Ferie får ikke bugt med arbejdsstressen

’En lang ferie venter forude – det skal nok hjælpe på stressen’. Sådan tænker mange. Men ferien fixer ikke alt. Det kan da godt være, at skuldrene langsomt falder ned, og søvnen bliver bedre, men så snart ferien nærmer sig sin afslutning eller allerede efter et par dage på jobbet, melder stress-symptomerne igen.

I juli måned i år har Djøfs rådgivning haft 53 samtaler, der drejer sig om stress og stresssygemeldinger. Sidste år var der under halvt så mange samtaler af den slags. Og alene i første halvdel i august i år har der været 44 henvendelser fra stressramte djøfere. 

Gik ned med et brag efter ferien

Bodil Gavnholt, chefkonsulent i Djøf, finder det påfaldende med så mange stress-samtaler i ferieperioden.

”Alt for mange djøfere er desværre stressede i for høj grad. Mange af dem regner med, at ferien nok skal fixe det, men symptomerne kommer igen som en boomerang.”

Hun fortæller om en djøfer, der under det første møde efter ferien ikke kunne deltage i en helt almindelig samtale og ikke kunne koncentrere sig. Det kulminerede med et angstanfald, og derefter var det direkte til lægen, som sagde sygemelding på grund af stress.

Kroppen glemmer aldrig

Jeanett Bonnichsen, psykolog og direktør i Center for Stress, kender også alt for godt til stressramte, der håber at kunne løse problemerne med en god lang ferie.

”Det kan godt være, vores hjerne glemmer, men kroppen husker, og den reagerer, som om arbejdspladsen er farlig. Og derfor kommer symptomerne tilbage, når ferien nærmer sig sin afslutning.”

Så der er ingen anden vej end at tage fat om problemerne – og helst før ferien, lyder det fra Jeanett Bonnichsen.

”Mange har ikke mulighed for at gøre deres job godt nok, fordi vilkårene ikke er til det. Og samtidig er der mange, der hænger i alt for længe af angst for at blive opfattet som besværlige og for at blive smidt ud. Men det kan på ingen måde betale sig for arbejdspladsen, at medarbejdere går ned på den her måde. Så selvfølgelig skal chefen involveres og informeres, men det bedste er at inddrage hele afdelingen, for den stressramte er desværre typisk symptombærer for flere,” siger Jeanett Bonnichsen. 

Nej, du er ikke skør

I Djøf lyder det samme råd – stressen skal italesættes, siger Bodil Gavnholt og understreger, at stress er et fælles problem.

”Stressramte djøfere ringer ind for at blive bekræftet i, at det har noget med jobbet at gøre og få afkræftet, at det er dem, der er skingrende skøre. Og de bliver helt lettede, når de hører, at mange andre har det ligesom dem, og at NEJ, de er ikke skøre – det er forholdene på jobbet, der er noget galt med.”