Regeringen: Psykisk arbejdsmiljø skal i fokus

14.8.2012

af

Arbejdstilsynet skal vægte psykisk arbejdsmiljø lige så højt som det fysiske. Akademikere bør dog omfattes bedre, mener Djøf. Radikal ordfører bakker op.

Stress, mobning og trusler er sværere at opdage end farlige maskiner eller dårligt afspærrede stilladser. Men selv om det psykiske arbejdsmiljø er mindre håndgribeligt, skal det nu ligestilles med det fysiske arbejdsmiljø – både i arbejdsmiljølovgivningen og i Arbejdstilsynets arbejde.

I et nyt lovforslag lægger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) op til, at de psykiske aspekter af arbejdsmiljøet fremover skal have en højere prioritering.

”Man skal ikke blive syg af at gå på arbejde i Danmark, så enkelt er det. Men vi må bare konstatere, at et moderne arbejdsmarked også giver mange psykiske belastninger, stressskader og nedslidning, og det er et voksende problem. Derfor er det på tide, at vi opruster indsatsen,” siger Mette Frederiksen til Politiken.

Konkret peger udspillet på, at arbejdsmiljøloven skal præciseres, så det står klart, at den dækker alle former for arbejdsmiljø. Samtidig bliver der årligt sat 15 mio. kr. af til en særlig indsats fra Arbejdstilsynet, som vil rette sig mod frontmedarbejdere i den offentlige sektor. Her nævner ministeriet selv hjemmeplejen, døgninstitutioner, psykiatrien, lærere, sygeplejersker, socialrådgivere samt medarbejdere i Kriminalforsorgen.

Udspil sender signal

Liv Starheim er organisationspsykolog og adjunkt på DTU, og hun har tidligere i år afsluttet en ph.d.-afhandling om regulering af det psykiske arbejdsmiljø.

Hun mener, at beskæftigelsesministerens udspil rummer flere fornuftige tiltag.

”At psykisk arbejdsmiljø bliver skrevet ind i arbejdsmiljøloven på lige fod med det fysiske arbejdsmiljø, sender et signal om, at det er et vigtigt emne. Samtidig retter tilsynsindsatsen sig mod et mindretal af arbejdspladser, hvor vi ved, at der igen og igen opstår alvorlige psykiske skader.”

For djøfere og andre akademikere bliver effekten af ændringerne i første omgang ikke så stor som for frontmedarbejderne i den offentlige sektor. Men på længere sigt kan de også komme de højtuddannede til gode, vurderer Liv Starheim.

”Nu bliver det gode psykiske arbejdsmiljø skrevet ind som en rettighed, og dermed bliver det slået fast, at det er en betydningsfuld del af alle danske arbejdstageres hverdag. Man kan håbe på, at der fremover bliver en skærpet opmærksomhed på vidensarbejde og det grænseløse arbejde, som mange akademikere oplever.”

Djøf: Halvfærdigt forslag

Lars Qvistgaard, formand for Overenskomstforeningen i Djøf, hilser det velkomment, at politikerne nu ligestiller det psykiske arbejdsmiljø med det fysiske. Men samtidig er han bekymret over, at den særlige tilsynsindsats er afgrænset til frontmedarbejdere.

”Det er al ære værd. Men man bliver nødt til også at anerkende, at en meget stor del af den stress, mobning og psykiske nedslidning, der finder sted, skyldes interne forhold og relationer på arbejdspladsen, og her kan man ikke afgrænse problemet til særlige brancher eller jobgrupper. Forslaget virker halvfærdigt”, siger Lars Qvistgaard.

Gennem de seneste år har Djøf oplevet en firedobling i antallet af henvendelser om stress og mobning, og inden for det seneste år har hver 10. djøfer været sygemeldt på grund af dårligt psykisk arbejdsmiljø.

”Dårlig ledelse, alt for højt arbejdspres og mobning finder sted på tværs af alle brancher og jobgrupper. Vi kan se, at det i meget høj grad rammer vores medlemmer. Men med det udspil, der nu kommer fra regeringen, vælger man desværre kun at målrette indsatsen mod de medarbejdergrupper, der rammes af eksterne belastninger fra klienter, patienter mv. Der er behov for at tage fat i både de eksterne og interne belastninger”, understreger Lars Qvistgaard.

Han tilføjer, at der er behov for at gøre psykisk arbejdsmiljø til et fast element i alle lederuddannelser – et forslag, som både SF og Radikale tidligere har bakket op om over for djøfbladet.dk.

Radikale: Flere bør omfattes

Og netop den radikale beskæftigelsesordfører, Nadeem Farooq, er på bølgelængde med Lars Qvistgaard.

”Jeg har længe kæmpet for at få ligestillet psykisk og fysisk arbejdsmiljø, så jeg er naturligvis meget glad for beskæftigelsesministerens udmelding. Men vi bør også se på, om ikke man kan styrke indsatsen bredere end blot de brancher, som bliver nævnt.”

Nadeem Farooq henviser ligesom Liv Starheim til, at mange akademikere oplever arbejdet som grænseløst, og at der er krav om, at ”man stort set er tilgængelig hele tiden”.

”Man kan ikke komme uden om, at akademikere i høj grad oplever et pres på det psykiske arbejdsmiljø, så vi bør overveje, hvordan også akademikerarbejdspladserne kan få gavn af denne ligestilling,” siger den radikale ordfører.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

David Svarrer
4 år siden
Hvad så hvis mange tusinde mennesker bliver syge, på grund af DJØF'ernes arbejde? DJØF'er har virkelig en meget god, økonomisk eller juridisk uddannelse. Men ligesom IT-folk ikke skal lede virksomheder, men koncentrere sig om deres IT, så skal DJØF'er heller ikke lede hverken hospitaler, sundhedssektor, personale eller andre ting, hvor de gør voldsom skade med deres - i øvrigt - sikkert sandfærdige tal i mange sammenhænge. Danmark er et skrækkeligt skoleeksempel på, at DJØF - på grund af deres store faglige viden - har gjort landet aldeles forfærdeligt at leve i. ALT er optimeret i en eller anden DJØF'isk optimerings-Gud's navn. ALT er effektiviseret. ALT er viklet ind i lovgivning så kompliceret, så den gamle regel om "Ukendskab til lov fritager ikke for straf" - nu må siges at burde blive omstødt - ved dom - af samme DJØF'er. Der kunne såmænd sagtens være flere love end en person kan sætte sig ind i, selv ved læsning fra morgen til aften, i et helt liv - og det kunne såmænd sagtens have fungeret endda. Men ligesom IT-folkene, der af en eller anden grund altid udvikler deres programmer til et niveau af inkompetence, ledere avancerer til deres eget niveau af inkompetence - så ødelægger DJØF'erne indenfor deres professionelle felt både økonomi og lovgivning ved at gøre alting så kompliceret, så de selv mister overblikket. Ligesom alle ulykker sker i køkkenet og resten af familien spiser dem - så sker disse ulykker i lovgivnings-og-cirkulære-køkkenet - og resten af befolkningen skal lide under det i årtier. Christian IV sagde at "Med lov skal land bygges". Det er faktisk meget sandt - men som Jared Diamond også så rigtigt påpeger - civilisationer ødelægger sig selv, de opbygger sig selv over århundreder - og udrydder derefter sig selv på ganske få årtier - nogle endda kun få år. Der påhviler DJØF's medlemmer et meget stort ansvar, som de sandsynligvis slet ikke er klar over - for de sidder i begravet i deres virtuelle papirdynger og kan i virkeligheden ikke finde ud eller ind. De holder sig selv beskæftigede hver dag fra morgen til aften med stort set revnende ligegyldige ting - for nøj hvor de ser travle ud - nøj hvor ansigtsfolderne ser alvorlige ud - bekymrede for de mennesker de regerer rundt med. Så tilbage til hvorfor jeg skriver: Det der ganske skrækkelige, samfundsødelæggende, selv-nedbrydende økonomiseri - juristeri - bringer stress - alvorlig stress - til langt størstedelen af alle medarbejdere i den offentlige sektor. Det reducerer mennesker til biologiske maskiner - måler og vejer og vurderer alting - det er som om de tror at med regler nok, eliminerer man alle fejl? Som om den nye verdens fremgangsmåder - Agil udvikling osv. - slet ikke har ramt DJØF's medlemmer? Som om de ikke har fulgt med - eller - VIL de ikke følge med? Ligesom Glasnost var nødvendigt for at nedbryde Sovjet-unionen - så har DJØF's medlemmer brug for en Glasnost. Handelsskolerne og Jura-uddannelserne har brug for at lære at mennesket altså kommer først - og har brug for at simplificere lovgivning - VOLDSOMT - for at civilisationen som vi kender den - ikke skal gå under - kvalt under lovbøger, økonomi-cirkulærer - vejledninger - regulativer - rapport-krav. BVADR.