Hver fjerde akademiker, der startede i nyt job i 2012, fik stillingen via bekendte. Netværksansættelser bliver mere og mere almindelige.
Venner, gamle studiekammerater, genboer og tidligere kolleger udgør i stigende grad akademikeres springbræt til nyt arbejde.
I 2012 havde 23 procent af de danskere med lang videregående uddannelse, der fik nyt job, fået stillingen via deres netværk. Det svarer til 36.000 ansættelser.
Til sammenligning var andelen i 2007 14 procent. Det viser beregninger, som Danmarks Statistik har foretaget for djoefbladet.dk.
Ser man på tværs af befolkningen, er det især de helt unge, der finder arbejde via deres bekendte. Men tallene fra Danmarks Statistik viser, at væksten i netværksansættelser også har været markant blandt de akademikere, der er midt i karrieren.
I 2007 var det blot 12 procent af de nyansatte akademikere i aldersgruppen 35-44, der havde anvendt netværket til at få nyt job. Fem år senere var samme andel vokset til 21 procent.
Netværksansættelser er klart mere udbredte blandt ufaglærte, hvor 43 procent af jobskiftene kunne tilskrives venner og bekendte. Branchemæssigt er det da også bygge- og anlægssektoren, der topper. Omvendt er det kun lidt over hver femte nyansættelse i den offentlige sektor, der skyldes netværk.
Det mønster harmonerer med en undersøgelse, som djoefbladet.dk skrev om i efteråret. Her havde konsulenthuset Ballisager spurgt knap 600 firmaer, hvordan de havde skaffet deres senest tilkomne medarbejder. Svarene viste, at det især blandt små private firmaer er mere normalt at rekruttere via netværk end gennem jobopslag.
I den forbindelse gav direktør Morten Ballisager tre råd til at få gavn af sit netværk:
Få uddybet de pointer i artiklen fra dengang: Sådan netværker du dig til de private job.
Ledige stillinger