Jobagent for prostituerede

Klokken er hen ad de små timer om natten, og Jakob Rønberg er som 18-årig på sin første forretningsrejse i Nürnberg med nogle kolleger. Stemningen er højspændt, og kollegerne laver sjov med ham og får ham til at bestille en drink på en bar, som inkluderer et besøg fra en lidt for sød og kærlig kvinde, der er mindst dobbelt så gammel som han selv. Hun har de største bryster hans hidtil uerfarne øjne har set. Der går lidt tid, før det går op for ham, at hans ældre kolleger holder sig i baggrunden og afventer hans reaktion på, hvor han er havnet. Aftenen får den unge handelsstudent til at føle sig fremmed i en fræk og uhyggelig verden.

Uden at vide det er grundstenen lagt for hans senere engagement til at hjælpe kvinder ud af prostitution. 

Intellektuelt mindreværdskompleks

Tilbage i København forfølger han ambitionen om at blive handelsstudent – for handelsstudent er det fineste, han kan blive, når han skal fortsætte i sin fars fodspor og henrykke børn ved at sælge plastikpistoler, barbiedukker og knaldperler i faderens legetøjsbutikker.

Men familiens økonomiske nedtur er allerede begyndt med en stor lagerbrand i 70´erne, og 80’ernes kartoffelkur og høje renter får en dag den unge legetøjshandlers materielle verden til at bryde sammen. Fra at skulle overtage sin fars forretninger i København og Hellerup, sidder han i stedet som 21-årig og forhandler med advokater om, hvordan faderens konkursbo skal behandles.

Han føler ikke længere, at det er nok at have et handelstalent og en handelsstudentereksamen i bagagen. I stedet sætter han sig for at se, lytte og lære. Med engagement, flid og ambitioner kaster han sig i de næste ni år ud i at læse om aftenen for at rette op på sit intellektuelle mindreværdskompleks.

Et par merkonomuddannelser ryger i kufferten, derefter en HD og en MBA fra Frankrig, alt imens han får familie og arbejder som forretningsmand, hvor hans kerneværdier er penge, profit og konkurrence.

Lap dance og sex i stimer

Tiden går, og han lever sit almindelige og trygge hverdagsliv, sådan som han kendte det fra sin barndom på Danmarks dyreste vej i Hellerup. Trygt og godt og meget privilegeret.

Men en dag begynder det at rumle i hans hoved om, hvad han egentlig har opnået her i livet. Med 40-års fødselsdagen og forliste parforhold bag sig spørger han sig selv, hvad han kan vise frem, når han engang forlader denne verden? Bortset fra en solid karriere, hvor han har tjent rigtig mange penge – til andre.

Billedet af kvinderne, der hang ud af vinduerne på de første forretningsrejser for snart mange år siden, dukker igen og igen op, ligesom tilbuddet om et ”private chamber” under en Münchenfest engang i 00’erne med lap dance og sex i stimer. Alt sammen i selskab med andre forretningsfolk, der måske har lettere til at takke ja til lettilgængelige kvindekroppe, end han selv har. Ikke, at han ikke har følt sig fristet, men betalt for en kvinde har han aldrig.  

Vendepunktet i Las Vegas

”Hvorfor er der ingen, der hjælper de her kvinder,” spørger han sig selv i 2007 på endnu en forretningsrejse i Las Vegas, hvor han på The Strip får stukket et ”visitkort” i hånden med et billede af en inviterende babe til $39 og et telefonnummer. Spørgsmålene vælter rundt i hovedet på ham, og han beslutter sig for selv at gøre noget for de kvinder, han er overbevist om, har et langt større potentiale end at sælge deres krop til glæde for grådige bagmænd.

”Jeg havde bare fået nok af at se kvinder gå på gaden som sexslaver, så jeg går i gang med at læse alt, hvad jeg kan komme i nærheden af om trafficking,” siger Jakob Rønberg.

Han føler, at hans verden er blevet for tom og profitorienteret, og har brug for et nyt indhold. Han kontakter derfor sit netværk for at finde ud af, hvordan han bedst kan gøre en forskel for handlede og prostituerede kvinder, og hvordan han kan bidrage med sin faglige viden om at matche mennesker og job. Han bruger al sin fritid på at undersøge, hvordan han konkret kommer videre med at hjælpe prostituerede kvinder væk fra gaden og over i job, hvor deres krop ikke længere er til salg.

”Folk tror, jeg er en gammel gris, der bare vil i kontakt med ”lette” kvinder. Men jeg vil vise dem, at de kan få et andet liv, hvis de bliver opmærksomme på, hvilke kompetencer de har, og hvad de er gode til,” fortæller Jakob Rønberg, der også har et certifikat i coaching management med sig.

Tanken om at bruge kræfter på frivilligt arbejde er ikke helt fremmed. For nok er han født med en sølvske i munden, men han husker tydeligt, hvordan hans far også brugte massevis af frivillige kræfter tilbage i 70’erne på sydkoreanske børn. Værdier, som nu trænger sig på hos ham, næsten tyve år efter han mistede sin far.

Sværeste jobsamtale som frivillig

Den ihærdige indsats bærer frugt, da han i 2007 kommer i kontakt med det daværende Reden Stop Kvindehandel i København (i dag Reden International), hvor det lykkes ham at overbevise den daværende leder Trine Lund-Jensen om, at han ikke bare er endnu en liderlig mand, der prøver at skaffe sig en nem adgang til de kvinder, der søger hjælp her.

”Jeg har skiftet karriere flere gange igennem mit 25-årige arbejdsliv og kommet videre, når jeg har ønsket det uden de store problemer. Men denne gang, hvor jeg skriver en ansøgning til Reden Stop Kvindehandel, og hvor jeg skal til samtale, er jeg SÅ nervøs. Og så er det endda som frivillig,” indrømmer han.

Næsten fem år efter jobsamtalen med Trine Lund-Jensen husker hun tydeligt det første møde hos Reden Stop Kvindehandel:

”Selvom det havde været en lang arbejdsdag, og vi først mødtes ved 20-tiden, var jeg også lidt spændt på at møde den mand, der dengang som chefindkøber i DSB stædigt insisterede på frivilligt at arbejde imod kvindehandel. Uden særlig meget smalltalk gik han på forretningsmandsmanér med det samme i gang med en lang svada om, hvad han kunne tilbyde som frivillig. Jeg sad fuldstændig måbende, da han trak logo, krus og t-shirts op og fremviste en A-3 kopi med forslag til en ny hjemmeside, hvor han også havde købt et domænenavn. Jeg tænkte: Ham her er velforberedt, og han fik jobbet samme aften,” fortæller Trine Lund-Jensen, der i dag er forstander for Frelsens Hærs krisecenter Svendebjerggård.

Som 42-årig bliver Jakob Rønberg officielt tilknyttet Reden Stop Kvindehandel, og sideløbende starter han sit koncept NEWLIVES, der skal hjælpe kvinder væk fra prostitution og over i job.

Han overtaler venner og bekendte til at hjælpe med at udarbejde foldere og plakater og får bygget Reden Internationals hjemmeside op med nyt navn og logo. Derudover sætter han alt i system, så det engang i fremtiden vil lykkes ham at brede sit koncept ud til andre lande, hvor behovet for at få kvinder ud af prostitution er mindst lige så stort som i København.

Udover sit fuldtidsjob bruger han i nogle år tre aftener hver uge på at coache og hjælpe med at skrive jobansøgninger og give de prostituerede danske og udenlandske kvinder et skub ud på det danske arbejdsmarked.

”Når jeg har fået nej efter nej, og jeg så spørger kvinderne, om de er gode til at forhandle, gode til at smalltalke, eller om de er menneskekendere eller taler sprog – så kommer der pludselig ikke nej, men ja på banen. Og så er vi i gang. Så begynder de at indse, at de faktisk kan noget, at de har nogle kompetencer. Og så går vi videre derfra. Det handler om at få kvinderne til at ændre deres mindset.”

En skæv type

”Du er da det største fjols, hvis du siger nej. Du kan da netop hjælpe kvinderne ved at lade dig indstille.”

Sådan sagde Mark Shedel til sin gamle ven i efteråret 2011, da Jakob Rønberg sagde nej til at blive indstillet til en ny humanitær pris, People4People-prisen. Han er så optaget af sit projekt, at han fuldstændig glemmer sit ønske om, at NEWLIVES skal brede sig til resten af verden, så endnu flere kvinder, end de 35 han allerede har hjulpet videre, kommer væk fra gaden:

”Pludselig slår det mig, at jeg har dummet mig, men jeg tænker hele tiden på, at det ikke er mig, det drejer sig om, men kvinderne, så jeg løfter telefonrøret dagen efter og siger, at jeg alligevel gerne vil indstilles til prisen.”

At det netop er med nøgleord som energi, dynamik og flid, der har fået andres øjne op for Jakob Rønbergs frivillige indsats, får smilet frem hos hans gamle klassekammerat Kis Kartholm, som overværede prisuddelingen:

”Ja, det er ikke ord, der umiddelbart falder mig ind, når jeg skal beskrive Jakob i folkeskolen, selvom han altid sad på 1. række. Snarere en lidt anderledes og skæv type,” lyder det fra hende, der har kendt ham siden 1. klasse.

Derfor bliver hun også rørt og overvældet, da prisen går netop til ham:

”Det gav mig en klump i halsen at se Jakob gå op og takke for prisen og slutte af med ordene: Glem hende ikke, når lyset er slukket. Det beviste, at selvom Jakob ikke fremstod som specielt energisk, dynamisk og flittig i skolen, så er virkeligheden en anden nu mere end 30 år efter,” fastslår Kis Kartholm.

At personen Jakob Rønberg er en anden end for 30 år siden, bekræfter nødhjælpskoordinator Thøger Secher, der har kendt Jakob, siden de startede i børnehave sammen:

”Jakob var altid socialt engageret, hvilket betød, at han holdt masser af fester. Han er den samme i dag, men nu har han et humanitært aspekt med i forretningslivet og er ikke materielt fikseret.”

Samme opfattelse deles af tidligere og nuværende kolleger, der betegner ham som en person, der får ting til at ske og ikke giver op. Sådan husker hans kollega i NEWLIVES, jobkonsulent i Københavns Kommune, Dagny Holm, også sit første møde med Jakob Rønberg i 2011:

”Der kom en lille mand ind i jakkesæt og hvid skjorte med en stor mappe for at præsentere sine produkter til, hvordan vi skulle arbejde med de prostituerede kvinders kompetencer. Fuldstændig som en ”hardcore businessman” og enormt professionelt. Det var meget modigt af ham at stille krav i en verden, hvor det er svært at måle på bløde værdier,” siger hun, der betegner Jakob Rønberg som atypisk, men med en enorm gennemslagskraft og engagement.

Netop engagementet fremhæver hans nuværende chef i Forsvarets Materieltjeneste, Henriette Lemvigh:

”Han holder fast i det, han mener – og gentager det gerne - også selvom man er blevet overbevist én gang. Han er ikke bare engageret, men dedikeret og altid med fokus på målet, også selvom der er 50 udfordringer på vejen.”

På vej efter 15 år

På det personlige plan mangler Jakob Rønberg dog stadig lidt kraft, før han kan indfri endnu en ambition, inden fyrrerne er forbi. Små ti år efter behovet meldte sig for at skifte et tomt forretningsliv ud med et indholdsrigt liv med frivilligt arbejde, skal han selv ændre sit mindset for at opfylde sin ambition om at være til stede i livet, om at være der for andre, om at få kernefamilien til at fungere og om at gøre noget godt for sig selv. Sammen med sine sønner, som næsten er fløjet fra reden, tager han sig nu tid til en årlig sommerferie.

”Da jeg var jobsøgende for nogle år siden, gik det op for mig, at jeg i ti år kun havde været ude at rejse én gang med mine drenge – resten havde været business-rejser. Måske er det 15 år for sent, at jeg finder frem til, at de rigtige værdier er oplevelser og nuet, men nu drejer det sig om at være her for drengene. Jeg er ikke rig, men jeg er lykkelig,” slår han fast og fortsætter:

”Jeg arbejder nu kun 37 timer om ugen, jeg er begyndt at løbetræne, og jeg håber på, jeg kan indfri min egen ambition om at være til stede i nuet. Det er hårdt, men nødvendigt.”

At kærligheden også er en del af hans nye ambition for fremtiden, afslører de adskillige sms’er, der løbende tikker ind fra den nye kæreste. Lidt undskyldende tømmer han flere glas rød sodavand efter lørdagens løbetræning og tørrer konstante svedperler af panden.

”Jeg er altså helt vild med hende, men jeg giver mig god tid,” lyder det, mens han tjekker sms-beskederne på sin tre år gamle Nokia.