Mogens Kristensen
12 år siden
Les Miserables
Fattig-Carina og Doven Robert har nu fået sin egen djøf udgave: Grådige Margrethe.
I nr. 14 af bladet optræder den arbejdsløse Margrethe under dæknavn - og jeg forstår godt hvorfor. Hvis jeg ville udtale: "Den smule penge jeg har, skal jeg nok få placeret rundt omkring, så jeg kan få kontanthjælp" så havde jeg også brug for et dæknavn.
Som uddannet cand.scient.pol og med arbejde som politisk rådgiver inden arbejdsløsheden som 30-32 årig så vil jeg skyde på, at Margrethe, efter at have opholdt sig 20 år i vores kollektivt finansierede uddannelsessystem, har arbejdet i den offentlige sektor i det meste af hendes arbejdsliv. Det vil sige, at gennem praktisk taget hele livet har Margrethe modtaget fællesskabets støtte, nærmest intravenøst, sprøjtet direkte ind på bankbogen.
Det kvitterer hun nu for, ved ikke at ville klare sig selv, så længe hun kan - men hun skal nok "sørge forat kunne få kontanthjælp". Sørgeligt, eller var jeg trænet i internetdebat og blog-skriveri ville jeg sige, at Margrethes holdning er til at brække sig over.
I øvrigt ønsker jeg hende held og lykke med at finde et, et eller andet - nej, et hvilket som helst job. Det er ærgerligt for Margrethe, at hun ikke kan bruge sin uddannelse i et job. Men ikke det mindste mere ærgerligt end lagerarbejderen, der ikke kan bruge sit truckcertifikat, eller indvandreren, der hakker sig gennem SOSU uddannelsen og heller ikke kan få job.
"Jeg føler mig ikke længere som djøfer" siger Margrethe. Det er en god start at indse, at stændersystemet er afskaffet, så pøj-pøj til Margrethe.
Også djøf skal være sit ansvar meget bevidst som politisk aktør i krisetider. Når det i artiklerne står, at mange djøfere bliver "dobbelt ramt" af arbejdsløshed, fordi vi ikke kan få kontanthjælp, så er det ikke noget problem.
Vi kan ikke få kontanthjælp, fordi vi har, eller så længe vi har, penge.
Det er et godt princip og hvis det virker som en indviklet sammenhæng, så kan vi med vores Djøf kvalifikationer jo bruge lidt tid på at regne den ud, men ikke på Margrethemåden.
Og det er ligegyldigt, om vi skal æde mursten eller bruge af pensionsopsparingen. Hvornår er det blevet en naturret at lige præcis djøfere mindst skal have fast ejendom gennem et trygt, ubrudt arbejdsliv og derefter 35 års betalt ferie, på den høje sats, så at sige?