Det kan begynde med et arrogant kropssprog fra topchefen. Armene over kors, rysten på hovedet og rullende øjne, der kigger op i loftet. Djøfere med ledertitel bliver også mobbet. Primært fra overordnede, men også fra både lederkolleger og underordnede. Ifølge en ny undersøgelse, som Djøf har gennemført blandt 1.700 medlemmer, både menige og ledere, har otte procent af lederne oplevet at blive mobbet i løbet af det seneste år. Blandt menige medarbejdere gælder det 13 procent.
Og det kan måske virke overraskende, at ledere også bliver mobbet, siger ledelseskonsulent Jacob Vase.
”Vi har en generel tese om, at jo højere uddannelse du har og jo højere i hierarkiet, du befinder dig, jo mindre bliver du mobbet.”
Men både Djøfs tal og hans egne erfaringer fortæller en anden historie. Jacob Vase har haft mange ledere på tomandshånd, og han er slet ikke så overrasket over tallene. For gennem sine mange coachingsamtaler med ledere har han hørt mange beretninger om chikane. Det er dog ikke det første, de buser ud med, siger han.
”Det er blevet meget mere stuerent at tale om mobning. Bare ikke når det er chefen, der bliver mobbet. Mange ledere lider af et John Wayne syndrom, og hvad sker der lige med ens selvbillede, hvis man som leder føler sig mobbet,” siger Jacob Vase.
Men det er både hans og Annie Høghs, forsker i rehabilitering af mobningsramte og forebyggelse af mobning, Københavns Universitet, opfattelse, at ingen er garanteret en mobbefri zone, uanset uddannelsesbaggrund og position. Mobningen har bare forskelligt udtryk alt efter, hvem prügelknaben er, siger Annie Høgh.
”Den, der mobber, er altid god til at finde de steder, hvor folk er mest sårbare.”
Og hos djøferne og lederne rammer det typisk ekstra hårdt, når de bliver ramt på deres faglighed, siger Annie Høgh.
Særligt mellemlederne er udsat for mobning, mener både Jacob Vase og Annie Høgh.
”De er jo ofte klemt som lus mellem to negle. Og i krisesituationer kan de autoritære ledelsesformer blive skærpet. Hvis det sker oppefra, kan det godt opleves som mobning. Det kan også være en gruppe underordnede, der rotter sig sammen om en leder, de ikke bryder sig om - måske netop fordi, lederen er budbringer af nogle mindre positive budskaber og en ændret ledelsesform,” siger Annie Høgh.
Jacob Vase kender godt til eksemplerne med en gruppe medarbejdere, der kører på chefen:
”Det sker typisk for nye ledere. Der opstår en form for gruppedynamik. Alt tilskrives den nye chef – døden skal jo have en årsag. Derfor er det vigtigt, at lederen erobrer retten til at være chef, for hvis det går skævt fra start, kan det blive meget svært,” siger Jacob Vase.
Og ofte sidder lederen alene med sine problemer, siger han. For som sagt kan dét at tale om mobning – særligt når det går ud over en selv som leder – være meget tabubelagt.
”Der er noget ensomt i ledelseshvervet. 95 procent af den slags problemer bliver kun vendt med manden eller konen derhjemme. Som leder ønsker du ikke at stå svagt hverken i forhold til dine underordnede eller dine overordnede, og i forhold til dine lederkolleger kommer der et konkurrenceelement ind,” siger Jacob Vase.
Men hvis man skal mobningen til livs, handler det i bund og grund om god ledelse, siger han – god ledelse fra top til bund.
Ledige stillinger