Efter sparerunderne: Hvad skal vi ikke lave?

Det viser en undersøgelse blandt Djøf-tillidsrepræsentanter, som har oplevet fyringer af djøf-kolleger inden for de sidste seks måneder.

Næsten syv ud af ti oplever, at ledelsen kun i mindre grad eller slet ikke har informeret om de fremtidige arbejdsopgaver og ledelsens prioritering på personalemøder, afdelingsmøder eller lignende efter sparerunden.

”Finansministeren har hele tiden meldt ud, at besparelserne skal handle om at skære uvæsentlig administration væk. Men det her ligner jo mere den gamle grønthøster,” siger Lars Qvistgaard, formand for Djøfs Overenskomstforening.

”Vores statsadministration skal være af høj kvalitet. Men alting bliver af ringere kvalitet, hvis man bare kører grønthøsteren hen over de samme opgaver.”

Direktør i statens personalekontor, Moderniseringsstyrelsen, Niels Gotfredsen, henviser over for djoefbladet.dk til, at det er de enkelte ministerområders ansvar at udmønte ’Effektiv Administration’.

Afviser dårlig håndtering

43 procent af tillidsrepræsentanterne har i mindre grad eller slet ikke oplevet, at samarbejdsudvalget har givet information og mulighed for drøftelse inden sparerunden.

”Det er imod reglerne, hvis man ikke bliver informeret. Det viser, at hele den her proces er blevet håndteret skidt fra arbejdsgivers side,” siger Lars Qvistgaard.

Niels Gotfredsen understreger, at han ikke kender Djøfs undersøgelse.

”Min oplevelse er, at ministerierne har håndteret denne vanskelige situation professionelt, og at det sker i overensstemmelse med de gensidige forpligtelser mellem medarbejdere og arbejdsgivere, der ligger i SU-aftalen,” siger han.

Det er selvfølgelig vigtigt i den forbindelse, at samarbejdet foregår i en konstruktiv ånd, understreger han.

”I Moderniseringsstyrelsen har vi selv haft en god proces med SU, hvilket også har været tilbagemeldingen fra tillidsrepræsentanterne.”

På en skala fra 1 til 10 giver 59 procent af tillidsrepræsentanterne mellem 1-5 for arbejdsgivernes samlede håndtering af sparerunden. 40 procent giver mellem 6-10.

Lars Qvistgaard mener, at det må gøre indtryk, at så mange ikke mener, at ledelserne har gjort det godt.

”Jeg opfordrer til, at arbejdsgiverne evaluerer processen med afskedigelsesrunderne.”

Djøf skal være mere synlig

Tillidsrepræsentanterne er også blevet bedt om at skrive deres mening om Djøfs indsats. Her klages der en del over Djøfs synlighed.

Fx: ’Et åbent brev til finansministeren er altså ikke meget værd! Få plantet historier i pressen og hjælp jeres medlemmer med at komme frem med deres historier. De ’kolde hænder’ i centraladministrationen har ikke mange venner – så deres fagforening burde stå i forreste række og tage slagene – også selvom den organiserer cheferne!’.

Det gør indtryk på Lars Qvistgaard. Men han forstår det ikke helt.

”Jeg har både været i de store dagblade og i radioavisen flere gange. Vi har også støttet de store ministerområder, fx Udenrigsministeriet, med selv at komme i pressen. Vi har været offensive. Vi har også fået krav igennem overfor Finansministeriet.”

Mange af tillidsrepræsentanterne forventer nye sparerunder i 2012 og 2013.

Fakta om undersøgelsen

Djøf-tillidsrepræsentanter i ministerierne, der for nylig har oplevet fyringsrunder på arbejdspladsen, tilkendegiver:

• 43 procent af tillidsrepræsentanterne har i mindre grad eller slet ikke oplevet, at samarbejdsudvalget har givet information og mulighed for drøftelse inden sparerunden. ’Mindre-grad’-andelen er dog størst, 33 procent.
• 43 procent oplever slet ikke, at samarbejdsudvalget før eller efter sparerundens gennemførelse, har givet information og mulighed for drøftelse af, hvilke opgaver der fremover falder bort. Kun 3 procent oplever det i høj grad.
• 49 procent har ikke fået planlagt eller gennemført en gennemgang af arbejdspladsens opgaver med henblik på prioritering og fokusering. 34 procent har enten fået planlagt eller gennemført en sådan gennemgang.
• 68 procent oplever i mindre grad eller slet ikke, at der på personalemøder, afdelingsmøder eller lignende fora er blevet givet information fra ledelsen omkring arbejdspladsens fremtidige arbejdsopgaver og ledelsens prioritering. 30 procent oplever at have fået det i nogen eller høj grad.

Kilde: