Borgmesteren og topdirektøren hænger på hinanden. Danser de godt sammen, er det godt for både kommunen og borgmesteren. Gør de ikke, er grøften dyb.
Politikeren og den offentlige topleder er velfærdssamfundets vigtigste makkerpar.
Det er parolen bag en ny publikation ’Den politiske tango’, hvor Væksthus for Ledelse har dybdeinterviewet otte politiker-topembedsmandsmakkerpar om, hvordan de danser sammen.
Makkerparrene er hhv. borgmester-kommunaldirektør og regionsrådsformand-regionsdirektør.
Kører tangoen, bliver politik effektivt omsat til praksis. Gør den ikke, er risikoen politisk og administrativ ineffektivitet. Plus at den ene, typisk topdirektøren, bliver danset i grøften.
Det skulle være så let: Direktøren er den daglige butiksleder, og den politiske ledelse lægger rammerne for butikken. Politik for sig og administration for sig.
Problemet er bare, at der ikke findes nogen facitliste for, hvornår noget er politisk, og hvornår noget er et anliggende for administration og direktion, som en politiker siger i publikationen.
I praksis er der nemlig en stor fælles midtbane, som både politikere og direktør har mulighed for at boltre sig på. Og hvor netop deres indbyrdes samspil og afleveringer er helt afgørende for, at kommunen og regionen når sine mål.
Politikere er fra Pluto og embedsværket fra en anden planet. Sådan kan begge parter godt tænke indimellem, for der kan være stor forskel på det fagligt korrekte og det politisk rigtige, skriver publikationen.
Direktørens opgave er at forstå begge dele og kunne bygge bro mellem de forskellige måder at tænke på.
Tæft skal der til.
’Der er mange ledere, som ellers normalt anses for utroligt dygtige, som ikke ejer for fem flade øre politisk tæft,’ siger en direktør, der også har lang erfaring som statslig topleder, og fortsætter:
’Det gælder især ledere, som kommer fra det private erhvervsliv, men de findes skam også i det offentlige. Ledere, som enten ikke forstår eller ikke kan acceptere de særlige arbejdsbetingelser, der ligger i politiske beslutningsprocesser. Der opfatter det som meningsløst at skulle bruge så meget tid på proces. De overlever ikke længe i et demokratisk ledet foretagende’.
Det er ikke nogen lille del af arbejdsdagen, som kommunal- og regionsdirektørerne bruger sammen med toppolitikeren. Flere af direktørerne anslår, at den løbende politiske sparring måske udgør omkring halvdelen af deres samlede arbejdstid.
Makkerparrene i pjecen er anonyme. Men det er jo ikke forbudt at gætte, og der er da visse hints et par steder.
De otte par er udvalgt efter – ikke at være de bedste, de typiske eller de særligt udfordrende par – men som nogle par, der er udpeget som velfungerende, fremgår det af publikationen.
’Den politiske tango. Udfordringer i samspillet mellem politisk og administrativ topleder’.
Væksthus for Ledelse (et samarbejde mellem kommunernes og regionernes arbejdsgivere og lønmodtagere, herunder Djøf), september 2012.
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER