Ledig og dømt ude af systemet

12-09-2012
3 min.

De fleste djøfere, der står til at miste dagpengeretten, er dobbeltramt. De kan ikke få kontanthjælp og dermed ryger i realiteten også mulighederne for efteruddannelse, løntilskudsjob og virksomhedspraktik.

Fakta

72 procent af læserne på djøfbladet.dk mener, at dagpengeperioden skal forlænges. Det viser en quickpoll, som blev afviklet i slutningen af august med 187 besvarelser.

Samtidig mener danskerne, at kravet om et års arbejde for at kunne genoptjene dagpengeretten er for stramt. Hver anden synes, at genoptjening skal være ”lettere” eller ”meget lettere”, viser en opinionsmåling foretaget af Megafon for Politiken og TV2.

Ikke alene ryger de ud af dagpengesystemet. Mange af dem kommer også til at ’æde’ mursten eller spise af den pensionsopsparing, der var tænkt til først at skulle komme til udbetaling om mange år. Og hvis de teoretisk set skulle få bevilget støtte til efteruddannelse, virksomhedspraktik eller offentligt løntilskudsjob, bliver det uden en krone på lommen.

Næsten 500 djøfere står til at ryge ud af dagpengesystemet inden for det kommende halve år. Og mange flere er i risikogruppen.

Mere end 70 procent af de djøfere, der ryger ud af dagpengesystemet, vil ikke være berettiget til at få kontanthjælp, lyder vurderingen fra Michael Jacobsen, politisk chef i Akademikernes A-kasse.

I princippet har de ret til tilbud fra jobcentrets side, selv om de ikke er berettiget til kontanthjælp. Men kun i princippet, siger Michael Jacobsen. For det første får de ingen uopfordret hjælp. De skal selv være opsøgende, og kommunen bevilger kun, hvis de mener, det vil forbedre deres beskæftigelsesmuligheder.

”Og det vil være meget urealistisk. Kommunen betaler i forvejen ingen kontanthjælp til dem, så de vil nok være mere tilbøjelige til at hjælpe dem videre, som får dagpenge eller kontanthjælp. For kommer de i job, så slipper kommunen for den udgift,” siger Michael Jacobsen. 

Ikke kunder i butikken længere

Skulle det alligevel af en eller anden uransagelig grund lykkes den ledige uden kontakthjælp at komme i praktik eller få et løntilskudsjob, så bliver det uden en eneste krone på lommen – de kommer til at arbejde helt og aldeles gratis.

Når det gælder private løntilskudsjob, er det lidt anderledes. Her kan der godt være lidt penge at hente for den ledige, der ikke får dagpenge eller kontanthjælp. Men igen skal kommunen sige ja til, at den ledige kan starte i løntilskudsjobbet. Og vil de det? Der er tvivlsomt, siger Michael Jacobsen, for så skal kommunen give virksomheden et tilskud til lønnen.



”Lad os være helt ærlige, det er som sagt nok ikke den målgruppe, som kommunerne vil prioritere højest. Muligheden er derfor mere af teoretisk karakter end en reel mulighed. Langt de fleste vil desværre opleve, at de ganske enkelt føler sig dømt ude. De er ikke længere ’kunder i butikken’ – de er dobbeltramt. Ingen penge og ingen indsats,” siger Michael Jacobsen. 

Bange for fordomme

Mentalt er mange af de ledige, der står på vippen til at ryge ud af dagpengesystemet, også hårdt ramt. Og spørgsmålet er, hvor mange af dem der har resurserne til at gå ned og slå i bordet hos kommunen. Djøf har ringet rundt til 29 medlemmer, der står over for at miste dagpengeretten ved året udgang. En del af dem bliver nødt til at sælge deres bolig. Alle har et eller flere symptomer på depression, og som én siger: ’På de gode dage får jeg lavet en kop kaffe og sat mig ud i haven’. Mange taler om ikke at være ’god nok’, og at de har svært ved at være åbne om deres situation.

De fleste har ikke lyst til at fortælle om deres situation til djøfbladet. De ’orker’ ikke, og det er ’pinligt’, lyder det blandt andet. I to artikler (Jeg føler mig ikke som djøfer længere - Mon jeg overhovedet kan få job i Netto) har to djøfere alligevel valgt at stille op – dog under den betingelse, at det skulle være anonymt. De er ganske enkelt bange for fordomme. De vil ikke dømmes ude. De vil bare gerne have et job – og så er det næsten ligegyldigt, hvad det er for et job.

2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Ole Dalsgaard-Jensen

14.09.2012 kl. 12.33

"spise af deres pensionsopsparing" ?
Hvordan skulle det lige kunne lade sig gøre ? De fleste djøf'ere er jo omfattet af en overenskomstmæssig pensionsordning og den kan man ikke hæve i utide eller stille som sikkerhed for lån i banken.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mogens Kristensen

17.09.2012 kl. 17.37

Les Miserables

Fattig-Carina og Doven Robert har nu fået sin egen djøf udgave: Grådige Margrethe.

I nr. 14 af bladet optræder den arbejdsløse Margrethe under dæknavn - og jeg forstår godt hvorfor. Hvis jeg ville udtale: "Den smule penge jeg har, skal jeg nok få placeret rundt omkring, så jeg kan få kontanthjælp" så havde jeg også brug for et dæknavn.

Som uddannet cand.scient.pol og med arbejde som politisk rådgiver inden arbejdsløsheden som 30-32 årig så vil jeg skyde på, at Margrethe, efter at have opholdt sig 20 år i vores kollektivt finansierede uddannelsessystem, har arbejdet i den offentlige sektor i det meste af hendes arbejdsliv. Det vil sige, at gennem praktisk taget hele livet har Margrethe modtaget fællesskabets støtte, nærmest intravenøst, sprøjtet direkte ind på bankbogen.

Det kvitterer hun nu for, ved ikke at ville klare sig selv, så længe hun kan - men hun skal nok "sørge forat kunne få kontanthjælp". Sørgeligt, eller var jeg trænet i internetdebat og blog-skriveri ville jeg sige, at Margrethes holdning er til at brække sig over.

I øvrigt ønsker jeg hende held og lykke med at finde et, et eller andet - nej, et hvilket som helst job. Det er ærgerligt for Margrethe, at hun ikke kan bruge sin uddannelse i et job. Men ikke det mindste mere ærgerligt end lagerarbejderen, der ikke kan bruge sit truckcertifikat, eller indvandreren, der hakker sig gennem SOSU uddannelsen og heller ikke kan få job.

"Jeg føler mig ikke længere som djøfer" siger Margrethe. Det er en god start at indse, at stændersystemet er afskaffet, så pøj-pøj til Margrethe.

Også djøf skal være sit ansvar meget bevidst som politisk aktør i krisetider. Når det i artiklerne står, at mange djøfere bliver "dobbelt ramt" af arbejdsløshed, fordi vi ikke kan få kontanthjælp, så er det ikke noget problem.

Vi kan ikke få kontanthjælp, fordi vi har, eller så længe vi har, penge.

Det er et godt princip og hvis det virker som en indviklet sammenhæng, så kan vi med vores Djøf kvalifikationer jo bruge lidt tid på at regne den ud, men ikke på Margrethemåden.

Og det er ligegyldigt, om vi skal æde mursten eller bruge af pensionsopsparingen. Hvornår er det blevet en naturret at lige præcis djøfere mindst skal have fast ejendom gennem et trygt, ubrudt arbejdsliv og derefter 35 års betalt ferie, på den høje sats, så at sige?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.