Jeg føler mig ikke som djøfer længere

Hun optræder under andet navn, da hun ønsker at være anonym – for som hun siger:

”Nogle synes, man er dum og doven, når man ikke kan finde sig et arbejde. Og min psyke er noget prøvet efter tyve måneder, så jeg har ikke lyst til at stå frem. I starten var jeg ukuelig og fuld af optimisme, nu tænker jeg ikke engang på mig selv som djøfer længere!”

Familiefester og andre sociale sammenkomster takker hun ofte nej til.

”Jeg vil ikke udsætte mig selv for det nederlag – for når jeg fortæller, at jeg ikke har et job, så er der ligesom ikke mere at snakke om.”

Og når dagpengene ryger, er der meget andet, der også ryger.  Margrethe Frederiksen har allerede lagt en plan.

”Der er jo ikke nogen grund til at være medlem af en A-kasse, når jeg alligevel ikke kan få dagpenge, og fagforeningskontingent har jeg heller ikke råd til. Min lejlighed er for dyr, så jeg må finde mig et nyt sted at bo – det kan jeg bare slet ikke overskue lige nu.” 

Politikerlede

Margrethe Frederiksen regner med at få kontanthjælp, selv om hun faktisk nok ikke vil være berettiget til det.

”Jeg har fået politikerlede, så jeg er snart ligeglad. Den smule penge jeg har, skal jeg nok få placeret rundt omkring, så jeg kan få kontanthjælp.”

Margrethe Frederiksen har søgt godt 300 job, som hun meget gerne ville have. Og så har hun, som hun siger, søgt knap hundrede ’Claus Hjort’-job, som hun ikke var kvalificeret til. Hun har også været fem måneder i et offentligt løntilskudsjob – det gav heller ikke noget. Hun håber selvfølgelig stadig på, at hun finder et job inden, det går så galt, at hun ryger ud af dagpengesystemet, men hun har ikke længere nogen forventning om et djøf-job.