Der er intet forargeligt i, at ministerier bruger milliarder på konsulenter. De udvikler og fornyer det offentlige, siger formand for offentlige chefer.
For nylig kunne dagbladet Politiken påvise, at Moderniseringsstyrelsen ikke er i stand til at beregne, hvor mange penge ministerier og styrelser i alt bruger på konsulentfirmaer. Samtidig forklarede flere ministerier, at deres tal var behæftet med betydelig usikkerhed.
- Per Hansen, formand for Offentlige chefer i Djøf – kan du forstå, hvis nogle skattebetalere finder det bekymrende, at de statslige myndigheder og deres chefer ikke har mere styr på, hvor mange penge de bruger?
”Det er jeg også sikker på, at den enkelte chef har styr på. Men vi har forladt den tid, hvor vi samlet registrerer de forskellige statslige udgifter – det er jo bare endnu en bureaukratisering. Jeg mener ikke, at man kan bebrejde, at der ikke er et samlet overblik over netop denne her type udgift. Så skulle man også have et samlet overblik over, hvor meget vi bruger på service og aviser og alt muligt andet.”
Politikens afdækning af statens manglende overblik har fra flere sider udløst kritik af, at de statslige chefer henter private konsulenter ind i så stort et omfang. Ifølge Per Hansen er kritikken helt forfejlet.
”Jeg forstår ikke, at man bliver ved at problematisere, at staten bruger eksterne konsulenter. Vi skal tværtimod fremelske det.”
Den private konsulentbranche kan hjælpe med at bringe nye måder at tænke på ind i det offentlige, mener Per Hansen.
”Hvis man vil have den offentlige sektor til at udvikle sig – og det vil vi – så skal vi have meget mere samarbejde på tværs mellem det offentlige og det private. Nogle gange har man brug for input fra det private erhvervsliv og for at få nogle til at kigge ind udefra. Det er en af måderne at fremme, at den offentlige sektor kan udvikle og forny sig.”
- Hvorfor er det nødvendigt at hente eksterne konsulenter ind?
”Det kan være begrundet, ligesom det kan være begrundet at hente en ekstern elektriker ind til elektriske serviceydelser. Hvorfor skal det særligt begrundes, når der er tale om konsulenter? Den enkelte chef vurderer fra opgave til opgave, om den skal løses af egne medarbejdere, eller om der skal hentes hjælp udefra. Det kommer an på, hvordan man har sammensat sin medarbejderstyrke, og om det er hensigtsmæssigt at opbygge en ekspertise på et område i forhold til éns kerneydelse. Det er jo meget forskelligt, hvad vi snakker om, når vi snakker om eksterne konsulenter. Brug af Kammeradvokaten er jo også en ekstern konsulentydelse i en vis forstand. Der er vel ikke ingen, der kunne drømme om at mene, at vi skal ansætte advokater alle sammen for at undgå at bruge penge på Kammeradvokaten. Og it-udvikling og it-drift er jo f.eks. ikke en statslig styrelses kernevirksomhed.”
- Gennem de seneste fem år har det været en tilbagevendende historie, at staten bruger milliarder på konsulentydelser. Er eksterne konsulentydelser efterhånden blevet så fast et redskab i staten, at vi skal vænne os til, at konsulentudgifter på tre til fire milliarder er helt normale?
”Ja, der kunne da sagtens være mere. Hvis vi kigger på det samlede offentlige budget, er det jo ikke noget kæmpebeløb. Det er det, når man hører det isoleret set – men ja, det skulle helst være en naturlig ting i enhver offentlig leders disponering, at man også tænker på at trække privat viden ind. Og det koster selvfølgelig nogle penge på statsregnskabet.”
At behovet for konsulenthjælp er kommet for at blive, er dog ikke ensbetydende med, at staten skal hyre private firmaer helt ukritisk, pointerer Per Hansen.
”Det er klart, at det ikke skal gøres med hovedet under armen. Med vores stramme budgetter har vi ikke råd til at smide penge ud til konsulenthusene. Vi er meget optagede af, at vi får noget for pengene.”
Ledige stillinger
DJØF ARRANGEMENTER OG KURSER