Djøf er ikke klar til at droppe to helligdage

14.5.2012

af

Foto Morten Holtum

Foto Morten Holtum

Det giver ingen mening at skære to helligdage nu, mener Djøfs formand. Dermed lægger hun afstand til regeringens forslag.

Forud for trepartsforhandlingerne lyder det nu, at regeringen ikke bare vil skære én, men to helligdage, så vi får to arbejdsdage mere om året.

Det giver bare ingen mening lige nu, mener Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.

”Vi har en masse ledige, så vi kan ikke støtte forslaget, når arbejdsmarkedet ser ud, som det gør,” siger Lisa Herold Ferbing.

På lang sigt vil hun dog gerne gå i dialog om forslaget.

”Ser vi ud i fremtiden, bliver der færre hænder, så det her kan være én af måderne at løse problemet på. Men så skal det dække hele arbejdsmarkedet,” siger hun.

Skal vi løbe endnu hurtigere?

Djøferne arbejder i forvejen mere end de fleste, og stress er et stigende problem – og på den lange bane ser det ud til, at de kan komme til at løbe endnu stærkere. Er to helligdage mindre så ikke bare at presse citronen yderligere?

”Jo, derfor bliver det også kun på betingelse af, at der bliver kigget på dårligt psykisk arbejdsmiljø, for det kan jo give et yderlige skub til, at man bliver slidt op,” siger Lisa Herold Ferbing.

Hun mener i øvrigt, at man bør gøre en indsats her og nu for det psykiske arbejdsmiljø og sygefraværet.

”Her er der helt sikkert allerede dage at hente med det samme.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

William Bak
11 år siden
Jeg morer mig over, at det ikke er 1. maj, som de vil skære væk. Det er ellers den nyeste af de "helligdage", som er kommet ind i kalenderen, og den må de nuværende regering jo have let ved at skære væk. Den ligger jo lige i deres baglomme.
Lisa Herold Ferbing
11 år siden
Arbejdsomfanget skal styrkes Tak for kommentarerne til Djøf bladets interview med mig om 3-partsforhandlingerne og en eventuel afskaffelse af en eller flere helligdage. Djøfs grundlæggende holdning er, at vi er åbne over for at styrke arbejdsomfanget, når arbejdsløsheden er reduceret og indsatsen mod dårligt psykisk arbejdsmiljø styrket, så vi kan matche det stigende antal, der går ud af arbejdsmarkedet. Heri kan også indgå drøftelser af helligdage ligesom andre forslag er i spil. Det helt afgørende for Djøf er, at ændringer omfatter hele arbejdsmarkedet. Venlig hilsen Lisa Herold Ferbing, formand for Djøf.