Susan Cain, som selv er introvert, sammenfatter forskning om psykologi og neurologi, laver research i marken og inddrager også sine egne erfaringer. Hun påpeger, at introverte sammenlignet med ekstroverte generelt er mere koncentrerede, reflekterede, kreative og samvittighedsfulde. De introverte har ikke samme trang til rigdom, berømmelse og status. De introverte har det fint med at være stille og alene, men de er ikke antisociale.