommer til udtryk, hver gang vi bekræfter, at vi ikke forstår det store flertal af befolkningen.”

Bør du ikke også selv opsøge mennesker uden for dit eget segment?

”Jo, det kan man sige. Men det bliver hurtigt så påtaget og patetisk at sige, at man arbejdede et par måneder i hjemmeplejen eller gav den som vicevært en sommer for at være blandt dem. Så mener jeg faktisk, at det er vigtigere at indrømme sine begrænsninger.” 

Kommunisten

Sidst Jens Jonatan Steen for alvor løb rundt uden for elitens arena var i militærpolitiet gennem to år. Kammeraten og tidligere premierløjtnant Anders Gudnitz kan godt huske, at Jens Jonatan Steen skilte sig ud dengang. Hver morgen fik Jens Jonatan Steen leveret Dagbladet Information i sit dueslag. Han var den eneste avislæser på kasernen i Aalborg og blev kaldt kommunisten, fordi han bladrede i Information.

”Det blev han mobbet lidt med, både på venskabeligt plan og den lidt grovere ende. Men han gled af på det,” erindrer Anders Gudnitz.

Det var ganske tydeligt, at Jens Jonatan trak intellektuelle spor efter sig. På et tidspunkt skulle aspiranterne holde et oplæg for de andre ud fra et selvvalgt emne. De fleste stod med lidet begejstring og snakkede lidt om deres hobby. Men Jens Jonatan stillede sig op og berettede glødende og passioneret om ATTAC’s kamp for skatter på valutatransaktioner. Det gik hen over hovedet på de fleste.

Det var ikke Jens Jonatans største force at parere ordrer, beretter Anders Gudnitz.

’Kommunisten’ så helst, at de blev begrundet og diskuteret for at finde ud af, om man kunne gøre tingene på en anden måde:

”Og det er ikke lige stedet for diskussion. Jeg tror, at flertallet af instruktørerne så ham som lidt vanskelig mere end et frisk pust, fordi han altid gerne ville udfordre sandhederne.”

Jens Jonatans chef og kollega i Cevea, Kristian Weise, kan sagtens genkende Jens Jonatans trang til at udfordre, han kalder ham ”den selvhadende djøfer” i en venlig tone, fordi det er et paradoks, at han selv er djøfer, men ihærdigt gør krav på at være antielitær i et elitært miljø.

”Det er et gennemgående træk ved Jens Jonatan, at alt kan diskuteres. Et nej er ikke bare et nej, man kan argumentere sig til et ja, og en diskussion er aldrig slut. Det betyder, at han får gennemført mange ting, hvor de fleste ville have givet op. Men det betyder også nogle gange, at han tager konflikter, som andre ikke ville tage.” 

Den værste arbejdsplads

Fra Amager Centret går turen over Knippelsbro til djøfvældet på Slotsholmen. Først forbi Christiansborg og så videre over til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Hvorfor er du ikke politiker, når du er officielt rodfæstet i Socialdemokraterne og gerne vil have politisk indflydelse? 

”Jeg ved ikke, om jeg overhovedet er egnet til Folketinget. Og for at være helt ærlig er jeg faktisk bange for, at jeg ikke ville være stærk nok til at stå imod det djøfiserede pres, der ligger på det etablerede politiske system. Hvis jeg kom på Christiansborg, ville jeg risikere at blive opslugt af systemtænkningen og ikke være i stand til at sige fra over for embedsapparatet.”

I 2008 var Jens Jonatan Steen ansat som fuldmægtig i Kulturministeriet – et sted, han betegner som den værste arbejdsplads, han nogensinde har været ansat på.

”På trods af gode kollegaer var det sådan et selvrefererende system. Der var ikke plads til nytænkning eller borgerinddragelse. Det var altid same procedure as last year. I stedet for at inddrage den brede befolknings synspunkter var apparatets svar på politikudvikling et tre dages seminar, og derefter kunne fem embedsmænd blive enige om, hvordan et nyt medieforlig skulle se ud. For mig at se var det en meget snæver forståelse af politik.” 

Det tungeste symbol

Vi er ankommet til Jens Jonatan Steens valg af en djøfiseret plads i København. På Holmens Kanal står ’Overformynderiet’ skrevet med meterstore monumentale versaler over indgangspartiet til Arbejdsmarkedsstyrelsen. Overformynderiet havde oprindeligt til opgave at bestyre umyndige og borteblevne personers formue, institutionen blev lukket ned i 1982. Jens Jonatan Steen mener, at titlen er Københavns tungeste og mest massive symbol på dét, han kalder djøfiseret overmagt.

Men siger stedet ikke mere om fortiden end nutiden, det er jo lukket ned nu?

”Jo, hvis vi havde fået mindre bureaukratisering af det danske samfund, ville det pege på fortiden. Men vi har tværtimod fået mere. Det er bare i andre former.”