Lastvognsværkstedet er ikke en typisk Djøf-arbejdsplads, men Laila Pedersen føler, at hun er faldet godt til. Hun har blandt andet fået sig en kalender med afklædte mænd som modvægt til værkstedets pin-up kalendere. Værkstedshumoren sætter hun pris på. Når mekanikerne for eksempel sætter hende til at gøre rent på værkstedet, fordi hun er kvinde, svarer hun, at hun er for dyr til den slags opgaver. Det må lærlingene klare.