30.1.2013
af
Tine Santesson
Mere end hver 10. djøfer er blevet mobbet det seneste år. En stigende tendens i modsætning til danskerne generelt. For Thomasine Hansen endte det med et farvel til arbejdspladsen.
Tabuet om mobning skal brydes gennem åben dialog mellem ledelse og medarbejdere.
Alle arbejdspladser bør have en politik og handlingsplan mod mobning – og den skal bruges i praksis.
Viden om mobning, stress og psykisk arbejdsmiljø bør indgå som obligatorisk element i lederuddannelser.
Afskedigelser som følge af sygefravær, der skyldes mobning, bør straffes økonomisk.
Det skal være lettere at få anerkendt mobberelaterede arbejdsskader, og der bør indføres delt bevisbyrde i mobbesager, så det ikke ensidigt påhviler mobbeofferet at dokumentere, at mobningen har fundet sted.
Aldrig har Thomasine Hansen grædt så meget. Om formiddagen sad hun i sofaen og bare græd og græd. Når sønnen kom hjem fra skole, forsøgte hun at holde sammen på sig selv. Men det var svært. Og så snart han var puttet, kom tårerne igen. Hun græd sig i søvn. Hun havde mareridt om natten og vågnede igen og græd.
Thomasine Hansen er én af de mange djøfere, der har følt sig udsat for mobning. Ifølge en ny undersøgelse, som Djøf har gennemført blandt næsten 1.700 erhvervsaktive djøfere, siger 11 procent, at de har været udsat for mobning på arbejdspladsen det seneste år. I 2010 var det otte procent.
Når djøferne bliver mobbet, har de markant højere sygefravær og har langt flere stresssymptomer end djøfere, der ikke bliver mobbet. Hos Thomasine Hansen endte det også med en sygemelding, selv om hun allerhelst bare gerne ville arbejde. Hun var glad for sit arbejde og for sine kolleger – hendes arbejde betød meget for hende. Men der kom kold luft mellem Thomasine Hansen og chefen og et par tillidsrepræsentantkolleger. Det hele var gået i hårdknude efter en sag med en sygemeldt kollega, som hun bakkede op. Hun følte sig frosset ude. De undgik hende, når de mødtes på gangen. Og talte de endelig sammen, var det i en helt anden tone end tidligere. Og selv om der var opbakning fra mange andre kolleger, tærede det på hende. Derfor fulgte hun lægens anbefaling og blev sygemeldt.
Det er ærgerligt, men ikke overraskende, at mobningen stadig florerer og endda i stigende grad blandt djøferne, mener Annie Høgh, forsker i rehabilitering af mobningsramte og forebyggelse af mobning, Københavns Universitet.
”Krisen skaber øget konkurrence og større pres på den enkelte. Og mange tør ikke få luft for deres frustrationer. Det danner grobund for fnidder, der godt kan ende med mobning,” siger Annie Høgh.
Blandt danskerne generelt set er tolv procent udsat for mobning, viser nye tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Det er faktisk lidt mindre end for to år siden. Men hvorfor oplever stadig flere djøfere så at blive mobbet, mens tendensen er faldende i øvrigt?
Lisbeth Kjersgård, arbejdsmiljøpolitisk chef i Djøf, mener forklaringen ligger i djøfernes egen selvopfattelse:
”Djøferne har en selvforståelse af at være veluddannede og ressourcestærke og en opfattelse af, at ’vi bliver da ikke mobbet’ – lige indtil, de bliver det. Og når djøferne bliver mobbet, er det typisk ikke i form af bemærkninger, der nedgør deres udseende eller deres vægt. Vores undersøgelse viser, at mobning af djøferne typisk optræder i form af, at de bliver beklikket på deres faglighed. De bliver ignoreret på møder, og de bliver holdt uden for indflydelse. Det rammer dybt ind i djøfernes selvforståelse, for de lægger rigtig stor identitet i deres faglighed,” siger Lisbeth Kjersgård.
Man kunne tro, at mobbetendensen var vendt – også for djøferne, siger hun. For der er generelt blevet mindre tabubelagt at tale om mobning. Der er kommet foreninger for voksne mobbeofre, der er kommet en mobbehotline, og flere steder er der indført mobbepolitikker på arbejdspladserne.
Men det stadig langt fra alle arbejdspladser, der har et ordenligt beredskab, understreger Lisbeth Kjersgård. Ifølge Djøfs undersøgelse mener over halvdelen af djøferne, at der er et utilstrækkeligt beredskab til at håndtere problemer med mobning på deres arbejdsplads. Og når det kommer til stykket, er der stadig meget tabu forbundet med det. Mere end fire ud af fem af de djøfere, der har været udsat for mobning, oplever, at det er tabubelagt at tale om det på deres arbejdsplads. Og langt flere medarbejdere end chefer oplever mobning som tabubelagt.
Hvis det er så tabubelagt, og hvis der ikke findes en mobbepolitik på arbejdspladsen, så kan det godt nok være en hård nød at knække for den enkelte, men også en dum og dyr omkostning for virksomheden, siger Annie Høgh.
”Det giver større sygefravær, større personaleomsætning og lavere produktion.”
Og det gælder i særdeleshed, hvis virksomheden ikke har en mobbepolitik. For hvem skal man for eksempel gå til, hvis det er ens leder, der mobber, hvilket gælder for cirka halvdelen af de djøfere, der oplever at blive mobbet?
”Hvis ikke man har en plan for, hvem man skal henvende sig til, kan det være meget svært at finde en udvej. Man kan selvfølgelig gå til fagforeningen, men så optrapper man samtidig nemt konflikten. Og så bliver den eneste udvej måske, at man bliver nødt til at sige sit job op, hvilket ikke er særligt rart i disse tider,” siger Annie Høgh.
For Thomasine Hansen var eneste udvej til sidst et nyt job. Hun var heldig, og det lykkedes hende hurtigt. I dag stortrives hun igen på sin nye arbejdsplads. Men det gør stadig ondt i selvværdet, når hun skal snakke om det, hun som kollega har været igennem.
“Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere andre personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som sårende eller nedværdigende.”
“De krænkende handlinger bliver dog først til mobning, når de personer, som de rettes mod, ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod dem.”
Kilde: Arbejdstilsynet
Uklar arbejdsorganisering, fraværende ledelse og destruktive magtkampe er blot nogle af de årsager, der kan give grobund for mobning på arbejdspladsen. I en åben kultur, hvor man fx kan tale om konflikter, kan man lettere undgå og stoppe mobning, hvis det opstår.
Mobning rammer ikke kun den mobbede. Hele arbejdspladsen kan fx opleve mere sygefravær og mindre effektivitet, hvis mobning finder sted. Også vidnerne til mobning kan berette om psykiske og fysiske følger af mobningen.
Kilde: Videncenter for Arbejdsmiljø
Ledige stillinger