Dansk spåkone i London

31.8.2012

af

Anne Lise Kjær besluttede sig for aldrig mere at ligge søvnløs over ubetalte regninger. I dag holder den danske direktør for Kjaer Global, sit vokseværk i ave og nyder kun at gøre det, hun er bedst til. Nemlig kigge ind i fremtiden.

Djøf London

Djøf London er en netværkssammenslutning for djøfere i Storbritannien, der mødes på tværs af brancher,
organisationer og virksomheder for at skabe grobund for faglige og sociale relationer. Netværket holder jævnligt arrangementer, der fokuserer på fælles faglige interesser og aktuelle temaer.

Da jeg i 2006 sad for anden gang i firmaets historie og var bange for, om jeg kunne betale næste termin, besluttede jeg én gang for alle, at jeg ikke ville leve med den usikkerhed mere. Mit firma og min private levefod var skruet alt for højt op, og jeg gik kun på arbejde for at tjene penge til at betale regningerne,” fortæller Anne Lise Kjær fra podiet, mens eftermiddagssolens stråler reflekteres i Themsen og ind i lokalet.

Vi er til ´Djøf London´ netværksarrangement, som denne gang foregår hos London & Partners på Themsens sydside med kig til London Tower, det finansielle centrum i London City og den britiske hovedstads pulserende liv omkring flodbredden. Dagens oplægsholder er den danske fremtidsforsker Anne Lise Kjær, som skal fortælle om sin karrieres rejse fra ung modedesigner på den jyske hede til internationalt anerkendt trendspotter og direktør for Kjaer Global med base i London.  

Danskere skyder genvej til beslutningerne

Og Anne Lise Kjær er ikke i tvivl. Når hun i dag gør status og kigger tilbage på de sidste 25 års karriere i udlandet, har hendes danske ophav ubetinget været en fordel.

”Vi danskere har noget i vores kultur, som gør, at vi er hurtige til at falde til i andre lande. Vi er mere pragmatiske og effektive end mange andre, men til gengæld mindre autoritetstro og hierarkiske. Vi er derfor ikke bange for at banke på chefens dør og skyde genvej til dem, der tager beslutningerne. Derfor får danskere hurtigt tingene til at ske, og det er uden tvivl også en af forklaringerne på, at jeg har kunnet klare mig i en hård branche uden for de danske grænser,” fortæller Anne Lise Kjær til de omkring 15 djøfere, der er mødt op til arrangementet.

Født og opvokset på vestkysten var hun allerede som 15-årig fast besluttet på at blive designer. Gik den slagne vej via Herning Designskole og stod allerede som 21-årig med et diplom som færdiguddannet modedesigner. De første år løste hun freelanceopgaver i Danmark, men savnede mulighed for, blandt de danske kunder, at udleve den interesse for trends, som allerede dengang prægede hendes arbejde. 

”Det, der optog mig mest, var at opsnuse nye tendenser, hvilket slet ikke interesserede mine danske kunder. De ville bare have kopier af det, vi så i Paris og New York. Men jeg havde trods alt ikke læst i fire år for bare at kopiere fra andre.”

Derfor flyttede hun som 25-årig til Hamborg for at se om der var mere plads til selvstændig tænkning her, hvor hun de følgende år både designede tøj, sko, møbler og biler. Og det var sådan hun fandt ud af, at det var trends på det strategiske plan, hun brændte mest for.

”Jeg kunne gennem mit arbejde i mange forskellige brancher pludselig mærke, at det, der virkelig fascinerede mig, var, hvor nye trends udspringer. De opstår jo ikke ud af ingenting, men vokser ud af komplekse sammenhænge i samfundet. Den kompleksitet ville jeg dekode, og det lagde kimen til arbejdet med fremtidsforskning,” fortæller Anne Lise Kjær, som med den erkendelse flyttede videre til London for bedre her at kunne have fingrene på pulsen.   

Succesen kammede over

Som 29-årig udarbejdede den unge fremtidsforsker sin første trend-bog, som Nokia pludselig viste interesse for. Og da først en virksomhed af den kaliber var på kundelisten, begyndte ordrebogen hurtigt at vokse. Kunder som Sony, French Connection og Ikea begyndte også at banke på. Firmaet voksede, fik flere og flere ansatte, og omsætningen tog på få år en himmelflugt. Det fik medieinteressen, især i Danmark, til at vokse for den internationalt berømmede fremtidsforsker. Men på et tidspunkt begyndte succesen at kamme over.

”Der blev lavet en dansk dokumentarudsendelse, Min Vej til Succes, hvor jeg kørte rundt i London med soltaget nede og fortalte om alle de kendte kunder, jeg arbejdede for. Men det var slet ikke mig, og jeg følte mig totalt fremmed i det. Min økonomi var gearet alt for højt op med en kæmpe villa og en masse ansatte. Og indeni havde jeg svært ved at finde ro,” fortæller Anne Lise Kjær, som kæmpede for at hente opgaver hjem for at betale lønninger, den årlige husleje på omkring 1 million kroner og alle de andre faste udgifter til både privatskole og nanny, som måtte passe sønnen, fordi hun selv arbejdede i døgndrift.

”Det kom til et punkt, hvor jeg arbejdede fra 6 morgen til 23 aften og alligevel knap kunne klare mine udgifter. Og derfor besluttede jeg, at nu var det nok.”  

I dag siger jeg nej til opgaver

Så i 2006 solgte Anne Lise Kjær millionvillaen og fik skåret udgifterne kraftigt ned. Og da alt var betalt ud, var der lige nøjagtig nok på kontoen til at købe et mindre hus i High Gate i den nordlige del af London. Her huser hun i dag både sin familie og trendfirmaet Kjaer Global, der foruden hende selv i dag kun tæller en håndfuld freelancere.

”Man lærer jo af sine erfaringer, og jeg lærte, at fordi jeg er god til at få idéer, er jeg ikke nødvendigvis en god chef. I dag har jeg kun freelancere tilknyttet og har outsourcet administration, it og økonomi. Så alting kan køre i en mindre, men bæredygtig skala, hvilket betyder, at jeg kan være med på alle projekter, men også har råd til at sige nej til de opgaver, som ikke tiltaler mig,” siger Kjær.

Hun har lagt chefrollen fra sig og nyder at bruge tiden på selv at afdække forandringer i samfundet og omsætte dem til fremtidens forbrugerscenarier.  

Nye fremtids modeller

Til det læner hun sig op af en metode, som hun har udviklet igennem årene.

”Vi lever i en verden, som mest er optaget af den venstre hjernehalvdel, det faktuelle, og alle de ting, vi kan måle. Men fakta siger jo ikke så meget om fremtiden. Vi er nødt til også at bruge højre hjernehalvdel, intuitionen og de mere følelsesbaserede værdier for at forstå samfundets strømninger og det store billede. Til det har jeg udviklet en metode baseret på helhedstænkning,” siger hun og viser et slide af den såkaldte Multidimensionel Thinking Method, som er grundlæggende, hvis man vil kortlægge fremtiden.

”Den traditionelle model inden for fremtidsforskning bygger på en P-E-S-T-E-L analyse, baseret på Politics, Economy, Society, Technology og Law. Jeg har dog altid savnet en metode, som også afdækkede de kulturelle og værdibaserede strømninger i samfundet, og dem har jeg tilføjet i min egen model, som jeg bruger til at udvikle et Trend Atlas for firmaer,” siger Kjær og viser et slide med en visuel oversigt af forskellige kategorier for både fremtidens macro og micro trends. Kategorier, som hun løbende afdækker gennem analyse af samfundstendenser, baseret på forskningsartikler og rapporter, balanceret med hendes egen intuitive fornemmelse for fremtiden.

”Jeg bruger denne model til at hjælpe virksomheder med at sætte et blødere sprog på nye trends. Og skal jeg kigge tilbage, synes jeg, at mit arbejde med trends har været en fantastisk spændende rejse. For kulturen og forståelsen for nye strømninger har ændret sig. For ti år siden ville virksomheder kun have facts. I dag søger de det værdibaserede og visionære, hvilket jo netop er min styrke. Så det har kun gjort mit arbejde mere inspirerende,” slutter hun.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet