”Jeg gør meget ud af, at vi skal tale sammen og have fælles oplevelser. Jeg går op i, at vi skal forsøge at forstå hinanden, men også respektere forskellighederne. Jeg tænker også på min familie ved hjælp af de profiltype-værktøjer, jeg er certificeret i. Det gør det lettere at forstå andre, hvis man ved, hvor de kommer fra og kan forklare, hvorfor de reagerer, som de gør. Det kan være en meget god metareflektion i juledagene. Især når man når til 2. juledag.”