Fordomme og barrierer spænder ben

Sådan lyder det fra Peter Due, administrerende direktør for den 17 mand store virksomhed Poda, der sælger og monterer hegn. 

Næsten halvdelen af de små og mellemstore virksomheder (smv’erne) – også Poda – er ellers positive over for at få en akademiker på lønningslisten. Det viser en undersøgelse, som Djøf og Håndværksrådet har gennemført. Københavns Kommune gennemførte sidste år en lignende undersøgelse, der tegner det samme billede.

Men, men. Selvom potentialet for en hoben nye arbejdspladser til akademikerne findes, så skal der altså overvindes nogle barrierer, før smv’erne tager det endelige skridt og ansætter en akademiker.

Ifølge undersøgelsen fra Københavns Kommune ser virksomhederne især tre barrierer i forhold til at få en eller flere akademikere på lønningslisten: Akademikerne er for dyre, de er for akademiske, og de søger for hurtigt videre. 

Goddag og farvel

Peter Due kan som sagt sagtens genkende den barriere, der handler om, at det ofte bliver et kort bekendtskab mellem hans virksomhed og djøferen. Han har tidligere ansat to djøfere, men de smuttede hurtigt igen, da de blev præsenteret for et mere spændende jobtilbud. ”Forståeligt nok, men ærgerligt,” siger Peter Due, for han har oplevet, at de tilførte ny og brugbar viden til virksomheden.

”Jeg tror bare ikke, vi vokser så hurtigt, at det er attraktivt for dem. Men de kan vise resultater, og så bliver de attraktive for andre virksomheder. Det har jeg fuld forståelse for, men det er der, skoen trykker for os,” siger Peter Due.

I Sønderjylland hos FLK Cabin, der producerer førerkabiner, har de også haft to akademikere ansat i en tidsbegrænset stilling. Den ene forlod dem efter tre uger, fordi han havde fået et fast job, og den anden passede bare ikke ind, siger administrerende direktør Tina Skov Andersen.

”Vi er så lille en virksomhed, at vi har brug for lidt af en blæksprutte, og det var han ikke minded på.” 

Hvad får jeg i løn?

Både hos Poda og FLK Cabin kan de også godt se, at lønnen kan være en barriere.

”I første omgang har vi oplevet, at de var villige til at gå ned i løn, i forhold til hvad de havde været vant til, bare for at kunne få et job. Men jeg har da også fornemmet på øvrige ansøgere, at de på sigt ikke ville være tilfredse med lønnen. Så jo, der er ingen tvivl om, at det er en faktor, der kan spille ind,” siger Tina Skov Andersen.

Hos Poda kan lønnen nok også spille ind – især når det handler om at fastholde akademikerne.

”Jeg kan ikke sige, om det har været en af grundene til, at vores djøfere sagde op. Umiddelbart kunne vi godt matche den løn, de forlangte, da de startede, men vi kunne til gengæld ikke matche den løn i de job, de søgte videre til,” siger Peter Due.

Hos arbejdsgiver- og brancheforeningen DS Håndværk & Industri medgiver kommunikationschef Kristine Lyngbo, at der nok stadig skal brydes barrierer ned, hvis potentialet for matchet mellem smv’erne og akademikerne skal udnyttes fuldt ud. Og ja, lønnen kan godt være en af dem.

”Lønniveauet er klart lavere i den del af erhvervslivet, end mange forventer. Traditionen i de små virksomheder er på godt og ondt, at folk er ansat i årevis, mens akademikerne oftere skifter og dermed tager nogle automatisk store lønhop,” siger Kristine Lyngbo.

Arbejdsgiverne må måske indstille sig på, at de skal betale lidt mere, end de plejer, når de ansætter folk, siger hun.

”Men hvis de skal være villige til det, så skal akademikeren også kunne gøre en forskel fra første dag,” understreger hun.

Og selvom akademikeren måske ikke bliver tilbudt en høj løn, så må han eller hun se det som et skridt på vejen i deres karriere, lyder hendes opfordring. 

Hvad kan de egentlig?

Lønnen er ikke den eneste hurdle for matchet mellem en djøfer og en mindre virksomhed.

”I mange ejerledede virksomheder har ledelsen ikke en akademisk uddannelse, og de ved simpelthen ikke, hvad en akademiker kan bidrage med. Virksomhederne befinder sig i en verden, hvor viden er noget meget konkret, mens mange samfundsvidenskabeligt uddannede har en meget abstrakt viden,” siger Kristine Lyngbo.

Og selvom mange djøfere og især nyuddannede nok er meget sultne lige nu og har mod på et job i en lille virksomhed, så kommer de nemt til at spænde ben for sig selv, mener hun.

”Min egen erfaring – fra en nylig jobsøgningsrunde her i huset og fra vores medlemsvirksomheder – er, at de nyuddannede ikke er ret gode til at konkretisere, hvad de kan, og hvor de kan gøre en forskel for lige præcis den virksomhed, de søger ind i. Og når de ikke kan det, så bliver der ikke noget match, for virksomhederne vil vide, hvad de får for, hvad der for dem er, en relativt høj månedsløn,” siger
Kristine Lyngbo.

Smv’erne vil gerne ansætte

Flere undersøgelser viser, at akademikere flytter noget og tjener langt mere end deres egen løn hjem, siger hun. Og mange smv’er ved det godt.

”Og min oplevelse er da også, at de bestemt ikke er afvisende. De ved godt, at der er noget, de ikke kan, og hvor de har brug for akademisk bistand til at bringe deres virksomhed videre. Alligevel er det en modig leder, der tør satse på det her. For det er ukendt land for dem – og det er det også for akademikeren,” siger Kristine Lyngbo.

Men viljen er der i højere grad end nogensinde, understreger hun.

Måske er løsningen i nogle tilfælde en kortere projektansættelse.

”Virksomhederne skal vænne sig til, at deres medarbejdere ikke behøver at blive, til gulduret falder, og akademikeren kan få noget meget konkret og begribeligt på cv’et,” siger Kristine Lyngbo.

Og hos Poda er det da også de baner, de tænker i. Peter Due vil nemlig ikke afvise, at han forsøger sig med en djøfer igen.

”Men så bliver det nok i en projektansættelse med målet om at løse en konkret opgave,” siger Peter Due.

Hos FLK Cabin er de i første omgang gået andre veje.