Mads på 18 måneder skal helst have sin aftensmad senest halv seks og i seng to timer senere.
Derfor går advokat Kristian Storgaard gerne fra jobbet i Kromann Reumert i Aarhus, så han er hjemme i Skanderborg ved fem-tiden eller allersenest halv seks. Til gengæld tager han to til fire gange om ugen et par timer ved pc’en, når Mads er faldet i søvn. Og også nogle gange om søndagen.
Det får hans familieliv til at hænge bedre sammen, og han synes, det er vigtigt, at arbejdspladserne sørger for noget it til hjemmeopkobling, der virker.
”Kristian beskriver fint kernen i det grænseløse arbejde,” siger seniorforsker på SFI, Helle Holt, som i en årrække har fulgt arbejdsmønstrene blandt danske videnmedarbejdere.
Djøferne kan nærmest ikke leve uden fleksibilitet. Men denne licence to work uanset hvor og hvornår får folk til at arbejde mere.
Tre ud af fire djøfere siger i en ny undersøgelse, at muligheden for at arbejde hjemme i en eller anden grad får dem til at arbejde flere timer, end de ellers ville gøre.
Det kan Camilla Rosengaard Villumsen, specialkonsulent i Naturstyrelsen, godt genkende.
”Man prøver at blive færdig på jobbet, men når det så ikke lykkes, er det enormt fristende at sige, at så logger jeg lige på et kvarter i aften.”
Men hjemme om aftenen ryger bagkanten med et kvarter sig let en tur. Man borer sig ned i sagen, måske ligger der nye e-mails om den.
”E-mails på smartphone er en historie for sig, som du kunne skrive en hel artikel om,” tilføjer hun.
Det er den anden side af medaljen, siger Helle Holt.
Friheden og fleksibiliteten fører ofte til flere timer. For i det grænseløse arbejde ligger der også et krav om øget kvalitet og selvledelse.
”Det er Camillas og Kristians eget ansvar, at dét, de leverer, er i høj kvalitet og til tiden. Hvor mange arbejdstimer de bruger på det, bliver deres eget problem.”
Diffuse kvalitetskrav er med til at få arbejdstimerne til at stige, fordi der så kun er dig selv til at sige stop, understreger Helle Holt.
”Det arbejde, du tager med hjem, bliver desuden ofte en slags skjult overarbejde. Man får ikke sagt til chef og kolleger, at man faktisk brugte for meget tid på opgaven – måske fordi man tror, man selv er for dårlig til at planlægge tiden, eller man bare ikke er hurtig nok.”
Det er en selvforstærkende cirkel.
”Det uformelle merarbejde er med til at øge kvalitetskravene. Og så er man utilsigtet med til at øge tidsforbruget på sin næste arbejdsopgave,” siger Helle Holt.
Kilde: Djøf-undersøgelse gennemført blandt 1.685 beskæftigede djøfere i september og oktober 2012.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER