Vi styres af vores mavefornemmelse

"Neuroledelse handler om at få ledere til at tænke over, hvordan de tænker," lyder den korte udgave fra organisationskonsulent Henrik Skovdal.

Evnen til at tænke rationelt er overvurderet

Vi er slet ikke så rationelle, som vi måske bilder os ind. Hverken som ledere eller som medarbejdere. Om vi kan lide det eller ej, er det i mange tilfælde vores følelser og mavefornemmelser, andres kropssprog, sprog og attituder, der styrer os.

"Menneskets unikke evne til at tænke abstrakt, logisk og visionært er hele grundlaget for, at vi er det mest dominerende væsen på kloden. Men landvindingerne inden for hjerneforskningen viser, at denne evne til at tænke logisk-rationelt er stærkt overvurderet. Vores bevidste, sunde fornuft er en meget begrænset ressource. Ufatteligt mange af vores valg er et resultat af irrationelle og ubevidste processer," slår Skovdal fast.

"Man kan sammenligne hjernens meget begrænsede rationalitet med en lille dreng, der rider på en elefant. Drengen selv har meget begrænsede kræfter at gøre godt med. Og han skal hele tiden være opmærksom på, hvad der sker i det store, kraftfulde og irrationelle dyr under ham, hvis han vil styre i den rigtige retning." 

Hjernen er ikke skabt til det moderne arbejdsliv

Jo bedre videnskaben lærer hjernen at kende, desto mere klart står det, at hjernen kommer til kort. Ikke mindst når den møder det moderne arbejdsliv.

"Den menneskelige hjerne er udviklet til at tilpasse sig og overleve et farefuldt liv på den afrikanske savanne. Den er skabt til konstant bevægelse og ikke til et stillesiddende liv i et monotont og ufarligt kontorlandskab. Den fungerer efter det helt grundlæggende princip at søge mod nydelse og flygte fra fare," forklarer Henrik Skovdal og fortsætter:

"Hardwaren og softwaren i hjernen er ikke blevet udskiftet siden tiden i Afrika. I det moderne arbejdsliv er det dog ikke slanger og løver, som udgør farerne, men derimod organisationsændringer, fyringsrunder, lønforhandlinger, konflikter og dårligt arbejdsklima. De konstante ændringer trækker store veksler på hjernen, der hele tiden forsøger at tilpasse sig."

Belønning fremmer kreativitet

De konstante ændringer kan gøre hjernens ejermand stresset. Og det forhindrer ham i at være den kreative og produktive medarbejder, som hans arbejdsgiver efterspørger.

"I tider med store omvæltninger ser hjernen farer alle vegne. Og opmærksomheden på faresignalerne overtrumfer altid fokus på nydelse i hjernen. Det æder alle ressourcerne op i vores ellers kreative og innovative hjerner. Og det forhindrer os i at tænke visionært," forklarer Henrik Skovdal.

Vil man – både som medarbejder og leder – hjælpe engagement og innovation på vej, skal man skabe et arbejdsmiljø, der appellerer til hjernens nydelses- og belønningscentre, opfordrer Skovdal, for i dag handler det nemlig ikke om fødeindtag og reproduktion, som dengang på savannen. Skal vi fintune vores hjernes evne til at præstere, skal guleroden være status, sikkerhed, autonomi, retfærdighed, anerkendelse og et trygt socialt tilhørsforhold. Fra vores ledere til os. Og fra os selv til vores kolleger.  

Følelserne skal med på råd

Samtidig skal vi acceptere, at hjernen ikke arbejder på egen hånd.

"Vi skal indse, at det er en illusion at ’lægge følelserne til side’ og ’finde fornuftige løsninger’, når vi skal træffe beslutninger," siger Skovdal og fortsætter:

"Følelserne er centrale i enhver beslutning. Når den professionelle tennisspiller leverer et fortryllende vinderslag på et splitsekund, så agerer han ubevidst ud fra emotionelle vanemønstre, der er indlejret i hjernen gennem tusindvis af timers træning. Han lader sig styre af sin mavefornemmelse og træffer den rigtige beslutning – uden at være bevidst om det."

Det betyder dog ikke, at vi bare kan tage hovedet under armen og kaste os i følelsernes vold.

"De emotionelle vanemønstre i hjernen kan også få os til at træffe uhensigtsmæssige beslutninger. De kan fx få børsmægleren til at købe aktier, som styrtdykker dagen efter, eller de kan få topchefen til at ansætte medarbejdere, der til forveksling ligner ham selv, men er dårligt rustet til den opgave, de skal udføre," pointerer Henrik Skovdal.  

Hjernen og mavefornemmelsen hånd i hånd

Nøglen til succes ligger ifølge Skovdal et sted på den gyldne middelvej – hvor både det rationelle og det emotionelle kommer på banen. Og hvor vi er bevidste om begge sider og om, hvordan vi træffer vores beslutninger.

"Generelt kan man sige, at en bedre forståelse af hjernen, og viden om, hvordan vi mennesker fungerer både kognitivt og følelsesmæssigt, vil hjælpe både medarbejdere, ledelse og hele organisationen i forhold til at træffe bedre beslutninger og løse problemer. Det vil gøre os bedre til at bevare overblikket under pres, til at samarbejde med andre og til at håndtere forandringer," slutter Henrik Skovdal. 

Henrik Skovdal er organisationskonsulent og foredragsholder og arbejder med bl.a. neuroledelse. Han er uddannet cand.mag. i samfundsfag og har en suppleringsuddannelse i medievidenskab.

Hvad siger hjerneforskeren?

• Mennesket er mere bagklogt end klogt. Vi er langt mindre herre over vores egne beslutninger, end vi bilder os ind. Ubevidste processer styrer langt overvejende vores handlinger, samtidig med at vi bilder os ind, at vi selv styrer tingene. Derfor er det afgørende, at vi bliver klogere på, hvad der gør noget ved os. Det er som en kusk og hans heste. Kusken tror, at han styrer hestene, men overser, at de har deres egen vilje, og at det for det meste er dem, der styrer kusken.
• Hjernens langsomme system kan analysere, skære ind til benet og finde detaljer og ikke mindst sikre styring og kontrol. Hjernens hurtige system inddrager konteksten og tænker i helheder – billeder, emotioner og fortællinger. Det er det hurtige system, der skaber ideerne. Og det er det, der skal mere i sving.
• I dansk ledelse er det hjernens langsomme system, der dominerer, men det mangler evnen til at inddrage konteksten.
• Tidligere har man ment, at de fleste opgaver kan løses ved at definere problemet, analysere det, anbefale en løsning og føre den ud i livet. Det er den normale, rationelle strategi, som giver mange møder, kaffe og kager. Den appellerer til idealet om det rationelle menneske, og den fungerer fint, så længe vi har al den viden, der skal til for at løse opgaven. Men når den relevante viden er ukendt og fremtiden usikker, så spiller denne strategi fallit.
• Det første trin til at blive klogere på, hvordan man selv træffer beslutninger, er lige modsat det, man har lært på de fleste uddannelser. I en verden med stigende kompleksitet og usikkerhed handler det ikke om strategisk planlægning, men om strategisk intuition.