Halvdelen af de ledige føler sig stressede

Det viser en ny undersøgelse, som Djøf har foretaget blandt sine jobsøgende medlemmer. 614 har svaret på spørgeskemaet, og 55 procent svarer, at de i løbet af de seneste seks måneder har haft symptomer, som de selv mener skyldes stress.

Blandt de stressramte er der en overvægt af kvinder. 60 procent af dem svarer, at de har haft stress-symptomer, mens det gælder 48 procent af mændene.

Undersøgelsen viser, at de lediges symptomer især er træthed, søvnproblemer og mangel på engagement. Men også øget aggressivitet og nedprioritering af venner og familie er så udbredt blandt de arbejdsløse djøfere, at hver fjerde selv har oplevet det.

Mange årsager til stress

Helle Alsted er cand.pæd. i pædagogisk psykologi med speciale i stress og forfatter til bogen ”Ledig uden stress”. Hun forklarer, at grundene til ledighedsstress kan være meget forskellige.

”Der er både faktorer udefra og indefra. Og at det for nogle er en livskrise eller identitetskrise, er i sig selv stressende. De udefrakommende kan være de mange restriktive regler og krav, manglende indflydelse på éns egen situation og økonomi, et svært jobmarked, pres fra andre om at komme i arbejde, meningsløs aktivering og inkompetente rådgivere,” siger Helle Alsted.

Blandt de indefrakommende faktorer peger hun på mindreværdsfølelse og fornemmelsen af hverken at kunne bidrage med noget eller at kunne bruge sine ressourcer. Nogle lader også jobjagten fylde alle deres tanker og al deres tid.

Søger job døgnet rundt

De lediges problemer med at prioritere tiden kan konsulent Sisse Mosen fra Akademikernes A-kasse sagtens genkende. Hun oplever ofte, at de jobsøgende kommer til at presse sig selv ved konstant at være online.

”Folk vil gerne være oppe på beatet hele tiden. Derfor opretter de en masse jobagenter og melder sig til alt for mange nyhedsbreve, som så fylder indbakken og ikke er til at overskue.”

Både Helle Alsted og Sisse Mosen nævner uforudsigeligheden og de meget usikre fremtidsudsigter som en generel belastning.

”Mange føler sig helt afmægtige over ikke at vide, hvornår ledigheden slutter. I den første tid som arbejdsløs er det almindeligt at tænke, at det nok skal gå hurtigt med at få et job. Men hvis det ikke går sådan, begynder folk ofte at søge ufokuseret. I stedet for at lægge en plan søger de alt muligt, også selv om mange af stillingerne kun er i periferien i forhold til deres kompetencer. Og så ender dén ene ansøgning, som burde have fuld koncentration, med at blive lige så meget havregrød som de tre andre, hvor den ledige ikke passer særlig godt til jobbet,” siger Sisse Mosen.

Det er okay at have et liv

Også Djøfs rådgivningscenter har jævnligt kontakt med ledige medlemmer, der har symptomer på stress.

”Folk ringer ikke og siger, at de er stressede. Men når man snakker med dem om, hvad de gør for at få et job, og hvordan de skriver ansøgninger, kommer det frem, at de har det rigtig skidt og ikke ved, hvad de skal gøre,” siger konsulent Janni Vestergaard Jensen.

”Det er en svær situation at stå i, og når vi taler med folk, der lige er blevet ledige, forbereder vi dem på, at der kommer ups and downs. Og så prøver vi at give dem redskaber til at komme ud af den. Det handler især om at lave en strategi for, hvordan og hvornår man arbejder med at søge job – og om at holde fast i, at det er okay at have et almindeligt liv, selv om man er ledig. Ingen kan holde til at være på hele døgnet, uanset om man er i job eller ej.”

Desuden tilbyder Djøf de ledige medlemmer workshops om jobsøgning og hjælper med at starte netværksgrupper for ledige.

”Det giver mulighed for at tale med andre om, hvordan det påvirker én at være ledig, og finde inspiration til, hvad man kan gøre for at komme ud af arbejdsløsheden. Det kan give en form for fællesskab, så man ikke er alene,” siger Janni Vestergaard Jensen.

Behov for rådgivning og forebyggelse

De ledige djøferes stressniveau svarer til landsgennemsnittet for arbejdsløse, og de forskellige aktører i arbejdsløshedssystemet bør fokusere mere på problemet, mener Helle Alsted.

”Det er vigtigt, at ledige, der har stress-symptomer, får hjælp af uddannede stressrådgivere eller stresscoaches for at kunne få det godt igen. Hvis stressramte bliver behandlet af en, der ikke har megen viden om og erfaring med stresshåndtering, er der stor risiko for, at den stressede får det værre.”

Derfor bør a-kasser og jobcentre tilknytte stressrådgivere, også med henblik på at forebygge.

”Jo flere, der har viden om, at der er en risiko for ledighedsstress, jo flere kan sørge for, at de ikke bliver hårdt ramt,” siger Helle Alsted.

Sådan undgår du stress som ledig

djøfbladet.dk har spurgt Helle Alsted, hvad man selv kan gøre som arbejdsløs for at undvige stress-symptomerne, og hun udpeger to hovedpointer.

For det første skal man anse jobsøgning for at være et arbejde.

”Det betyder, at de ledige skal danne en struktur for, hvornår de søger arbejde, og hvilke opgaver der ligger i det. De skal huske at holde fri om aftenen og i weekenden samt at holde ferie. Og derudover skal de have en fritid, der både er social og indeholder spændende aktiviteter.”

Lige så vigtig er den anden pointe, nemlig at være god ved sig selv.