Vibeke Sørensen
11 år siden
Jeg mener, at alle, der falder ud af dagpengesystemet, skal have tilbudt et arbejde af stat eller kommuner. Det skal være et arbejde, der passer til deres kvalifikationer/kompetencer og til overenskomstmæssig løn.
21.8.2012
af
Tine Santesson
Inden for det næste halve år står knap 500 djøfere til at miste retten til dagpenge, og mange flere er i farezonen. De fleste får ikke en krone derefter.
Næsten 500 djøfere står til at ryge ud af dagpengesystemet inden for det kommende halve år. Og mange flere er i risikogruppen. Det er konsekvensen af krisen og ikke mindst dagpengereformen, der har betydet en afkortet dagpengeperiode fra fire år til to år.
Mere end 70 procent af de djøfere, der ryger ud af dagpengesystemet, får derefter ikke en krone, vurderer Akademikernes A-kasse. For har man det mindste på kistebunden, en ægtefælle, der tjener omkring 25.000+ kroner om måneden, eller en ejerbolig med friværdi, så er der ikke noget at komme efter.
Djøf har ringet rundt til 29 medlemmer, der står overfor at miste dagpengeretten ved årets udgang. En del af dem bliver nødt til at sælge deres bolig, og én overvejer at blive skilt efter mange åres ægteskab, da det er den eneste måde familien kan beholde deres hus – og børnenes hjem på.
Djøfs formand Lisa Herold Ferbing, mener det vil klæde regeringen at lytte til de mange ledige, der står til af falde helt ud af dagpengesystemet fra nytår.
”Opstramningen af dagpengereglerne skete ved indledningen af en historisk lavkonjunktur. Det var udtryk for dårlig timing, og regeringen bør ved forhandlingerne om finansloven finde en løsning, så ledige ikke bliver tvunget fra hus og hjem. Det kan være en midlertidig forlængelse af dagpengeretten og en lempelse af reglerne for, hvor meget man skal arbejde for igen at kunne få dagpenge,” siger Lisa Herold Ferbing.
Hvad synes du – skal dagpengeretten forlænges? Skriv dit svar i ’quickpollen’ i højre spalte!
Ledige stillinger