Tre ud af fire medarbejdere mener, det er meget vigtigt, at deres arbejdsgiver hjælper dem med at håndtere stress, der skyldes for stor arbejdsbelastning. De tror bare ikke på, at arbejdsgiveren kan løfte opgaven.
Kun syv procent af medarbejderne tror rent faktisk på, at deres arbejdsgiver har kompetencerne til at håndtere stress på grund af for hård arbejdsbelastning.
Det viser en svensk undersøgelse, som Länsförsäkringar (et svensk bank-, pensions- og forsikringsselskab) har gennemført blandt 2.100 arbejdstagere og 2.100 arbejdsgivere.
Djøf har også for nylig gennemført en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø. Her svarer 54 procent, at deres leder 'i mindre grad' eller 'slet ikke' er tilstrækkelig klædt på til at håndtere det psykiske arbejdsmiljø. Kun 15 procent mener, at deres leder 'i høj grad' er klædt på til opgaven.
Også et dansk fænomen
Bjarne Toftegård, direktør hos Forebyg Stress, kan godt genkende billedet. Ligesom svenskerne har danskerne næppe heller den store tiltro til, at deres arbejdsgiver kan løse eventuelle stressproblemer. Og nok med rette desværre på en del arbejdspladser, mener han.
”Mange steder har de svært ved både at håndtere stress og forebygge stress. Ledere har jo typisk ikke lært, hvad de skal gøre, og hvordan de skal tackle det. Samtidig er mange – både offentlige og private – arbejdsgivere så pressede, at presset forplanter sig til medarbejderne,” siger Bjarne Toftegård.
Og det, der for alvor batter, er netop ellers forebyggelse, mener han. Men det ser sløjt ud. Ifølge Djøfs undersøgelse siger knap halvdelen, at der 'i mindre grad' eller 'slet ikke' bliver gjort tilskrækkeligt for at forebygge årsagerne til stress på deres arbejdsplads.
Der er dog stor forskel på den opfattelse hos henholdsvis menige medarbejdere og ledere. Lederne mener i langt højere grad, at der er et tilstrækkeligt stress-beredskab.
Små ting giver stort pres
Men hverken de menige medarbejdere eller Bjarne Toftegård kan altså genkende billedet med, at stress-beredskabet er i top. Og det er faktisk heller ikke så nemt at håndtere stress, siger han.
”I langt de fleste tilfælde er der ikke én alvorlig årsag til, at vi bukker under for stress. Det er typisk en masse småting til sammen, der får det hele til at blive for meget, og det komplicerer dét at håndtere stress. Dermed ikke sagt, at arbejdsgiveren ikke har pligt til at håndtere det.”
Det bliver næppe bedre
Bjarne Toftegård ser ikke særligt optimistisk på fremtiden, når det handler om at tage bedre hånd om stress og om det psykiske arbejdsmiljø i det hele taget. Hverken på den enkelte arbejdsplads eller i samfundet som helhed.
”Heldigvis er det psykiske arbejdsmiljø så småt begyndt at blive sidestillet med det fysiske arbejdsmiljø. Men vi lærer ikke noget om det i skolen, vi lærer ikke om det derhjemme, hvor vores forældre sjældent er gode forbilleder, og vi lærer ikke om det på de videregående uddannelser. Der er stort set ikke nogle samfundsmæssige oplysningskampagner om stress. Og selvom det er en rigtig dårlig forretning for arbejdspladserne, hvis medarbejderne går ned med stress, så er det som sagt de færreste, der kan håndtere det og ikke mindst forebygge stress,” siger Bjarne Toftegård.
Stress: Se djøfbladets tema om stress her